Leder

Mellem islam og islam

7. april 2008

Saudi Arabiens stormufti, Abdel Azziz al Sheikh, har travlt med at trække i land, efter at kilder i kongehuset i sidste uge lod forstå, at der var planer om at invitere israelske rabbinere til en planlagt økumenisk konference i Riyadh. Formålet med konferencen er at skabe dialog mellem de tre monoteistiske religioner, islam, kristendommen og jødedommen, samt at finde veje til at bekæmpe religiøs ekstremisme.

Konceptet er prøvet før, som da Egyptens leder Hosni Mubarak helt tilbage i 2002 inviterede til en lignende konference med deltagelse af israelske rabbinere, men tiderne har ændret sig. Og frem for alt står den arabiske verdens ledere i dag mere end nogensinde i et vanskeligt dilemma, hvor de på den ene side gerne vil tøjle islamiske grupper, men på den anden side må sørge for at tale islams sprog for ikke at blive beskyldt for at gå Vestens ærinde i tider som disse, hvor konfrontationen lurer. Flere iagttagere siger, at den arabiske verdens ledere bevæger sig mellem islam og islam.

Dette har længe været et af Saudi Arabiens problemer. Styret praktiserer wahabismen, som i sig selv er en dybt konservativ gren af islam, men fordi det gennem mange år også har søgt at opretholde et godt forhold til Vesten, bliver det konstant kritiseret af islamiske grupper, der tager religionen endnu mere bogstaveligt. Hermed bliver tanken om at invitere rabbinere til Riyadh politisk, idet Israel står som symbol på den vestlige indflydelse, som lige nu er endnu mere problematisk end normalt, og dette billede går igen flere andre steder i regionen.

I Egypten er myndighederne således i gang med endnu en bølge anholdelser mod ledere af Det Muslimske Broderskab. Mere end tusinde medlemmer af gruppen blev i sidste uge kastet i fængsel med begrundelsen, at de tilhører en forbudt politisk bevægelse, og det fortsætter. Den egentlige anledning er at anden runde af de egyptiske lokalvalg nærmer sig, og Mubarak-styret ønsker tydeligvis ikke at se en gentagelse af første runde, hvor de islamiske kandidater klarede sig overmåde godt.

Som i Saudi-Arabien står styret i Cairo over for en islamisk bevægelse, der også som følge af danske profettegninger og den hollandske højrefløjspolitikers film om islam som en tikkende bombe under den europæiske orden, får større og større folkelig opbakning. Vreden mod Vesten er særdeles mærkbar, og derfor bliver det mere og mere vanskeligt for regionens ledere at manøvrere i forhold til de islamiske bevægelser. Den egyptiske fremfærd over for Broderskabet har alle dage været problematisk og i strid med god demokratisk praksis, men i den aktuelle situation synes sagen at være blevet endnu mere kompliceret, og den har fået nogle nye elementer tilført.

Det kunne således ligne en tanke, at de egyptiske myndigheder besluttede at forbyde salg af sidste uges udgave af det store politiske magasin, Der Spiegel. Under overskriften Allah i Occidenten bragte bladet nemlig en artikel om islam i Tyskland, som ifølge den egyptiske informationsminister Anas el Feki skulle hævde, at islam støtter vold og terror, og at den stræber efter at afløse kristendommen i Europa.

Dette er hårde beskyldninger, som ikke har meget at gøre med artiklens reelle indhold, og det er derfor nærliggende at slutte, at de egyptiske myndigheder har grebet dette som en chance for at stille sig selv i et lys som religionens beskyttere. Hvilket jo kan være nyttigt mens de er i gang med at stække Broderskabet.

Yemen og Jordan har netop lavet en aftale om at udveksle erfaringer, hvad angår islamisk undervisning. I Algeriet kæmper styret for at finde sine egne ben i forhold til al-Qaeda, og for at finde en måde at gøre det på uden at komme på kant med folkelige følelser. I Marokko er islamiske grupper begyndt at brokke sig over, at regeringen tillader produktion af svinekød til turistindustrien, hvilket også meget hurtigt kan blive en varm kartoffel for styret i Rabat.

Det giver ikke megen mening at tale om den islamiske verden som samlet begreb. Der er religiøse forskelle og lokale nuancer alle vegne, hvilket gør, at problemerne må tackles forskelligt fra land til land. Men gennem de senere år, måske med den amerikanske invasion af Irak i 2003 som udgangspunkt, har modsætningen mellem den vestlige verden og Mellemøsten og Nordafrika ændret karakter, så det i højere grad end tidligere ligner to kulturer, der står over for hinanden, hvor modsætningen tidligere var mere politisk betonet.

Dette gør, at regionens ledere, hver på sin måde og hver især med afsæt i lokale forhold, må udvise større forsigtighed overfor, hvad der vil kunne forstås som tilnærmelse til vestlige interesser, ligesom de konstant må tage initiativet for at komme islamiske interesser i møde. Og i den forstand giver det derfor en helt ny mening at tale om den islamiske verden, for trods forskellene er islam blevet en faktor, der i meget højere grad end før, er med til at styre udviklingen, selv i stater der gør et stort nummer ud af at fremstille sig selv som sekulære.faf

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer