Leder

Diskrimination

13. maj 2008

FOR EN UGES tid siden kunne Information via en statistik fra World Economic Forum, WEF, dokumentere, at Danmark roder rundt langt nede i statistikkerne efter lande som Botswana og Benin, når det gælder ligeløn.

Løn er naturligvis ikke alt, når der diskuteres ligestilling, men det må nødvendigvis udgøre et grundparameter i diskussionen, som det også har gjort i den igangværende konflikt - at kvinder og mænd får lige løn for lige arbejde. At Danmark herudover halter betragteligt efter de lande, vi normalt sammenligner os med, når det gælder kvinder i lederstillinger og karrierejob, understreger kun skævheden. Derfor, som det også fremgik i forbindelse med offentliggørelsen af statistikken fra WEF, vil en Ligelønskommission være en logisk konsekvens af de herskende lønnormer på arbejdsmarkedet.

At der vil være en del af tage fat på for en sådan kommission fremgik yderligere i Information i weekenden. Danmark har ganske lukrative barselsordninger, men de samme ordninger udgør paradoksalt (eller logisk) nok en hæmsko for kvinders adgang til ligeløn og lederjob, fordi det typisk er kvinder, der tager hovedparten af barslen og børns sygedage.

FORKLARINGEN ER ganske simpel. Danske mænd tager stadig kun fem procent af den samlede barselsorlov i landet, og da de centrale barselsfonde, som udligner en del af virksomheders udgifter til barsel, kun dækker en del af festen, vil det statistisk set altid være langt dyrere at ansætte kvinder end mænd, især i højtlønnede stillinger.

Et simpelt regnestykke, som Information fik fortaget, viste, at det pr. barn koster en virksomhed cirka 90.000 kroner mere at ansætte end kvinde end en mand. Det kræver ikke den store afgangseksamen i købmandskab at regne ud, hvordan mange arbejdsgivere vil tænke i den forbindelse, selv om de ved ansættelsessamtaler ikke må spørge til ansøgeres private planer. Deraf den såkaldte statistiske diskrimination, som der skal gøres noget for at modarbejde.

DET ER MED jævne mellemrum fremme, at manglen på kvindelige topledere og bestyrelsesmedlemmer skal løses med magt og kvoteordninger. Det bør være absolut sidste nødløsning, da det vil udgøre en patientgørelse af problemet og øge fornemmelsen af positiv særbehandling frem for at fokusere på kvalifikationer. Det betyder ikke, at der ikke skal gøres meget gennem debat og rekruttering for at nedbryde både de strukturelle og mentale barrierer og skabe langt større lighed og mangfoldighed.

Anderledes forholder det sig imidlertid, når det drejer sig om fordelingen af barselstid og den åbenlyse ulighed, det skaber. Når en kvinde tjener seks procent mindre end hendes mand for hvert barn, hun får, samtidig med at danske mænd kun tegner sig for fem procent af den samlede barsel, er det åbenlyst, at der kan og skal gøres noget politisk for at skabe noget, der minder om balance. Det vil være i alles interesse. Også mændenes.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu