Leder

Truede arter

Debat
16. maj 2008

Sidste sommer fór nogle af isbjørnene vild. Havisen langs de arktiske kyster smeltede hurtigere og over større områder end nogensinde før, og forvirrede isbjørne manglede pludselig den is, de plejer at jage sæler fra, eller de befandt sig på drivis langt fra vante opholdssteder. Nogle canadiske bjørne endte i Rusland, andre fra delstaten Manitoba endte sydpå i Ontario. Nogle måtte vandre 1.000 kilometer uden føde, andre druknede eller fandt aldrig hjem.

"Isbjørne vandrer ofte mod isflagernes driftretning for at kunne forblive i kontakt med deres foretrukne habitat. Opvarmningen af klimaet mindsker isens tykkelse og udbredelse, og det kan få isen til at drive hurtigere. Resultatet er, at isbjørnene befinder sig på en trædemølle, hvis tempo vi skruer op for," skriver den canadiske biolog Andrew Derocher, formand for den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN's ekspertgruppe om isbjørne.

IUCN er en af de organisationer, der i flere år har slået alarm om truslen mod isbjørnene fra den globale opvarmning. Nogle isbjørnepopulationer ud af en arktisk bestand på 22-25.000 dyr er allerede i klar tilbagegang med vægttab, nedsat frugtbarhed og øget dødelighed som følge af forringede jagtvilkår på den smeltende is, og US Geological Survey forudsiger, at to tredjedele af bestanden vil være gået til grunde inden 2050. Hvis de seneste prognoser om et sommer-isfrit Arktis om fire-fem år holder, kan det gå endnu hurtigere. "Er der ingen is, er der heller ingen isbjørne," siger Derocher.

Isbjørnenes dystre fremtidsudsigter - en detalje i klimaforandringernes globale konsekvensbillede - har fået forskere, miljøorganisationer og 670.000 appelunderskrivere til at forlange, at den amerikanske regering sætter bjørnen på den officielle liste over truede arter. Kravet blev fremsat tilbage i 2005, men den amerikanske regering har - indtil nu - syltet sagen og trodset domstolspålagte frister for en afgørelse.

Kravet er ikke kun fremsat for de blå isbjørneøjnes skyld. Lov om Truede Arter forpligter amerikanske myndigheder til at sikre, at enhver aktivitet, man godkender, støtter eller selv udfører, ikke bringer den truede arts eksistens eller levevilkår i fare. Dertil forpligtes regeringen til at udforme en plan til sikring af artens beskyttelse. Da isbjørnene trues af issmeltning forårsaget af det fossile energiforbrug, vil en regeringsbeslutning om at sætte isbjørnen på listen derfor automatisk forpligte til handling over for amerikanske CO2-kilder: Kulkraftværker, biler, industrianlæg m.m. Med andre ord en målrettet klimapolitik. Og samtidig en mulighed for grønne organisationer for at indbringe nye kraftværks-, olieudvindings- og vejtrafikprojekter for domstolene for at teste, om projektet forbedrer isbjørnenes chancer.

Det er derfor, den hvide bamse har været kontroversielt mediestof i USA i månedsvis. Det er derfor, amerikanske regeringsmedarbejdere på udlandsrejse har fået mundkurv på i diskussioner om "klimaforandringer, isbjørne og havis". Og det er derfor, Exxon-støttede, klimakrise-benægtende organisationer som Competitive Enterprise Institute og American Enterprise Institute til det sidste har lagt pres på Det Hvide Hus for at holde isbjørnen ude af listen.

Men onsdag skete det. USA's indenrigsminister, Dirk Kempthorne, meddelte, at regeringen har valgt at følge anbefalingerne fra videnskaben og nu placerer isbjørnen på listen. Beslutningen er ifølge ministeren "baseret på den bedst tilgængelige videnskab, som viser, at tabet af havis truer og sandsynligvis vil blive ved at true isbjørnens levesteder". Ministeren tilføjede, at "den arktiske havis sidste år skrumpede til det laveste niveau, der nogensinde er registreret via satellit".

