Leder

56 gange Europa

Debat
6. juni 2008

HVIS NOGEN SKULLE være i tvivl om, hvor statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har sit fokus for øjeblikket, og at han ret utilsløret sigter efter en europæisk toppost, så var hans grundlovstale i går i hvert fald ikke noget bevis på det modsatte. I løbet af en forholdsvis kort tale på Skamlingsbanken og ved Ejer Bavnehøj i anledning af festdagen lykkedes det statsministeren at sige "EU", "Europa" og "europæiske" hele 56 gange. Derudover fik han naturligvis nævnt NATO og euroen flere gange og specifikt argumenteret for, hvorfor disse sammenslutninger er så vigtige. Anders Fogh Rasmussen er en sand europæer, eller han er i hvert fald blevet det - ligesom hans forgænger Uffe Ellemann-Jensen (V) var det efter mange år som udenrigsminister, og ligesom Poul Nyrup Rasmussen blev det efter mange år som statsminister. Der sker noget og kommer et klarere udsyn og internationale perspektiver på politik og begivenheder, når man i en årrække har bevæget sig rundt til topmøder og blandt stats- og regeringsledere i de europæiske hovedstæder.

DA FOGH RASMUSSEN blev formand for Venstre, blev det ellers set som en ny modvægt til Uffe Ellemann-Jensen og hans udtalte Europa-begejstring symboliseret ved stjernerne på hans berømte sokker. Da Fogh Rasmussen halvandet år efter gik ind i kampagnen for et ja til dansk medlemskab af eurosamarbejdet i 2000, blev hans indsats beskyldt for at være halvhjertet - af socialdemokrater tolket som et forsøg på at undergrave Nyrup Rasmussen som statsminister. Og indtil for et halvt år siden har Fogh helt undgået debatten om de fire danske forbehold, som snærer og begrænser Danmarks indflydelse i EU mere og mere.

Men nu skal det være. Statsministeren håber på at kunne springe ud som en af de absolutte topfigurer i enten EU eller NATO, og nu skal de fire undtagelser afskaffes ved en eller flere folkeafstemninger. Køreplanen vil statsministeren bruge sommeren til at overveje og diskutere med Folketingets ja-partier. Dog - forsikrede han i sin grundlovstale - kan Danmark beholde sine særligt skrappe regler, når det gælder familiesammenføring. Den nye undtagelse - udlændingeundtagelsen kunne man kalde den - vil stå ved magt, også efter at danskerne i givet fald har sagt ja til at ophæve den danske særstilling i Unionen. Kun ved at være med i euroen kan Danmark sikre sig en plads i "hjertet af Europa", sagde statsministeren og fremhævede, at små nye lande som Cypern, Slovenien og Malta i dag er med i samarbejdet med stærkere kraft end Danmark.

OM DET ER for at sikre sig en toppost, eller fordi han i lighed med sine forgængere har fået øjnene op for EU og Europa, er i grunden ligegyldigt. Det vigtigste er, at statsministeren har indset, at det er vigtigt, at vi har det europæiske samarbejde, og at det er her, Danmarks fremtid ligger. At den næste erkendelse bør være, at Danmark skal slippe det ekstremt tætte parløb med USA, er til gengæld nok for meget forlangt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steen Rasmussen

Med folk som BEW i redaktørstolene forstår man bedre hvorfor kritikken af den institutionaliserede monetarisme, Europastaten, Det økonomiske diktatur, aldrig møder sammenhængende kritik her i avisen. Den næsegrus beundring og afmægtige tilbedelse af magten for magtens skyld, er lige så karakteristisk for ham, som den er for vor statsminister. Statsministeren har dog det ud af sin passion, at når han siger ”vi”, i forbindelse med det at sidde med ved bordet, hvor det sker, at så dækker det over noget, nemlig ham selv.

BEW kommer aldrig til at sidde med ved bordet, men han trøster sig selv lidt ved tanken om at kunne sælge drømmen om ”os” i det store fællesskab.

Den eneste instans, der kan fremlægge beslutnings og lovforslag (direktiver) i Europastaten, det er kommissionen, og den er igen henvist til at arbejde med materialer som laves i udvalg, som ingen uden for apparatet kender sammensætningen af. At disse for størstedelen er sammensat af erhvervsinteresser er veldokumenteret. Demokrati i staten er der ikke.

http://politiken.dk/politik/article487581.ece

Det, at den monetære union sigter på at overtage en del af USA's rolle i verdensøkonomien, gør den ikke i sig selv til et alternativ. For hvad vil den andet end økonomisk vækst på bekostning af det økonomiske systems omverden. Det monetaristiske projekt er dødens, lige som den amerikanske udgave. Den fuldfører sin bane ved at anbringer os i rollen som de heldige medløbere, dem det hele skulle komme til gode.

