Leder

Samfundets hjerteslag

10. april 2008

KAN EN AFFARVET NAR - som han er blevet kaldt - fra en hollandsk provinsby fornærme Allah eller hans profet? Næppe. Men skal manden have lov til at sige ting, der af nogle bliver opfattet som unævnelige, mens andre ser det som en almindelig del af den politiske diskurs? Selvfølgelig skal han det. Og det skal hans modstandere også.

"I et åbent samliv må man ikke forsøge at lukke munden på modstanderen," skriver den iransk-hollandske juraprofessor Afshin Ellian, der er en aktiv hollandsk debattør, på sin blog for avisen Elsevier. Det handler selvfølgelig om den korankritiske film fra den hollandske højrepolitiker Geert Wilders - kendt for sit viltre, affarvede hår og sin populistiske stil. På sin blog for avisen Elsevier opfordrer Ellian til at sætte alt til åben debat. "Ideernes brydning er det åbne samlivs hjerteslag," skriver han.

Dejlig formulering midt i en særdeles hed debat. En højlydt, nærmest støjende debat. I går kom første nyhed om et brandattentat på en hollandsk ambassade i Indonesien. Det minder om debatten om Danmark, da den kørte, og Muhammed-krisen varfrisk.

Skal vi konfrontere os selv og andre med sandheder? Er det tilladt at provokere? Hvordan fungerer provokationen, når den via nettet krydser grænser og møder andre mentaliteter, der måske har en anden slags humor end den danske eller hollandske?

Utallige vigtige spørgsmål, som vi skal kunne stille os selv i denne brydningstid mellem national og international, mellem homogen hygge og integration af alskens folk og ideer.

Så der skal kæmpes for ytringsfriheden på alle leder og kanter.

ET FARETRUENDE forsøg på at lukke ned for ytringsfriheden kommer lige nu fra et helt andet sted end den åbne politiske debat.

Mens Muhammedtegninger og Koranfilm og trusler mod Danmark og Holland har affødt en støjende debat (som visse politikere hellere end gerne udnytter til egen fordel), er terrorbekæmpelse det nye buzz-ord blandt lovmagerne. Også når det gælder om at begrænse ytringsfriheden. Men det går anderledes diskret for sig end de åbne kritiske debatter.

Ikke at debatten om at begrænse ytringsfriheden i terrorbekæmpelsens navn er hemmelig, slet ikke. Men hvem orker lige at læse et EU-dokument ved navn 'COM 2007/06 final'? Eller EU-Parlamentets juridiske analyse ved nummer PE 393.250 med titlen 'Menneskeretsbekymringer vedrørende lovgivning om at provokere eller opfordre til gerninger i forbindelse med terrorisme'?

AL-QAEDA FØRTE sidste år en enestående propagandakampagne, hedder det i en rapport fra Europol, offentliggjort tidligere på ugen.

"På internettet er der omkring 5.000 websider, der prøver at radikalisere vore unge mennesker i Europa," advarede EU's nye anti-terror-koordinator, Gilles de Kerchove. Konkret har Kommissionen derfor fremsat et forslag, som går ud på at gøre det strafbart at opfordre til terrorhandlinger eller 'public provocation to commit a terrorist offence'.

Det udløste en debat i EU-Parlamentets borgerretsudvalg - og med rette. For hvor går grænsen? Den danske t-shirt retssag om støtte til oprørsbevægelser har vist, hvor vanskeligt det er, at definere terrorisme.

"Med det her forslag kan regeringer, der har dårlige hensigter, kriminalisere al slags opposition," sagde den liberale menneskeretsekspert Dick Marty fra Europarådet under EU-Parlamentets rundbords-samtale. "I kan ikke blande forebyggelse og straf på den måde," sagde den tyske liberale EU-parlamentariker Alexander Alvaro.

Parlamentets egen juridiske tjeneste er nået til den konklusion, at Kommissionens forslag om at forbyde terror-snak slet ikke holder i forhold til de gængse regler om ytringsfrihed. Ytringsfriheden som vi kender den - og som den bliver forsvaret af den Europæiske Menneskeretskonvention - vil blive truet af Kommissionens forslag, lyder konklusionen fra Parlamentets jurister. Rent faktisk er der en reel fare for, at forslaget kan misbruges til at undertrykke ekstremisters synspunkter, der "hvor ubehagelige de end måtte være, ikke udgør en umiddelbar fare," skriver juristerne. I Danmark er ytringsfriheden beskyttet af Grundlovens artikel 77, der fastslår, at "Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres." Allerede i 2002 vedtog det danske Folketing dog med den første terrorpakke nye begrænsninger, som ifølge mediejura-professoren i Århus, Oluf Jørgensen, er et "direkte indgreb i ytringsfriheden."

HVOR REALISTISK er det lige at forhindre al-Qaeda og lignende i at lægge propaganda på nettet på en server i Langtbortistan - medmindre vi vil lægge store dele af nettet brak, som kinesiske kolleger for tiden beretter er tilfældet i Kina? Og hvor produktivt er det, at kriminalisere den ekstreme del af debatten - fremfor at lade den tale for sig selv? Lad os dog tage debatten med åben pande og for åben skærm.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu