Leder

Ubekvemme sandheder

30. maj 2008

DET HELE SKETE ret pludseligt. Inden for kort tid begyndte priserne på mad at stige. Gevaldigt. De fattigste i Europa kan mærke det. Og især de fattigste i byerne i udviklingslandene kan mærke det. "Mange af dem må nøjes med at spise mudderkager," lyder beretningen fra Haiti fra FN's afgående udsending for retten til mad, Jean Ziegler.

En af årsagerne er, at under den akutte fødevarekrise har især børsspekulation i fremtidige høster drevet priserne op. FN's handelsafdeling forsker for tiden på højtryk i netop det. En anden årsag er, at især amerikanerne er begyndt at bruge deres majs til bilbrændstof, hvilket - igen ifølge Ziegler - tager en tredjedel af høsten. Det kan mærkes.

Imens producerer udviklingslandenes egne bønder ofte til eksport. Sådan har udviklingspolitikken fra de rige lande set ud i årevis. Et land kan have en kæmpe eksport af bomuld eller andre råvarer, men samtidig ikke være i stand til at forsyne sine egne indbyggere.

Altså ny sult, der kommer oveni gammel sult. Og den gamle sult skyldes ikke blot ørkensol og klankrige. Sulten er i høj grad strukturel.

Her viser problemerne den underliggende kynisme - blot i velgørende forklædning. Med den ene hånd giver vi udviklingsstøtte, med den anden hånd fratager vi udviklingslandene mulighederne for udvikling ved at sætte toldbarrierer op og støtte europæiske og amerikanske landmænd med eksportstøtte og direkte støtte. Det kan de fattige lande ikke hamle op med, og mange af deres landmænd får ikke chancen for at udvikle sig ordentligt - det europæiske smør er jo allerede i de butikker, hvor de ville kunne tjene nogle penge.

Mange af de strukturelle årsager kan vi få indflydelse på gennem vore politikere. Muligheden er der - i princippet.

ALT DET ER DOG TYS-TYS det meste af tiden. 'Ja ja, der er jo så også kritikken fra udviklingsorganisationerne,' kan det lyde i beslutningstagernes nydelige kredse. Nærmest som en bisætning. Så er det nævnt. Der skal ikke fokus på det.

Men for nylig gjorde Ziegler sig bemærket ved at sætte ord på de uvelkomne sandheder. En slags afskedssalut for hans tid som FN's særlige udsending for retten til mad. "EU skaber sultflygtninge og behandler dem som kriminelle," skrev Ziegler dette forår i avisen Le Monde Diplomatique. Han anklagede både EU og USA for gennem sin landbrugsstøtte, og EU også gennem sine fiskeriaftaler, systematisk at udsulte lande i Afrika og andre udviklingslande. Mange af de unge forsøger at komme til Europa for dog i hvert fald at følge et håb. Omkring to millioner mennesker forsøger hvert år at komme ind ad den vej. Men når sultflygtningene søger væk fra deres håbløse situation, bliver de mødt af pigtråd og udvisningslejre - hvis de da overhovedet klarer det så langt.

"Det er den totale skandale," siger Jean Ziegler. Hans kontakter fra udviklingslandene reagerede positivt på artiklen, der var så meget mere klar i mælet end så mange andre budskaber.

Men der var også landmænd fra Europa, der henvendte sig. 'Du må ikke likvidere europæisk landbrug,' var der en af dem, der skrev. "Men det er en absolut fejltagelse," siger Ziegler. Det handler ikke om at skade europæisk landbrug eller endda om at afskaffe landbrugsstøtten - blot skal den ødelæggende del af støtten væk.

DER ER BRUG for et systemskifte nu. De største forhindringer, ifølge Ziegler, er især Frankrig og USA. USA har netop nu en ny landbrugslov på vej. Landbrugsstøtte 'classic', kunne den måske kaldes, landbrugslobby'en og agro-industrien har gjort deres lovforberedende arbejde ordentligt.

Frankrig er klassisk modstander af at ændre noget som helst ved landbrugsstøtten. Og hvorfor skulle de - de er klart den største enkeltmodtager af støtten i EU. Ligesom Spanien klassisk vender sig imod at ændre ved fiskeristøtten - også det er logisk nok. Statistikken viser, at landet får en stor klump af EUs fiskeristøtte.

Men for at hjælpe sultflygtningene dér, hvor de er, skal landbrugsstøtten og toldbarriererne laves om. Der ligger allerede et løfte om at afskaffe EU's eksportstøtte og om at lempe på toldbarrieren en smule - hvis blot WTO-aftalen kommer i hus.

FOR AT STANDSE den akutte krise skal enhver spekulation med fødevarer standses helt. Når børshandlere køber de såkaldte 'futures' på de kommende års høster, er deres overskud betalt med sult hos de fattige allerede nu. Enhver børshandler køber, så længe priserne ser ud til at stige, alt andet ville være dumt.

Og da det med den slags økonomiske bobler ofte tager lang tid, inden prisen bliver realistisk igen, kræver det klare regler, så der ikke bliver spillet roulette om vores mad. Et forslag, der helt sikkert også vil møde modstand, hvis man tænker på, at omsætningen på børshandlen med mad er 17-doblet i de seneste otte år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer