Leder

Hvor går jerntæppet?

13. maj 2008

DER ER SÆRLIG OPMÆRKSOMHED, når de omkring otte millioner serbere går til valg. Ikke fordi de er mange. Men da serberne gik til valg denne weekend, handlede det dybest set om, hvor jerntæppet mellem øst og vest går. Det er usynligt nu, lad os i stedet kalde det visumgrænsen eller blot indflydelses-område.

Balkan, denne urolige del af Europa, har gennem århundrederne lagt jord og liv til de konflikter, der er opstået, når to eller endda tre store kulturer har prøvet at flytte grænsen for de områder, hvor de gerne ville have indflydelse. Her mødtes katolske, ortodokse og muslimer. Nu mødes EU og NATO på den ene side og Rusland på den anden side.

Serberne gik til valg i weekenden. Balkan-kenderen Vibeke Sperling kaldte valget en "folkeafstemning om EU" - og præsident Boris Tadic stillede sig da også i spidsen for en valgkoalition der kalder sig 'For Et Europæisk Serbien'. På den anden side er de Serbiske Radikale, SRS, det største parti. De vil ikke give afkald på Kosovo, selv hvis det koster det gode forhold til EU. På trods af et tæt kapløb i meningsmålingerne, og på trods af spådomme lige inden weekenden om sejr til de radikale, vandt den pro-europæiske koalition. Med 97 procent af stemmerne talt op, annoncerede valgmyndighederne ifølge nyhedskanalen B92 i går, at Europæisk Serbien får 102 pladser ud af 250 sæder i parlamentet, mens de Radikale mister fire og går fra 81 til 77 pladser som næststørste parti.

VAR DET MON EU, der gav udslaget? Kort inden valget stillede EU's udenrigsministre serberne et muligt EU-medlemskab i udsigt. Denne gang uden krav om at udlevere et par efterlyste krigsforbrydere. Et krav, som mange serbere oplevede som urimeligt, fordi de ikke vil identificeres med 1990'ernes krige.

EU-tilnærmelsen bliver knyttet til ikke mindst økonomiske håb, som der er hårdt brug for. Arbejdsløshed og dårlig økonomi plager hverdagen. I samme ombæring som tilnærmelsesaftalen lovede EU at gøre det lettere for serberne at få indrejsevisum - endnu en ting, serberne sætter stor pris på. Jugoslaverne var vandt til at rejse. Når EU stiller så skrappe visumkrav som nu, kan serberne ikke rejse frit i Europa - det føles som at blive lukket ude, ja nærmest ydmygende. "Serbiens borgere har valgt den europæiske vej. For anden gang indenfor få måneder sagde de, at de vil have Ser-bien i EU," sagde Tadic efter valget under henvisning til hans eget valg til præsident for få måneder siden.

Men serberne og ikke mindst de serbiske politikere er splittet. EU og Kosovo hænger uadskilleligt sammen - som hver sin side af mønten. Diplomater og andre beretter, at uden for citat er de fleste af de serbiske ledere klare over, at Kosovos selvstændighed er en realitet. Men i offentligheden kan der ikke være tale om den slags - så hører Kosovo uadskilleligt til Serbien. Den fløj, der ser mod vest, ser EU derfor som mulighed for en løsning, en slags tredje vej med både Serbien og Kosovo i EU.

"Jeg er dybt imponeret over EU som en civiliserende kraft," sagde udenrigsminister Vuk Jeremic fra det vindende Demokratiske Parti forleden i et interview med Politiken.

"For første gang i historien kan vi på grund af EU ikke forestille os krig imellem de europæiske lande i unionen. Inden for EU afgøres alt ved konsensus, selv om det er uhyre vanskeligt. Det samme ønsker vi for vores region. Vi vil have konflikten om Kosovo løst på europæisk vis."

STRATEGISK ligger Serbien rigtig interessant - i grænselandet mellem Øst og Vest. Så sent som fredag var der to aftaler på dagsordenen for det afgående parlament: En om at rykke tættere på EU, og en energiaftale med Rusland. Venskabet med Serbien og striden om Kosovo er også interessant for Rusland. Som medlem af FN's sikkerhedsråd kan russerne blokere Kosovos anerkendelse, og det har de umiddelbart ingen grund til at ændre mening om.

Det kommer nemlig på et udmærket tidspunkt for Rusland, for grænsen mellem de to indflydelsesområder er i allerhøjeste grad på dagsordenen i disse dage. For kun en måned siden endte NATO's topmøde med, at Albanien og Kroatien kommer med i den vestlige forsvarsalliance, Bosnien og Montenegro rykker tættere på NATO, mens Makedonien, Ukraine og Georgien ikke kommer med.

Det serbiske valg peger på, at der i befolkningen er en interesse i at flytte det usynlige jerntæppe øst om Serbien. På trods af Kosovo - som endnu splitter både befolkning og partier. Det tegner til at blive seje regeringsforhandlinger, og de Serbiske Radikale har allerede truet med nyvalg.

Imens går livet videre. Næste uge begynder det Internationale Melodigrandprix i Beograd. Arrangørerne lover, at alle skal føle sig veltilpas, også de lande, der har anerkendt Kosovo.

Regeringsdannelsen kan træde i baggrunden for en stund. Måske.

Sangene? Den serbiske sangerinde i den røde robe synger en smægtende kærlighedssang 'Oro'. Teksten henviser blandt andet til den dag, kampen om Kosovo blev tabt mod tyrkerne i 1389.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu