Tiltrængt avis til tiden

"Information har altid været oprørsk og antiautoritær. Hvis jeg havde stemt borgerligt dengang, så havde jeg da ikke gidet at sparke døren op til Information og blive fast freelance."

Journalist Kirsten Jacobsen om hvorfor hun ville arbejde for Information i 1970'erne

SIDEN Begyndelsen af januar har Information øvet sig i at holde historiens spejl op foran avisens synspunkter og holdninger i den periode, som fulgte efter ungdomsoprøret i slutningen af 1960'erne. Anledningen til øvelserne var en kritik fremsat af Bent Blüdnikow, kulturmedarbejder på Berlingske Tidende, nemlig at Information her i 2008 angiveligt har "et rodnet tilbage af det, man i mangel af bedre ord kan kalde venstrefascismen".

Ifølge Blüdnikow viser dette rodnet sig, f.eks. når avisen har anmeldt Peter Øvigs bøger om Blekingegadebanden eller Peter Wivels bog om Rote Armee Fraktion. I hvert fald er Blüdnikow overbevist om, at der "langt ind i redaktionslokalerne" på Information var en tydelig fascination af både Blekingegadebanden og af RAF, som stadig sætter sig spor. Og hvorfor, spurgte Blüdnikow, har Information ikke af sig selv turdet gøre op med denne totalitaristiske fortid?

Den historieuddannede Blüdnikow blev bedt om at konkretisere sin kritik, hvilket han beredvilligt gjorde i seks punkter, som siden hen er belyst med serien Fortidens Spøgelser. Fremgangsmåden, som forud var meddelt Blüdnikow, var tilrettelagt så enkel som mulig: At foreholde tidligere medarbejdere et udvalg af artikler og synspunkter, som de skrev og fremførte i 1970'erne og 80'erne og så spørge, om de i dag - 30-40 år senere - ville formulere sig på samme måde.

INTET VILLE VÆRE lettere nu end at pege fingre ad Blüdnikow og affærdige hans anklager om fortidige fejl som det rene vås. Trods Blüdnikows stort anlagte madding har 'fangsten' i det store og hele været minimal, måske på grund af hans løse håndtering af kilderne til de angivelige fakta bag hans kritik.

Vel var der medarbejdere på Information, som var ovenud Mao-begejstrede ... Men Mao-begejstrede var mange andre og langt mere borgerligt sindede avisfolk så sandelig også på det tidspunkt.

Og vel udgav Informations Forlag en digtsamling forfattet af den isolationsfængslede og senere spiondømte Stasi-spion Jörg Meyer ... Men i avisens egen anmeldelse blev digtene sablet ned som elendige, om end formålet at skabe opmærksomhed omkring isolationsfængsling blev anerkendt. Omvendt har det ikke været muligt at spore en RAF-begejstring i spalterne eller i avisens ledere. Eller en tilsvarende begejstring for Blekingegadebanden. Eller for politistaten DDR. Eller en indikation af, at Informations daværende sikkerhedspolitiske medarbejder, Jørgen Dragsdahl, var sendt i byen som betalt stik-i-rend dreng for Sovjetunionen, når han dækkede øst-vest konflikten.

AT LATTERLIGGØRE Blüdnikow tjener dog intet formål, for det bringer os ikke videre. Uanset om den enkelte læser - og anden domstol findes til syvende og sidst ikke - vil være enig eller uenig i Blüdnikows kritik, så er det trods alt hans fortjeneste at have påpeget, hvorfor Information var og er en så særpræget, for ikke at skrive uundværlig avis.

Siden sin start som illegalt modstandsblad har der på Information altid været plads til engagerede medarbejdere, som har fået - eller måske endda i perioder selv taget - langt tøjr.

"Avisen havde det grundprincip, at der var stor respekt for den kollega, der dækkede sit område med engagement," som Erik Meier Carlsen, der efter en periode som medlem af chefredaktionen for Information fandt beskæftigelse på en mere borgerligt præget avis, formulerede det - med tilføjelsen: "Det var den type engagement, avisen levede af."

Da det gik hedest til i 1970'erne, har selvfølelsen givet vis været i top. Som Kirsten Jacobsen erindrer sine år på Information i sidste halvdel af årtiet, så "solidariserede (man) sig med arbejdere, der aldrig læste avisen. Der var en intellektuel bedreviden og en selvbekræftende grundholdning".

SELV OM TIDSÅNDEN har bevæget sig voldsomt de forløbne snart 63 år, har Information aldrig været præget af politisk ensretning endsige udraderet retten til at have en anden mening.

Selv om der er en redaktionel ledelse, er det altid det stærkeste argument, der vinder. Sådan var det dengang, og sådan er det i dag. Avisen er et fælles projekt, og det daglige redaktionsmøde har stor indflydelse på udformningen af avisens ledende artikler.

Peter Wivel, der efter sin chefredaktørtid på Information også har udfoldet sit virke på større aviser, har sagt det således: "Det er først og fremmest personlighedernes avis, hvor folk kan folde sig ud. Det er også den eneste måde at klare sig på i et mediebillede, hvor alle andre er større."

Sådan er Information. Og sådan skal Information også i fremtiden stræbe efter at være. Det skal Bent Blüdnikow have tak for at have mindet om.