Så vidt, så godt. Men så tilføjede Kempthorne: "Jeg ønsker at gøre klart, at opførelsen på listen ikke vil stoppe de globale klimaændringer eller hindre nogen havis i at smelte." Den amerikanske regering vil nemlig "tage skridt til at sikre, at Loven om Truede Arter ikke misbruges til at føre klimapolitik". Nye retningslinjer skal sørge for, at isbjørnebeskyttelse og udvinding af olie i Arktis går hånd i hånd, samt hindre, at der "etableres en årsagssammenhæng mellem skader på truede arter eller deres levesteder og drivhusgasudledninger fra specifikke anlæg, udvindingsprojekter eller regeringshandlinger".

Indenrigsministeren pointerer, at klimapolitik "ikke må overlades til ikke-valgte embedsmænd og dommere", men skal varetages af valgte politikere, dvs. af præsident Bush, hos hvem politikken er i trygge hænder.

Bundlinjen i regeringsbeslutningen er, at isbjørnen skal beskyttes, "samtidig med at utilsigtet belastning af det amerikanske samfund og dets økonomi hindres".

Mens de grønne nu overvejer et nyt sagsanæg mod regeringen for at undergrave Loven om Truede Arter, kan andre filosofere over dilemmaet: Skal klimaet og isbjørne beskyttes, må indehavere af kulkraftværker, olieboretårne og benzinbiler henregnes til truede arter. Og skal omvendt de og USA's økonomi beskyttes, er klimaet og isbjørnen truet.

Nogle vil hævde, at sagaen om isbjørnen meget godt illustrerer påstanden om et system i krise.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steen Rasmussen

Fra isbjørne til regnskovens land

Brasiliens miljøminister, Marina Silva, har valgt at træde ud af regeringen med Arbejderpartiet og præsident Luiz Inácio Lula da Silva i spidsen.

Den ensidige prioritering af hensynet til den økonomiske vækst, udviklingen af infrastrukturen, indførelsen af genmodificerede afgrøder, ødelæggelsen af Amazoneskoven (bl.a. af hensyn til den stigende efterspørgsel på biobrændsel), blev for meget for miljøministeren. Tabet af hende demonstrerer klart at arbejderregeringen ikke længere kan styre billedet på dens miljøpolitik. Hun forstod at hun ville skade sagen ved at blive i regeringen, at hun ville give et falskt udtryk for regeringens vilje til at tage miljøudfordringerne alvorligt.

Det bliver klarere verden over, at de politiske og økonomiske kræfter, som fører det moderne samfund mod miljøkriserne, ikke længere vil kunne fortsætte med at beherske beskrivelsen af problemstillingerne og deres sammenhænge.

Hvis Connie Global Hedetur ville det gode, var hun gået for længst. I stedet fortsætter hun med at dække over elendigheden, hver gang hun forsøger på at få fokus på alt det hun vil og har gjort.

http://www.elpais.com/articulo/internacional/Lula/da/espalda/mayor/defen...

Carsten Friskytte

Hvor er problemet? OK, nu har vi så fået udpeget "offrene", de der isbamser (lille, søde Knuth fra Zoologisk Have i ?) på Nordpolen. Jamen, så lad os flytte dem ned på Antarktis. En bedøvende pil i røven og så afsted.

Men hvad skal vi egentlig med isbamserne? Hvilken nytte gør de - for dig og mig? De render jo bare rundt deroppe på isflagerne og æder sælhunde osv. Sælhundene er sikkert glade for at slippe af med dem, så lad os hjælpe dem, og skrue op for varmen i saunaen og svømmepølen.

Jeg er fuldstændig enig med Kempthorne: Man skal ikke føre energiklassekamp med dyrebeskyttelseslove! De der skide kommunister i miljø- og naturbeskyttelsesforeninger har behov for små søde dyr, der kan samle følelser og sympati hos den brede, sløve hob, som ikke er til rive væk fra tossekassen. På et eller andet tidspunkt opdager hoben at den har skudt sig selv i røven ved at støtte naturmafiaen, og så er Fanden løs i Laksegade. Jeg foreslår at fremsætte en lov, der gør det muligt at afbryde for elektriciteten hos dem, der med underskrifter eller pengebeløb støtter naturkommunisterne, i et vist antal timer dagligt. Så skal de sgu nok komme på bedre tanker. For resten skal de heller ikke have lov til at køre deres fede forædte møgunger i skole. Bare op på cyklen med de dovenlars'er! Der skal være konsekvens i menageriet!

