Leder

Sangbog

Debat
14. maj 2008

VOR LÆSER PÅ nettet, Benny Madsen, kommenterer gårsdagens rystende interview med Jørgen Ørstrøm Møller om verdens knapheder, der vil kaste nationer ud i konflikt. Madsen skriver: "Ikke noget problem. Kapitalismen og det frie marked vil sørge for at genoprette ligevægt. Måske vil der dø nogle hundrede millioner mennesker eller flere... Måske burde man gøre noget, men lige nu er vore politikere i gang med en meget vigtigere opgave nemlig at lave en sangbog til den danske folkeskole, hvor man i øvrigt ikke synger morgensang mere. Så kan man jo ikke bekymre sig om hungersnød og vandmangel, vel?"

Næ, i den situation er det godt med handlekraftige politikere med prioriteringerne i orden. Det har de konservative. De har sendt to af deres stærkeste kræfter i marken i endnu et forsøg på at erobre den værdipolitiske dagsorden. Paula Larrain, der ganske vist ikke sidder i Folketinget, men meget gerne vil og under valgkampen gjorde morgensang til sin mærkesag, og Charlotte Dyrmose, har gjort det til en fælles sag at få indført en sangbog til alle børn i folkeskolen. En sangbog, der med Charlotte Dyrmoses ord "slår bro mellem Grundtvig og Hvalen Hvalborg", og som her i 'Sangens år' skal give børnene glæden ved sang og kendskab til de danske rødder.

DET LYDER SOM en god og behjertet sag, bortset fra at det måske ikke lige er sangbøger, den danske folkeskole står og mangler. Det er nok nærmere ressourcer, tidsvarende bygninger og materialer. Men helt ærligt er det svært at have noget mod en sangbog, og afvises kan det heller ikke, at det - som med så megen anden almen dannelse - er fornuftigt at tilegne sig noget kendskab til den danske sangskat, dens historie og traditioner.

Når det alligevel skurrer en anelse trættende i ørerne, er det, fordi det konservative forslag lægger sig i smuk forlængelse af partiets utallige tidligere forsøg på at overhale Dansk Folkeparti på værdipolitikken og med detailstyring forsøge at skabe en løsning, uden der nødvendigvis er et problem. Ja, morgensangen er afskaffet, men sangen i skolen er ikke.

Den værdikonservative tankegang er såmænd rigtig nok, at enhvert individ er del af en større tradition og historie, som det er vigtigt at få forankret. Men allerede med den store litterære kanon gik det galt. Udgangspunktet var sikkert fornuftigt nok at etablere en række litterære nedslag, der kunne danne baggrund for en samfundsmæssig samtale og debat. Men så gik der politik i sagen, som man siger. Kulturminister Brian Mikkelsen så nemlig store muligheder i at etablere et kæmpeprojekt, der ikke bare bestod af nedslag, men titler. Siden er der gået over stok og sten med historiekanon og demokratikanon, hvor den konservative drøm om detailstyring ikke lader sig fornægte.

Var det konservative forslag om en sangbog kommet for fem år siden, havde ingen vel løftet et øjenbryn. Nu aner man hensigten og hensættes i forstemthed over gentagelsens mønster og det patetiske i det mere og mere usynlige partis værdipolitiske tiltag for at overtrumfe regeringens støtteparti.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Per Thomsen

Palle Weis:

”Var det konservative forslag om en sangbog kommet for fem år siden, havde ingen vel løftet et øjenbryn.”

Ovenstående lettere forvrøvlede sætning, begynder at give mening, hvis man bytter ”ingen” om med ”Palle Weis” og/eller ”Bent Winther”.

De Herrer chefredaktører har i de forgange år i den ene leder efter den anden demonstreret at de ikke blot tilnærmelsesvis har forstået dybden og alvoren i den danske ”udlændingedebat”.

Dagens leder kunne måske ligefrem give næring til en vis forsigtig optimisme med hensyn til chefredaktionens udmeldinger i forhold til værdikampen i fremtidige ledere?