Leder

Obama har valgt kurs i Irak

Debat
11. april 2008

I En af sine talrige tv-taler om Irak gennem årene vendte USA's præsident, George W. Bush, i går tilbage til det velkendte tema: Alle de rædsler, som vil overgå Irak, Afghanistan, Pakistan, Mellemøsten, Europa og det amerikanske hjemland, dersom USA - altså en mulig demokratisk præsident - vælger at trække størsteparten af sine styrker tilbage, inden Irak er blevet forvandlet til en politisk stabil, sikkerhedsmæssig robust, multietnisk demokratisk stat midt i Arabien. Al-Qaeda vil i så fald igen få luft under vingerne og true den vestlige civilisations overlevelse, hævdede præsidenten. Iran vil opnå magt, som præstestyret har agt, og fordærve Irak og andre arabiske lande med sin islamistiske ideologi. Denne cocktail; al-Qaeda og Iran, er i Bushs og de nykonservatives øjne eksplosiv og skal bekæmpes med alle midler og frem for alt gennem USA's militære tilstedeværelse i Irak.

Det er ikke, fordi demokraterne er lodret uenige. Jo, al-Qaeda og Iran opfattes af dem som trusler mod amerikanske interesser i Mellemøsten, skønt de inderst inde mener, at Bush overdriver truslens karakter og omfang. Diskussionen går nærmere på, hvordan USA under en ny præsident genvinder sin tabte indflydelse og prestige i den arabiske og muslimske verden. Her var det lærerigt at høre John McCain og Barack Obama udspørge general David Petraeus, øverstkommanderende for de allierede styrker i Irak, i denne uges senatshøring. Den republikanske præsidentkandidat lægger sig tæt op ad Bushs politik. De fleste af hans udenrigspolitiske rådgivere tilhører den nykonservative lejr, mens den moderate realpolitiske fløjs repræsentanter i partiet tilsyneladende øver beskeden indflydelse. Det betyder, at McCain deler Bushs trusselsvurdering og er enig i, at det er nødvendigt at etablere Irak som en trofast USA-allieret og som et bolværk mod en islamistisk ideologi, der primært spredes af al-Qaeda og Iran.

Obama og Hillary Clinton vil derimod have de fleste tropper trukket ud af Irak og nogle af dem overført til Afghanistan. Det er nemlig i den region, al-Qaeda udgør den største trussel mod USA, mener de. Obama har mange gange sagt, at al-Qaeda aldrig ville være vokset frem i Irak uden Bushs "dumme" krig.

Men efter amerikanske styrkers og sunni-stammers (Sons of Iraq) nedkæmpelse af al-Qaeda i Irak er kun rester af sunni-oprøret tilbage i Irak. Den eneste tilbageblivende antiamerikanske styrke udgøres af prædikanten Moqtada al-Sadrs Mehdi-milits, eller rettere af radikale og forbryderiske elementer inden for bevægelsen, som hævdes at modtage træning og våben fra Irans al-Quds milits. Men også den beskrivelse er fortegnet.

Al-Sadr og hans bevægelse af millioner af fattige shiiter har indtil for nylig støttet Nuri al-Malikis regering. Al-Sadr har forlænget en ensidig erklæret våbenhvile. Så i sidste uge beordrede premierministeren hæren og sikkerhedsstyrkerne (som overvejende består af militser tilknyttet Maliki og hans shia-rival Hakim) til at angribe Mehdi-militsen i Basra. Kampene spredte sig til Bagdad. Formålet var indlysende at svække al-Sadr og hans bevægelse politisk inden provinsvalgene i oktober og de nationale valg næste år. Da det næsten gik galt for hæren, trådte USA's styrker til.

Af Petraeus' udsagn i denne uge fremgik det klart, at USA bakkede fuldt op om al-Malikis uprovokerede offensiv. Amerikanerne var blot uenige i timingen og planlægningen. Her har vi det altså sort på hvidt: USA er blevet en part i den sekteriske magtkamp mellem diverse politiske grupperinger i Iraks shia-bevægelse.

Som tidligere udenrigsminister James Baker engang sagde om Balkan-krigene og uden tvivl ville gentage i dag: "We don't have a dog in that fight". USA's besættelse handler ikke om en fredeliggørelse af Irak. Målet er at skabe en amerikansk spydspids midt i Mellemøsten - en trofast allieret dybt afhængig af USA's militære og økonomiske bistand. Derfor afviser Bush og McCain at reducere styrketallet, inden alle trusler mod permanent amerikansk indflydelse i Irak er elimineret.

Set i det lys bliver Obamas udtalelser i Senatet tirsdag højst interessante. I essensen tog han kategorisk afstand fra de krav, som Bush og McCain stiller for en tilbagetrækning.

"Vi risikerer at blive i Irak i 20-30 år," forudsagde han. Pejlemærkerne burde ikke være en velfungerende multietnisk, demokratisk retsstat uden nogen som helst indflydelse fra al-Qaeda og Iran. Hvis kriterierne er "et rodet, uordnet status quo", hvor Irak ikke længere er en "base for al-Qaeda", og Irans indflydelse er begrænset, sagde Obama, "så forekommer det mig at være en opnåelig målsætning inden for en målelig tidsramme". Sagt på en anden måde: Præsident Obama vil bruge mere realistiske kriterier som begrundelse for en tilbagetrækning. Den politiske risiko vil så være, at noget går frygtelig galt, og at republikanerne beskylder den nye præsident for at have tabt en krig i Irak, som Bush angiveligt var tæt på at vinde. Trods denne betydelige risiko tyder alt på, at Obama agter at følge sin kurs. burch

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her