Leder

De uhumske

Debat
29. maj 2008

"Det er et klart løftebrud, hvis regeringen ikke finder nogle friske penge frem til offentlige investeringer. Den har jo lovet befolkningen, at der skal rettes op på standarden af de offentlige bygninger."

Erik Fabrin (V), formand Kommunernes Landsforening.

De fleste kan sikkert huske et af de absolutte hovedtemaer fra sidste års valgkamp: De nedslidte offentlige hospitaler, skoler og daginstitutioner og ikke mindst de uhumske toiletter, som trængende skoleelever ikke vil bruge. De børn ville regeringen gøre noget for, derfor lancerede den allerede inden udskrivelsen af valget en kvalitetsfond på 50 milliarder kroner til renoveringer og forbedringer af bygningerne. I dag ved vi, at fonden er et fiskalt bluffnummer af de helt store, den var et valgkamptrick, som skulle stække oppositionens kampagne. Der er ikke nogen reelle penge i initiativet, og fonden med de mange milliarder kom alene til verden af to valgstrategiske årsager. Dels vidste regeringen, at den offentlige sektor ville blive det dominerende valgkamptema - det satsede både Venstre, konservative og oppositionen på. Dels vidste man, at den højprofilerede kvalitetsreform, som Anders Fogh Rasmussen havde sat sig selv i spidsen for, ville resultere i en stribe svært forståelige og svært kommunikerbare initiativer, som knap fortjente betegnelsen reformer. Derfor fandt man i Venstre-toppen sidste sommer på idéen om en kvalitetsfond på ikke mindre en 50 milliarder kroner. Det er mange penge, der er til at forstå - nu sker der endelig noget med forbedringer af den nedslidte sektor, nu skal der rettes op efter mange års forsømmelser, således at fysiske forhold på plejehjem, skoler og i daginstitutioner kunne begynde bare tilnærmelsesvis at matche det private forbrugsboom.

Men desværre for alle, der havde drømt om mindre uhumske lokummer i skolegårdene og andre, så er planen ikke så fin, som den lød. De 50 milliarder skal akkumuleres over 10 år, det vil sige fem milliarder kroner om året. Halvdelen - 2,5 milliarder - er afsat til sygehuse og den anden halvdel til den øvrige kommunale sektor. Og det svarer nogenlunde til, hvad man hidtil årligt har brugt til forbedringer og renoveringer. Der bliver desværre ikke flere penge af at lægge dem ind i en fond, og nu senest, som Information kunne skrive forleden, er der oven i købet skåret en milliard af de planlagte midler til renovering og forbedringer næste år. Et løftebrud, mener både Socialdemokraterne og en række Venstre-borgmestre rundt om i landet. Men det afviser finansminister Lars Løkke Rasmussen (V), for der er jo fortsat ni år at løbe på. Pengene skal nok komme - måske. For samtidig sagde finansministeren, at den væsentligste udfordring for den økonomiske politik i dag er at være agtpågivende. Der er behov for en opbremsning i det offentlige forbrug.

"Vi er ved kanten af kapaciteten for vores økonomi. Vi skal dels påvirke arbejdsudbuddet, få flere ud på arbejdsmarkedet, dels passe på ikke at fremme efterspørgslen," sagde finansministeren i går til Ritzau. Og det er nye toner fra regeringen, som tidligere har haft indfrielsen af valgløfter øverst på prioriteringslisten, og den økonomiske agtpågivenhed er kommet i anden række.

Slagsmålet om kvalitetsfonden kommer til at spille ind i den tilbagevendende årlige armlægning mellem finansministeren og Kommunernes Landsforening om næste års kommunale budgetter. Løkke Rasmusen har fra begyndelsen gjort det klart, at der ikke er flere penge at hente, og hvis kommunerne har brug for flere midler, må de selv "ælte dejen på en ny måde." Med andre ord: Hvis der er brug for at renovere eller nedbringe ventelister eller at bruge flere penge på socialt udsatte børn eller flere handicapboliger, så må andre områder holde for.

Forhandlingerne tegner derfor til at bliver ekstra besværlige i år, fordi finansministeren vil sidde hårdt på pengekassen og gøre alt for at undgå yderligere stigninger i det offentlige forbrug end den ene procent, der er lagt op til . Yderligere besværliggøres forhandlingerne af, at der næste år - 2009 - er kommunalvalg. Derfor er kommunerne og deres borgmestre i endnu højere grad end ellers fokuseret på at få gennemført serviceforbedringer, der kan mærkes, og som borgerne måske endda vil belønne med et kryds på stemmesedlen.

Endelig er der det ekstraordinære, at en meget stor del af væksten til næste år allerede er brugt. Ud af de 4,7 milliarder, som den ene procents vækst udgør til næste år, er de 3,2 milliarder allerede spenderet på kommunale regeringsinitiativer som eksempelvis globaliseringsaftalen og trepartsaftalen. Så det er minimalt, hvad de kommunale politikere får at gøre godt med. Og det ventes især at skabe vrede hos de socialdemokratiske borgmestre blandt andet i København og Århus, for mange af de udgiftskrævende problemer hober sig op. I sidste ende kan forhandlingerne ende med at bryde sammen, fordi økonomien er stram i et valgår, og fordi Socialdemokraterne i kommunerne vil blokere for en aftale. Skoleeleverne må i hvert fald holde sig nogle år endnu.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her