Leder

Helle T. tager teten med teser

Debat
15. april 2008

TRIST FOR ET PARTI, hvis medierne kun interesserer sig for dets tilbagegang, personstrid og skandaler. Socialdemokraterne har svært ved at skjule, at de lider af lede ved medierne.

I sidste uge udbrød Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, i en blanding af desperation og besværgelse:

"På et møde med vores kredsformænd og partistyrelse har vi besluttet os for, at vi ikke vil kommentere undersøgelser, som handler om Socialdemokraternes ledelse, og hvordan vi laver politik."

Med disse ord søgte Sass Larsen at afværge journalist-spørgsmål i anledning af en rundringning, der viste, at ganske mange af partiets tillidsfolk ønsker ham sat fra posten.

Kan en partiledelse få held med at styre mediedækningen ved at nægte at besvare ubehagelige henvendelser? Næppe. Men så kan den da i hvert fald af egen drift søge at tale om noget andet.

Tilmed måske noget fornuftigt. Som f.eks. hvad politik kan bruges til at opnå. Og det er Socialdemokraterne begyndt på. Med en nærmest febrilsk iver.

DET SVIRRER MED socialdemokratiske teser om altings rette indretning. Allerede under valgkampen fremlagde partiet "29 velfærdsrettigheder". En heftig hapser. I slutningen af marts i år fremlagde næstformand Mette Frederiksen '10 socialdemokratiske teser for et bedre Danmark'. De ni kom Frederiksen selv med, og om den 10. stod der i oplægget: "Skal skrives sammen med andre, der også ønsker et socialdemokratisk Danmark."

For at få bidrag til sin 10. tese turnerer Frederiksen nu riget rundt. I aften er hun i Langå, og i overmorgen er hun på Ritts Røde Skole i København.

Partiformand Helle Thorning-Schmidt kan også. I Politiken-kroniker i fredags og lørdags analyserede hun centrum-venstres trængsler verden over og i Danmark: "Vi har definitivt mistet den førstefødselsret til regeringsmagten, der udsprang af klasse- og industrisamfundet."

Den konstatering kunne socialdemokrater nok have gjort allerede for 25 år siden, tilbage i midten 1980'erne, da det lykkedes Poul Schlüters borgerlige regeringer at bide sig fast. Nyrup-årene havde S til låns, dels fra en tamil-skandale, dels fra borgerlig splid. Nyrup har næppe selv oplevet sin statsministertid som udslag af nogen naturlov.

I sit forsøg på at genvinde befolkningens tillid lover Thorning-Schmidt, at partiet nu vil foretage "klare og ofte svære, men ærlige valg". Disse "progressive valg" udtrykker hun i ni teser.

Den første lyder: "Vi skal vælge mellem en modernisering af velfærdssamfundet eller fremtidige skattelettelser."

ALLEREDE HER røbes S-tesernes noget bombastiske beskaffenhed. For hvem siger, at lige præcis det nuværende danske skattetryk - som vistnok er verdens tungeste - er udtryk for en evig og uforanderlig retfærdighed? Socialdemokraterne erklærer jo i samme åndedrag, at de godt vil gå med til, at færre betaler topskat. Det derved tabte provenu kan næppe hentes på momsen uden alvorligt socialt skævvrid. Og hvis det skal hentes på ejendomsskatten, hvordan hænger det så sammen med S-løfter om "ro om boligejernes økonomi"?

Under overskriften "Vi skal vælge mellem flere parallelsamfund eller en helhjertet integrationsindsats" får Thorning-Schmidt stilfærdigt indflettet, at hun stadig ikke tør udfordre 24-års-reglen og tilknytningskravet: "Begge regler er nødvendige," skriver hun. Ja, politisk-taktisk, måske, men er de "progressive valg"?

PROPAGANDISTISK bliver Helle T's tesetekst, når den om CO2-udfordringen skriver: "Vi skal vælge mellem et medansvar for en ødelæggende klimakrise eller et Danmark som klimaforbillede."

Ja, ja, sandt er det, at Fogh-regeringen var længe om at finde sig en klimapolitik, men nu har den fået sig både en klimaminister og en statsminister, som passer hendes embede for hende.

Både de radikale og SF har taget venligt imod strømmen af S-teser. SF's Steen Gade endda med den særlige venlighed, at han i dagens Information hjælpsomt påpeger, at partiformandens ni teser ganske mangler et internationalt perspektiv. Gade foreslår en tiende tese med ordlyden: "Vi skal vælge mellem USA-følgagtighed og nationalt snæversyn eller en ny, mere europæisk udenrigspolitisk retning med globalt ansvar og udsyn."

Hvor sødt af Steen Gade at hjælpe Socialdemokraterne med at give Foghs USA-buk dette gok.

Og hvis Steen Gade ville være endnu sødere, kunne han påpege, at den manglende tiende tese hos S-formanden faktisk svarer til den niende af Mette Frederiksens teser, hvori det bl.a. hedder: "I al for lang tid har den globale udvikling været bestemt af markeder. Det er forkert. Danmark skal ikke være statist i globaliseringen."

Den dag, Socialdemokraterne orker selv at læse og lære af hinandens teser, kommer der for alvor liv i partiet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her