Og hvad ligner det at mistænkeliggøre den hårdtslidende miljøminister, Connie Hedegård, der må fare fra Herodes til Pilatus for at indgå lunkne kompromisser med både Gud og Fanden? Den brasilianske minister har vel heller ikke haft det let? Nej, selvfølgelig har de der naturkommunister den samme krævementalitet som socialnasserne, og natuirligvis går de hånd i hånd ad den grønne, slagne revolutionsboulevard.

Steen Rasmussen

Den gode friskytte har tidligere indskrevet sig eksplicit under kategorien ”øko- eller miljøsvin”. Desuden kan han ikke finde ud af at tage afstand fra fikseringen af den 1,1 million grisesøer, som ligger ryg og livmoder til produktionen af de 26 millioner slagtesvin, vort lille land beriger sin omverden med hvert år.

Hvis man kunne overbevise ham om nytten af at fiksere sig selv, ville han gå ind for det, men nu er det kun nytten af grisesøernes fiksering der interesserer ham, lige som det interesserer økonomiministeren, og det danske landbrug, som han absolut ikke arbejder for. Guderne skal vide at dansk landbrug er bedre til at forsvare sin adfærd, end friskytten er.

Modsat Dansk Landbrug mener jeg, man skal forbyde ”fiksering af svin” herunder friskytten, fordi friheden til at være et svin og retten til at prale med det også er demokratiets styrke, en del af elendigheden, men samtidigt forudsætningen for forandringen mod det bedre.”

Det, at være moralsk god eller ond (et svin), er ingen substantiel eller på anden måde væsensbestemt egenskab. Det gode og det onde popper op på ufatteligt mange måder og ad uransagelige grunde. For det meste kan man karakterisere den moralske følelse som noget, der har at gøre med at have det med sig selv, lige som andre burde have haft det med sig selv; som en uudgrundelig smerte i røven.

Det er yderst konstruktivt at se, hvordan den gode friskytte orienterer sig moralsk. Man kan se, hvordan han har det med alt, hvad der ikke lader sig fiksere til hans og hans venners nytte. Hvad skal han med naturgrundlag, isbjørne og regneskov, hvis det ikke er nyttigt?

Vi andres problem er, at de i deres bestræbelse på at reducere alt til deres form for nyttighed ikke forstår andet end smerten i deres egen røv, at de udsætter omverdenen for ufattig lidelse, og at de i sidste ende tenderer mod at smadre forudsætningerne for deres egne snævre økonomiske succeskriterier og forudsætningerne for alt andet i samme ombæring.

Tak til friskytten for hans ihærdige indsats. Han gør den mentalitet synlig, som vi er oppe imod.

Carsten Friskytte

Jeg er da glad for at have givet Steen Ole Rasmussen lejlighed til at pudse sin glorie. Det er altid godt, når mennesker får lov til at lufte deres frustrationer. Faktisk er det lidt lige som at onanere: Spændingerne forsvinder, og bagefter er man mere omgængelig.

Men stadigvæk savner jeg svar på hvad vi skal bruge isbamser, sommerfugle og den slags til? Hvad er det for et "naturgrundlag", der hele tiden henvises til? Er det sådan en naturgud eller lignende? Eller er det bare en eller anden falsk præmis, som naturkommunisterne stiller op, og som ikke må antastes? Et helligt tabu?

