Sprog til tiden

9. april 2008

"Det vil begynde med, at man bare ikke lige kan komme i tanke om de danske ord. Derefter vil man helt komme til at mangle ordene, og til sidst vil det blive så besværligt at udtrykke sig præcist på dansk, at man opgiver og i stedet vælger at bruge engelsk."

Sabine Kirchmeier-Andersen, direktør for Det danske Sprognævn, i Jyllands-Posten

DET DANSKE SPROG har overlevet lidt af hvert. En gang var tysk det officielle sprog på landets højere læreranstalter, mens adelen glad og gerne talte fransk. Og se, alligevel har dansk overlevet presset udefra og udviklet sig i takt og dialog med tiden. Det vil det sikkert blive ved med. Ifølge sagkundskaben er der i hvert fald intet, der tyder på, at danskerne holder op med at tale dansk, så langt øjet og krystalkuglen rækker.

Så hvorfor overhovedet bekymre sig og nedsætte sprogudvalg, som kulturminister Brian Mikkelsen har gjort. Bekymringen er nu ikke ubegrundet. Denne gang er det imidlertid ikke tysk eller fransk, der truer det danske sprog. Tværtimod er de to store europæiske sprog selv så truet i Danmark, at flere videregående uddannelsesinstitutioner har nedlagt dem, fordi interessen og søgningen ganske enkelt er for lille. I dag er der på grund af den evigt nærværende globalisering, internettet, den globale økonomi og medieudviklingen kun et sprog, nemlig engelsk, der totalt dominerer verden. Hvis man vil klare sig i globaliseringen, må man hellere skynde sig at få lært noget engelsk og tilpasset sig den internationale udvikling.

SÅDAN TÆNKER IKKE kun det enkelte menneske, men også de bærende institutioner og store virksomheder. Hvad virksomheder beslutter sig for af sprogpolitik, kan man godt have en mening om, men det er svært at gøre noget ved. Til gengæld er det ikke uvæsentligt, hvordan uddannelsesinstitutioner tilpasser sig denne udvikling, fordi det påvirker formidlingen og sprogudviklingen i hele samfundet.

I debatten er der to yderpositioner. En nationalsindet, der ikke overraskende er anført af Dansk Folkeparti, i dette tilfælde personificeret ved Søren Krarup. Her kalder man al tilpasning til engelsk for fedterøveri for globaliseringen, og derfor må der med lov i hånd gribes ind for at værne om det danske sprog, for ellers ophører vi med at være danske, lyder argumentet. Derfor har partiet hele tiden være fortaler for en vidtrækkende sproglov, og har sågar i den mere kuriøse ende på et tidspunkt forslået, at der kunne stilles krav om, hvilket sprog der tales i det enkelte hjem.

I den anden ende af skalaen findes så de globaliseringsivrige, der ikke mener, det kan gå stærkt nok med at indføre engelsk som arbejdssprog og undervisningssprog, ikke mindst for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, udenlandske studerende og udenlandske forskere. Det har haft det lettere komiske resultat, at man bl.a. på Roskilde Universitetscenter har udviklet den ambition, at al undervisning skal udbydes på engelsk. Der er således eksempler på klasser, hvor en underviser og en gruppe danske studerende gennemfører undervisning og samtaler på engelsk. Og da danskere langt fra er så gode til engelsk, som vi selv går og bilder os ind, kan det ikke undgås at have konsekvenser for det akademiske niveau.

DET ER EN del af baggrunden for debatten om presset mod dansk, og det er en del af forklaringen på, at Brian Mikkelsen har fundet det nødvendigt at nedsætte Sprogudvalget, som i forgårs udgav en rapport, 'Sprog til tiden', med en række anbefalinger til politikerne.

Den gode nyhed er, at udvalget ikke anbefaler en egentlig sproglov, som man kender det fra Norge og Sverige. Den dårlige er, at man åbenbart heller ikke har kunnet blive enige om at anbefale særlige regler for sprogbrugen på de danske universiteter, så på den måde må man siges at være lige vidt.

For selv om det er vigtigt, at de danske uddannelsesinstitutioner holder sig åbne for omverdenen, blandt andet for at tiltrække studerende og forskere, er det lige så vigtigt, at det sikres, at det danske fagsprog og den danske terminologi bevares.

Med andre ord er det vigtigt både at styrke fremmede sprog og dansk, således at de sproglige kompetencer ses samlet.

Det er der mindst to rigtig gode argumenter for. Det ene handler om at sikre det akademiske niveau i en dansksproglig kontekst, samtidig med at man naturligvis er åben for, at det på en del fag - især tekniske og naturvidenskabelige - giver megen mening at undervise på fremmede sprog, med andre ord engelsk.

Det andet argument handler om at sikre en vis sproglig sammenhæng i det danske samfund. Samfundet er afhængigt af uddannelsernes innovative kraft, men uddannelserne er mindst lige så afhængige af, at de kan formidle deres resultater og viden ind i en offentlighed, så det er forståeligt for befolkningen.

Tysk og fransk er for længst endt som uddøende sprog i Danmark. Det er dansk ikke, men hvis man vil undgå, at engelsk ender med at splitte befolkningen og dermed bekræfter, at globaliseringen er et elitært projekt, kræver det regler for sprogbrugen på uddannelsesinstitutionerne.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Anonym

"Engang var tysk det officielle sprog på landets højere læreranstalter", skriver Palle Weis i sin leder "Sprog til tiden". Weis historiske kundskaber er åbenbart på niveau med hans retskrivning.

anbefalede denne kommentar