Den europæiske centralbank er i sin løsrevede position monetarismens institution. Formålsparagraffen går ud på at sikre EURO´ens værdi i verden, under påskud af inflationsbekæmpelse, prisstabilitet. Den venter blot på at de andre magtmekanismer kommer på plads, bl.a. muligheden for at opkøbe og udstede europæiske gældsbeviser. Så kan den for alvor begynde at udfylde en rolle som verdens reservevaluta.

Med en færdig centralbank og et udviklet internationalt militært magtapparat er Europastaten ikke længere et alternativ til det, som bruges, som den modsætning den skal opveje iflg. BEW.

Det faktum, at miljøhensyn aldrig må betyde mindre vækst, er det inkarnerede bevis på hulheden i monetaristernes snak om samme. De tror, de kan gå på vandet, at pengenes ”værdi” svarer til noget, når bare man kan kontrollere prisen på dem, og udstede dem ad libitum. De er stærke i troen. Men lige som ægget, der troede, at det fløj, tager BEW fejl, ægget faldt, og vi sagde det til det, men det ville ikke høre. Men hvad, realiteten er en konstruktion, erfaringen er aldrig sin genstand, og den svarer derfor ikke til en skid. Kun iagttagelser kan være sande eller falske, og det kun i kraft af en ny, der kvalificerer den som sådan, og som selv endnu ikke er kvalificeret som hverken det ene eller det andet, osv. osv…

Flemming Leer Jakobsen

"... de fire danske forbehold, som snærer og begrænser Danmarks indflydelse i EU mere og mere."

Det ville på sin plads, hvis Information dokumenterede denne påstand. At den bliver gentaget i en uendelighed gør den ikke til nogen sandhed.

Danmark får ikke med indførelse af Euroen mere indflydelse. Den Europæiske Centralbank (ECB) er uafhængig af regeringscheferne ligesom Danmarks Nationalbank er uafhængig af Folketing og regering. At en dansker i form af nationalbankdirektøren får sæde i ECB, er ikke med til at øge dansk indflydelse. Samtidigt er ECBs enemål om sikring imod inflation i direkte modsætning til Lissabon-målet fra 2000 om 70% af befolkningen skal være i beskæftigelse i 2010. Samtidigt er det en konflikt imellem det traktatfæstede om prisstabilitet og det udtrykte politiske ønske i form af en rådsbeslutning om øget beskæftigelse. De fleste med kendskab til EU ved efterhånden godt, at det i konfliktspørgsmål altid vil være det traktatfæstede, der vinder.

Samtidigt ønsker Fogh, at forsvarsforbeholdet skal ophæves. Det er fra hans synspunkt ulogisk, at Danmark ikke kan deltage i militære EU-aktioner som i f.eks. Bosnien, men godt i Nato-aktionen i Kosovo. Det som Fogh ikke tager hensyn til er, at dansk forsvar allerede idag lider under officersflugt og at militærpersonnel allerede med de eksisterende internationale aktioner er hårdt spændt for. De bliver udsat for en uhørt rovdrift, som sætter mandskabet under hårdt pres. Fogh ønsker noget, som der ikke er realitet bag ved. Dansk forsvar kan ikke levere varen til yderligere internationale aktioner uden, at det medfører en betydelig tilførsel af ressourcer af penge og mandskab. Det vil være realiteten bag en ophævelse af forsvarsforbeholdet og det tror jeg ikke, at vælgerne ønsker.

Samtidigt ønsker Fogh et halvt opgør med retsforbeholdet, men med den krølle at den hårde danske udlændingepolitik med bl.a. 24 års-reglen kan bevares. Den må Danmark med et fuld deltagelse i retslige samarbejde ikke have. Fogh kalder dansk udlændingepolitik fast og fair. Men det som Fogh overser i den sammenhæng er, at han dermed gør folkeafstemningen til et spørgsmål om for eller imod Foghs udlændingepolitik siden 2001. Det giver et helt andet perspektiv på sagen end det som statsministeren lægger op til i hans grundlovstale. Nemlig ønsket om at sikre Danmark imod terror, kvindehandel og anden grænseoverskridende kriminalitet. Og det tror jeg vil føre til endnu et nederlag for ja-siden ved en folkeafstemning om evt. både rets- og forsvarsforbeholdene i samme afstemning.

En folkeafstemning, der bliver til et spørgsmål om for eller imod Fogh kan ja-siden ikke vinde. Godt nok fik regeringen og Dansk Folkeantiparti opbakning til endnu en periode ved sidste folketingsvalg. Men metaltrætheden og magtarrogancen bider hårdt efter snart 7 år ved magten. Ligesåvel som Poul Nyrup Rasmussen blev belønnet med et godt EU-parlamentsvalg i 2004 som tak for godt arbejde. Ja, så var det den samme gruppe af vælgere, som i 2000 sagde nej tak til Euroen. Så der findes fortilfælde.

Med en folkeafstemning om for eller imod Fogh vil ja-siden fuldstændig miste kontrollen og den vil pege i alle mulige retninger.

Nej-et vil komme i hus uanset ja-sidens mange trusler i slutspurten.