Clintons glasloft

SOM MAN KAN LÆSE i dagens avis, fremkalder den amerikanske demokratiske præsidentkandidat Hillary Clinton stærke følelser. Lige siden hun dukkede op i politik, har tusindvis af mænd følt sig provokeret af hende og lige så mange amerikanske feminister følt med hende, identificeret sig med hende, håbet på hende, analyseret hende og skiftevis været ekstatiske (da hun ikke ville nøjes med at stå sin mand bi og bage småkager) og dybt skuffede (da hun ikke smed Bill ud efter Lewinsky-svigtet, og da hun skiftede efternavn, frisure og smed brillerne til fordel for kontaktlinser, for nu blot at nævne nogle ofte debatterede sceneskift).

Der har været mere stille fra koret af feministiske røster omkring hendes seneste politik. F.eks. om hendes støtte til Irak-krigen, hendes protektionisme i handelspolitikken og senest de populistiske toner, hvor både race og klasse er bragt åbenlyst i spil af Clinton, der, efter at den tidligere demokratiske kandidat John Edwards har meldt sig under Barack Obama-fanerne, ser endnu mere trængt ud end før.

HILLARY CLINTON har selv gjort rigtig meget ud af at være one of the tough boys. Det kan man ikke fortænke hende i. Det er et klassisk problem for kvinder i politik, at hvis de fremstår som for bløde og stereotypt kvindelige, er de ikke ordentlige ledere, nøjagtigt ligesom de for alt i verden ikke må blive "for maskuline" (lig med enten mandhaftige bitches ellertriste usexede, barnløse typer).

Men hvilket politisk resultat giver denne hårdtslående retorik? Truslen om at udslette Iran fra Jordens overflade, hvis landet angriber Israel og den slags.

KAN MAN - som en klummist i The Nation gjorde forleden med en reference til Clintons lektioner i hvide amerikanske vælgeres præferencer - ikke spørge sig selv om, hvorvidt Hillary Clinton, samtidig med at hun har sprængt det berømte glasloft, også har sat "standarder for en helt ny underetage og hjertens gerne ville have skåret i Obamas ansigt med det selv samme glas, hvis hun havde fået chancen".

"Behøver vi flere lektioner i, at kvinder også kan være aggressive? Har vi ikke set kvindelige fangevogtere nok, da filmene fra Abu Ghraib kom ud? Tre ud af de fem fangevogtere, der var sigtet for vold mod fangerne dér, var kvinder, og den øverste fængselsleder var også en kvinde ... De dyder, som ofte forbindes med kvinder - evnen til medfølelse, medlidenhed, omsorg - ved unge feminister godt også kan deles af mænd," skriver klummisten.

DET ER FRISTENDE at konkludere med den amerikanske forfatter Kathleen Parker i dagens avis, at Hillary Clinton sandsynligvis taber sit partis nominering til præsident, "ikke fordi kvinderne har forrådt hende, men fordi Obama har tilbudt både kvinder og mænd noget andet, som de hellere ville have. En frisk start, fri for ramponeret bagage fra fortiden ..."

At kvinder med Parkers ord i virkeligheden er som mænd. De vil have en præsident med integritet, som de kan stole på.