Ser du, Steen Ole Rasmussen, jeg er gammel nok til at huske dengang Vagn Lundbye rendte rundt forklædt i Kbh. som indianer. Andre rendte rundt i poncho og med inka-hue. Det må folk jo helt selv om. Jeg har også en morsom hovedbeklædning på ind i mellem. Men der er den væsentlige forskel, at jeg tror ikke på at jeg får en ny identitet, fordi jeg går i anderledes tøj eller lignende. De letbevægelige sjæl forandrede derimod deres personlige identitet. De BLEV "indianere", dvs. hele miljøbevægelsen - nøjagtigt som kommunisterne blev "russere" og levede deres eget liv i "stammer" på tajgaen. Da det hele ramlede sammen, begik de selvmord i dusinvis. OK, folk skal have noget at rode rundt med i al deres ledige tid. Fint nok! Men de der dommedagsfantaster gider jeg ikke høre på, og politisk indflydelse skal de ikke have. Derfor slutter jeg op om Kempthorne!

Steen Rasmussen

Den gode friskytte har tidligere indskrevet sig eksplicit under kategorien ”øko- eller miljøsvin”. Desuden kan han ikke finde ud af at tage afstand fra fikseringen af den 1,1 million grisesøer, som ligger ryg og livmoder til produktionen af de 26 millioner slagtesvin, vort lille land beriger sin omverden med hvert år.

Hvis man kunne overbevise ham om nytten af at fiksere sig selv, ville han gå ind for det, men nu er det kun nytten af grisesøernes fiksering der interesserer ham, lige som det interesserer økonomiministeren, og det danske landbrug, som han absolut ikke arbejder for. Guderne skal vide, at dansk landbrug er bedre til at forsvare sin adfærd, end friskytten er.

Modsat Dansk Landbrug mener jeg, man skal forbyde ”fiksering af svin” herunder friskytten, fordi friheden til at være et svin og retten til at prale med det også er demokratiets styrke, en del af elendigheden, men samtidigt forudsætningen for forandringen mod det bedre.”

Det, at være moralsk god eller ond (et svin), er ingen substantiel eller på anden måde væsensbestemt egenskab. Det gode og det onde popper op på ufatteligt mange måder og ad uransagelige grunde. For det meste kan man karakterisere den moralske følelse som noget, der har at gøre med at have det med sig selv, lige som andre burde have haft det med sig selv; som en uudgrundelig smerte i røven.

Det er yderst konstruktivt at se, hvordan den gode friskytte orienterer sig moralsk. Man kan se, hvordan han har det med alt, hvad der ikke lader sig fiksere til hans og hans venners nytte. Hvad skal han med naturgrundlag, isbjørne og regneskov, hvis det ikke er nyttigt? Hvad skal han med indianere, langtidsledige, kristne, kommunister, videnskabsmænd, så længe han har sin bøsse, så længe der e noget at skyde efter, så længe han har et påskud for at glemme at han har fortrudt at han lever? Alt hvad der er til for andet end hans skyld, som har sin egen eksistens, og alt hvad der findes af hensyn, som man må tage, hvis der skal være plads til nogen efter os, og til os selv på lidt længere sigt, det gider skytten ikke høre om! Hvad skal vi med det, spørger han, den gamle mand, som kan huske tilbage.

Vi andres problem er, at han og hans i deres bestræbelse på at reducere alt til deres form for nyttighed ikke forstår andet end smerten i deres egen røv, at de udsætter omverdenen for ufattig lidelse, og at de i sidste ende tenderer mod at smadre forudsætningerne for deres egne snævre økonomiske succeskriterier og forudsætningerne for alt andet i samme ombæring.

Tak til friskytten for hans ihærdige indsats. Han gør den mentalitet synlig, som vi er oppe imod.

Carsten Friskytte

?Para que sirve? Eller som vi siger, der hvor jeg kommer fra: Ka'ed betåle sæ? Det synes jeg nu er et godt og grundlæggende spørgsmål for al sin aktivitet. Wes et det ka betåle sæ, så la'ed wære. Det er god, jysk snusfornuft, og med den kommer man aldrig galt afsted.

