Leder

Kamp over stregen

29. maj 2008

HOLD DOG OP, Hillary Clinton, du kan jo alligevel ikke vinde. Sådan lyder rådet fra brede kredse i USA's Demokratiske Parti.

Ganske vist mangler endnu tre primærvalg - Puerto Rico på søndag og South Dakota og Montana på tirsdag - men selv om den tidligere præsidentfrue vandt alle deres 86 delegerede, ville det ikke skubbe hende i nærheden af målstregen. De 86 kan i øvrigt forventes nogenlunde delt ligeligt mellem Barack Obama og Clinton, hvorved Obama beholder sit forspring. Hvorfor f0rtsætter Hillary Clinton den opslidende kamp, der truer med at udmatte og splitte Demokraterne og fratage dem en ellers rimeligt sikker valgsejr i november?

HUN ER SEJ og vil ikke svigte sine vælgere. Sådan forklarer Clintons tilhængere hendes fortsatte kampagne mod Obama. Skeptikere har fundet en mere dyster begrundelse, og de har fundet den i, hvad hun selv sagde forleden, da hun på tv blev spurgt, om hun nu skader sit parti. Hun svarede:

"Det gør jeg ikke. For - som jeg har sagt før - så har jeg været været med i det her længe. Som I véd, fik min mand ikke sikret sin opstilling i 1992, før han vandt Californiens primærvalg i midten af juni, ikke sandt? Vi husker alle sammen, at Bobby Kennedy blev snigmyrdet i juni i Californien. Altså, jeg forstår det ikke."

I de ord har mange hørt Hillary Clinton tilstå, at hun bliver ved med at føre kampagne, fordi hun forudser, at Obama bliver myrdet, og at hun derfor vil stå klar som den ubestridte arvtager. Ordene har fået et ramaskrig til at lyde i et USA, hvor 60'er-mordene på Kennedy-brødrene og Martin Luther King stadig står som den rystelse, der kastede en generation ud i kynisk distance til politik og åbnede for de følgende årtiers højredominans.

I den topspinnede valgkamp har Clintons folk beskyldt Obamas folk for at piske forargelsen op. Da Clinton - efter nogen tøven - kom med en undskyldning, var det Kennedy-familien, som hun valgte at beklage over for. Ikke Obama.

KULEGRAVNING har siden afdækket, at det slet ikke var så sent som juni, at Bill Clinton sikrede sig opstillingen i 1992. I sine egne erindringer skriver han om datoen den 9. april: "Kampen for opstillingen var reelt forbi."

Og hentydning til, at Robert Kennedys skæbne er en type begivenhed, der giver det mening at føre kampagne så længe som overhovedet gørligt, er Hillary Clinton kommet med allerede i et interview i Time Magazine den 6. marts i år.

At Clinton vil give Obama kamp ikke bare til stregen, men også over den, viser hun ved, at hun i weekenden vil søge at overtale Det Demokratiske Partis Landskomités vedtægtsudvalg til alligevel at medtælle de delegerede fra Florida og Michigan, som hun selv har været enig i, ikke skulle tælles med på grund af vedtægtsbrud. Et afslag kan hun anke til Landskomiteen og siden til Partikongressen i august.

Kun et massivt skred til Obama fra de endnu uforpligtede 'superdelegerede' kan standse Hillary Clintons manøvrer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu