Leder

Oprejsning

4. april 2008

Socialdemokraten Jeppe Kofod blev onsdag aften klappet taktfast tilbage i dansk politik af et enigt bornholmsk bagland samlet i Aakirkeby. Ganske vist mente de fleste, at deres populære spidskandidat har begået en fejl, dumhed, men ikke, at den var så stor, at den skulle have konsekvenser for hans fortsatte virke som udenrigsordfører og fremtrædende medlem af den socialdemokratiske folketingsgruppe. Derfor strømmede sympatien mod den mand, som har haft et 'moralsk upassende' forhold til en 15-årig pige, og som har taget forsider på alle landets aviser i snart to uger.

Med bornholmernes hyldest og folkets tilgivelse er Jeppe Kofod på vej til at blive rehabiliteret. Han har angret, undskyldt og beklaget og kigget ned i bordet i sin hvide polo T-shirt, som en skoledreng på afveje. Jeppe Kofod er i dag en af de kendteste socialdemokrater i kongeriget, og paradoksalt nok kan hele sagen ende med, at han i fremtiden også er blandt de mest respekterede, og at han vil stå stærkere end nogensinde. Jeppe Kofod, som altid har været lidt tilbageholdende og anonym, men sympatisk og hårdtarbejdende, har fået en historie, et ar på samvittigheden, et gennemlevet livsforløb, som nogen vil se med misbilligelse på, men som langt de fleste anerkender som menneskeligt og moralsk inden for skiven.

Det kan lyde bizart, men skal Socialdemokraterne genvinde den folkelige position, så kræver det flere mennesker som Kofod - af kød og blod. Det kræver flere politikere, som har levet et liv med op- og nedture, moral og umoral, og som ikke blot er talende akademikere og teknokrater. Jeppe Kofod har på et par uger forvandlet sig fra anonym politisk sagsbehandler til en voksen mand, som har begået en fejl, taget de tæsk, den gav, og fået tilgivelsen for det. Hvis han vil, og hvis andre giver ham lov, så er vejen banet for endnu større popularitet.

Tilbage står en lidt forpjusket S-ledelse, som blev rodet ind i en sprængfarlig sag om moral, sex, politik og magt, og som givetvis kunne have håndteret hele affæren mere elegant og med større følsomhed. Forleden indrømmede gruppeformand Carsten Hansen, at han havde overreageret, da han på førstedagen sagde, at sagen var 'utilgivelig'. Han skulle ifølge ham selv have sagt uacceptabel. Det er meget få handlinger, der ikke kan tilgives, og tvunget af opinionen, de bornholmske socialdemokrater og Jeppe Kofods egen modige håndtering af sagen bliver den socialdemokratiske ledelse i nær fremtid sandsynligvis nødt til at tilgive det hele og enten give Kofod hans ordførerskaber tilbage eller at tildele ham nogle nye af samme kaliber. Det interessante spørgsmål er, hvordan S-ledelsen kunne have håndteret sagen.

Der er ingen tvivl om, at den er blevet vendt og drejet og spundet efter den første alarmerende henvendelse fra DSU's formand, Jacob Bjerregaard. Meget tyder på, at man i første omgang overvurderede pressens interesse og villighed til at viderebringe den type sager. En ting er, at Jeppe Kofods gøren og laden den skæbnesvangre påskelørdag nat tilsyneladende var en meget åben affære, noget andet er, om den danske presse ville have skrevet om den.

Selv om der er tendenser i retning af nye standarder for mediernes interesse i privatlivet, så er det yderst sjældent, at medierne skriver om politikeres sexliv - medmindre nogen står frem og gør det til en politisk sag. Og det var netop, hvad den socialdemokratiske ledelse gjorde, da den pressede Jeppe Kofod til at tage en "tænkepause" og trække sig fra alle sine ordførerposter. Ledelsens intervention gjorde det legitimt for alle - inklusiv herværende avis - at skrive om sagen. Den var ikke længere privat, men en politisk sag med konsekvenser for landets største oppositionsparti.

Politiske sager har medierne en pligt til at dække og grave i, og journalistiske historier om, hvorvidt Jeppe Kofod brugte kondom, om hvordan den 15-årige pige har det godt og alle andre detaljer, blev naturligt stof i medierne.

Det scenarie, som S-ledelsen så for sig, var tilsyneladende, at beretningen om Kofods eskapader hurtigt ville slippe ud, og at S-ledelsen ville blive tvunget til at handle, så snart det blev offentligt kendt, at der var tale om en 15-årig og om en konference for unge socialdemokrater, og at Jeppe Kofod havde udnyttet sin autoritet som oplægsholder og politisk topfigur til at forføre en meget ung pige.

Når historien først var ude i offentligheden, ville den hurtigt vende sig mod den socialdemokratiske ledelse, som ikke havde evnet at handle på en sag, som er åbenbart umoralsk og uacceptabel, fordi forældre trygt skal kunne sende deres unge til DSU-møder, uden at de risikerer at blive forført af granvoksne politikere.

Medierne ville i ledelsens rædselsscenarie fokusere på, om partitoppen havde kendt til sagen, og med Jacob Bjerregaards henvendelse til S-ledelsen var det umuligt at fastholde en linje om, at man ikke vidste noget. Så Carsten Hansen og den øvrige S-ledelse valgte at handle på forkant ud fra en frygt, som måske var ubegrundet, og med de menneskelige og personlige omkostninger, som det måtte få.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Det kan lyde bizart, men skal Socialdemokraterne genvinde den folkelige position, så kræver det flere mennesker som Kofod - af kød og blod. Det kræver flere politikere, som har levet et liv med op- og nedture, moral og umoral, og som ikke blot er talende akademikere og teknokrater. "

Jeg så forleden portrættet af Per Hækkerup" i DR2's "Store Danskere" og fik samme tanke.