Og smerten i min røv stammer fra mine hæmorrider, så enkelt er det. De er kun interessante for mig, fordi de er mine. Andres hæmorrider er mig aldeles ligegyldige. Tillige deres interesser for sommerfugle og isbamser. De første kan ikke ædes, og de sidste er der ingen af hvor jeg bor. Hvis Steen Ole Rasmussen vil bruge sine egne penge på den slags, så for min skyld ingen alarm. Men han skal sgu ikke bruge mine! Hvad ligner det at rende rundt og lege frelser for andres penge? Har man hørt mage? Nej, herut med den slags falske herremænd! Hvorfor skal jeg indrette mig efter hans sære påhit? Er det demokrati, når han får lov til at bruge mine penge på tant og fjas? De der fattigrøve har jo ikke nogen selv, så det er klart at de vil lege kommunister. Det er gevinst hele vejen igennem. Så går det ligesom i Servietunionen, DDR og Cuba: Vi bliver allesammen så fattige som kirkerotter og skal bruge lokumspapiret på begge sider. Bare fordi nogle skide isbamser skal have det så koldt som i en dybfryser. Det er jo det rene galimatis!

Det kan da godt være at dansk landbrug gebærder sig sig taktisk i forhold til naturkommunisterne. Det er man nødt til, da landbruget numerisk udgør en svindende del, og jo længere erhvervet får lov til at fortsætte, des længere er dets investeringer sikret. Men de fornuftige flytter til lande, hvor naturkommunister ikke får et ben til jorden. Også jeg har over årene flyttet mine investeringer til mere sikre områder og brancher. Så det betyder ikke så meget for mig, hvis naturkommunisterne får ødelagt et sundt erhverv med stolte traditioner. Det giver bare lidt kløe i mine føromtalte hæmorrider - hvilket i gamle dage betød at smørpriserne steg iflg. et folkeligt mundheld.

Men stadigvæk udgør Steen Ole Rasmussens interesse for isbamser m.m. et stort mysterium. Var han, som jeg, jæger, kunne jeg forstå det. Men det er han vist ikke. Faktisk tvivler jeg på at han kunne aflive en syg kat. Jeg gætter på at det hele er blevet en fiks idé, en mani hos ham. Han bør snakke med nogen om det. Altså ikke i naturkommunisteforeningen, men sådan nogle som lever af at snakke med folk, der har problemer. Jeg er sgu lidt bekymret - selvom jeg ikke har aktier i foretagenet. Det skulle nødigt gå ham som med Grizzlymanden, hvis bamsevenner åd ham, fordi de elskede ham -mente han.

Steen Rasmussen

Den gode friskytte har tidligere indskrevet sig eksplicit under kategorien ”øko- eller miljøsvin”. Desuden kan han ikke finde ud af at tage afstand fra fikseringen af den 1,1 million grisesøer, som ligger ryg og livmoder til produktionen af de 26 millioner slagtesvin, vort lille land beriger sin omverden med hvert år.

Hvis man kunne overbevise ham om nytten af at fiksere sig selv, ville han gå ind for det, men nu er det kun nytten af grisesøernes fiksering der interesserer ham, lige som det interesserer økonomiministeren, og det danske landbrug, som han absolut ikke arbejder for. Guderne skal vide, at dansk landbrug er bedre til at forsvare sin adfærd, end friskytten er.

Modsat Dansk Landbrug mener jeg, man skal forbyde ”fiksering af svin” herunder friskytten, fordi friheden til at være et svin og retten til at prale med det også er demokratiets styrke, en del af elendigheden, men samtidigt forudsætningen for forandringen mod det bedre.”

Det, at være moralsk god eller ond (et svin), er ingen substantiel eller på anden måde væsensbestemt egenskab. Det gode og det onde popper op på ufatteligt mange måder og ad uransagelige grunde. For det meste kan man karakterisere den moralske følelse som noget, der har at gøre med at have det med sig selv, lige som andre burde have haft det med sig selv; som en uudgrundelig smerte i røven.

Det er yderst konstruktivt at se, hvordan den gode friskytte orienterer sig moralsk. Man kan se, hvordan han har det med alt, hvad der ikke lader sig fiksere til hans og hans venners nytte. Hvad skal han med naturgrundlag, isbjørne og regneskov, hvis det ikke er nyttigt? Hvad skal han med indianere, langtidsledige, kristne, kommunister, videnskabsmænd, så længe han har sin bøsse, så længe der er noget at skyde efter, så længe han har et påskud for at glemme at han har fortrudt at han lever? Alt hvad der er til for andet end hans skyld, som har sin egen eksistens, og alt hvad der findes af hensyn, som man må tage, hvis der skal være plads til nogen efter os, og til os selv på lidt længere sigt, det gider skytten ikke høre om! Hvad skal vi med det, spørger han, den gamle mand, som kan huske tilbage.

Vi andres problem er, at han og hans i deres bestræbelse på at reducere alt til deres form for nyttighed ikke forstår andet end smerten i deres egen røv, at de udsætter omverdenen for ufattelig lidelse, og at de i sidste ende tenderer mod at smadre forudsætningerne for deres egne snævre økonomiske succeskriterier og forudsætningerne for alt andet i samme ombæring.

Friskytten omtaler sin glæde og stolthed over at kunne slå ihjel og over evnen til at reducere alt til sin egen formålsmæssighed på en måde, som afslører hans manglende proportionssans. Hans evner til at slå ihjel er ikke enestående, og de kvalificerer ham ikke til at se ned på dem, som han i sin fattige forestilling ikke kan se for sig som kompetente jægere. Det behøver ikke at være udtryk for manglende udmærkelse hos et menneske, når det ikke bryder sig om at slå ihjel. Personligt kan jeg slå ihjel, jeg har taget jagttegn, men da jeg huskede at glemme og indbetale de girokort, som kom i en lin strøm fra vildtstationen på Kalø, så mistede jeg det. Glæden ved at slå ihjel var på det tidspunkt heller ikke, hvad den havde været i min tidligste ungdom, og jeg var heller aldrig rigtig stolt af den, tværtimod. Det eneste drab jeg er stolt af, var det jeg begik mod en af vore gamle katte, der hvor jeg er født. Scenen der går om til møddingen med en gammel hunkat, der spinder og er kælen, men som har en stor åben byld på maven, og som er dømt til stor lidelse, hvis den fortsætter livet meget længere, til den sætter sig to meter foran mig, ser mig ind i øjnene, mens den misser kærligt til mig, og så trykker jeg af, med fuld sikkerhed for at hovedet er spredt ud over hele møddingen i en tusindedel af et sekund, og at den aldrig kommer til at lide mere. Den scene fylder mig med stolthed. Men alle de andre jagtscener, som jeg husker, handler om at slå vildt ihjel, som havde sit eget liv, sin egen ret, og som jeg kun i de scener demonstrerede den totale mangel på forståelse for, når jeg tog livet uden andet formål, end det der ligger i at have lyst til at tage det.
Tak til friskytten for hans ihærdige indsats. Han gør den mentalitet synlig, som vi er oppe imod.

Carsten Friskytte

Sådan, Steen Ole Rasmussen - bare en gang syverhagl lige midt i hovedet på skidtet. Du er sgu en mand efter mit hoved! Men bag efter begynder du at flæbe over alle de andre små dyr, du har nedlagt. Det var nu et antiklimaks. Jeg sad faktisk og blev helt "opstemt". Nå, men livet er jo fuldt af skuffelser og bristede illusioner.

Jeg har en eller anden anelse om at du ikke bryder dig så meget om mig og mine holdninger, når du gentager dig selv så ofte - ved at associere mig med et svin. Ikke fordi det gør noget, mine kål er jo lige fede, som vi sagde på min hjemegn, en nørrejysk sandørken. Jeg har en fornemmelse af at du kun kan lide nogle, der mener det samme som dig, og tænker de samme tanker. Alle andre er nogle grumme dæmoner, som enten skal fikseres eller have et skud for panden. Det er jo en grim intolerence og en forfærdelig chauvinisme. Er det meget udbredt i naturkommunistforeningen? Bare fordi de mener noget andet? Jeg vil dog begrænse mig til at sende døgenigte på arbejdsmarkedet, så de kan gøre lidt gavn. Så kan de sgu kikke på sommerfugle i deres rigelige fritid eller kikke på isbamser i Zoologisk Have - hvis det altså ikke er for dyrplagerisk at holde dem dér. Men man ser, som bekendt, splinten i sin broders øje, men ikke bjælken i sit eget.

Egentlig kunne jeg nu godt lide at vide, om Steen Ole Rasmussen er vegetar - når det nu er ham så inderligt imod at slå ihjel (bortset fra anderledes tænkende)? Tilmed er han måske også pacifist? Sådan en slags budhist? Ellers er det jo ikke rigtigt konsekvent, og man kan jo shoppe sådan efter behag..........

Sandsynligvis vil det til mine dages ende forblive en ubesvaret gåde at nogle mennesker går rundt i en jordisk Edens Have, snuser til blomsterne, kæler for bierne og klør løven i manken, mens de drikker nektar og smiler kærligt og skælmsk til hinanden. Den verden jeg kender, bygger på udbytning, undertrykkelse, incest, forræderi og kriminalitet. Det udgør de almindeligste relationer mellem mennesker - og for dens sags skyld også dyr. Kun de gudelige ser det ikke. Men det er helt naturligt............

"Den verden jeg kender, bygger på udbytning, undertrykkelse, incest, forræderi og kriminalitet. Det udgør de almindeligste relationer mellem mennesker - og for dens sags skyld også dyr. Kun de gudelige ser det ikke. Men det er helt naturligt............"

Gustav Wied er genopstanden som friskytte!

Carsten Friskytte

Nemlig, lille Over-Christiansen!

Skal hilse fra Napoleon, Otto von Bismarck og Vilhelm Beck!

øh, tak (Guds knaldepisk?)

Carsten Friskytte

Nej, bestemt ikke! Gud er nemlig død, er mig og min ven Nietzsche rørende enige om. Bare synd at ham blev bimlende skør. Altså ikke Gud, men Nietzsche, den store filosof. Ak, hvor ville det være rart at have ham her, så han kunne spidde alle blomsteræderne på sin pen (altså).

I øvrigt er isbjørnene i dag helt overflødige. Der kan laves glimrende pelse af polyester, som er mindst ligeså varme. Og så kan de tilmed laves i alle farver. Sælhundene kan vi overlade til canadierne, når de bliver for talrige. Så æder de ikke den gode spisefisk, som jeg holder så meget af. Mennesket er opstået for at styre naturen. Ellers går det rivende galt!

OK. Troede det var denne Beck: http://da.wikipedia.org/wiki/Johan_Vilhelm_Beck

Carsten Friskytte
Ka'ed betåle sæ? og hvad skal vi med isbamserne?

Når det sidste træ er fældet, den sidste flod forgiftet og den sidste fisk fanget, først da vil I se, at penge ikke kan spises.

En Cree-indianers profeti

Kondorene skal frelses, ikke så meget fordi vi har brug for dem, men fordi vi har brug for de menneskelige egenskaber, der kan frelse dem. Netop de kræfter, vi får brug for, når vi skal frelse os selv…

Ian MacMillan, 1870

Heinrich R. Jørgensen

Det er utroligt, så mange der velvilligt går i clinch med Carsten Friskytte. Er der nogen af jeg der har stillet jeg selv spørgsmålet: "Ka'ed betåle sæ?"

Heinrich R. Jørgensen

Det er utroligt, så mange der velvilligt går i clinch med Carsten Friskytte. Er der nogen af jer der har stillet sig selv spørgsmålet: "Ka'ed betåle sæ?"

Carsten Friskytte

Karen Helle Grue: Jeg har faktisk en indrammet plakat hængende på væggen med cree-indianerens profeti. Men kun fordi den er dekorativ.

Man skal selvfølgelig plante nogle nye træer, ellers tjener man jo ingen penge. Og det er selvfølgelig dumt at svine så meget, at der går ild i Potomac-floden, det siger sig selv. Og når der ikke er flere fisk, så må man jo æde tang, som de gør ude i Japan. Længere er den ikke.

Pjat med kondorenes menneskelige egenskaber. Det drejer sig om at overleve. I øvrigt er kondorer grimme og hæslige. De roder i rådne kadavere. Adrrh!

Nu går jeg til køjs. Godnat, allesammen (også dig Heinrich R).