DANSKERNE GÅR TIL DEN. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har netop offentliggjort en analyse, der viser, at de danske lønmodtagere over de sidste to år har arbejdet 29 timer mere. Det lyder måske ikke af så meget, men AE vurderer, at den ekstra arbejdstid svarer til 48.800 fuldtidsstillinger. Hvilket igen skal ses i lyset af, at danskerne presser de ekstra timer ind i et i forvejen travlt program med fuldtidsarbejde og et af Europas højeste niveauer for overarbejde.
INTERESSANTE ER de nye tal fra AE i forhold til flere af tidens temaer. Mandag dukkede der en analyse op i Skatteministeriet, der konkluderede, at topskatten er gratis at fjerne. Det skyldes de såkaldte dynamiske effekter, der betyder, at danskerne ikke kan vente med at arbejde mere og længere, hvis bare de får lidt mere ind på lønkontoen for det. Skatteminister Kristian Jensen (V) selv har dog været over-raskende afdæmpet.
Måske skyldes skatteministerens lidt resignerende attitude, en nagende betænkelighed ved den computermodel, der har spyttet de optimistiske tal ud. For danskerne skulle jo egentlig afstå fra at udføre noget arbejde af betydning, og rejse sig fra sofaen, skulle de først for alvor den dag, hvor Kristian løfter topskattesvøben. Pludselig kommer der så tal fra AE, der dokumenterer, at danskerne har arbejdet ekstra hårdt. Om ikke så blodet springer, så i hvert fald nok til, at Danmark med hensyn til antallet af faktiske arbejdstimer har lagt arbejdssky lande som Norge og Tyskland bag sig, for at nærme sig et mere intenst arbejdende land som USA. Det ekstra nap med har danskerne taget; på trods af topskatten og en skatteministeriel model, der hvis nogen ellers spurgte den, ville fortælle, at netop det var umuligt.
ET REKORDHØJT SYGEFRAVÆR har Danmark oplevet i de sidste år. De nyeste tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at de danske lønmodtagere sidste år var fraværende fra deres arbejdsplads på grund af sygdom i et omfang svarende til 140.000 fuldtidsstillinger.
Med de nye tal fra AE in mente, er det derfor nærliggende at se på om danskerne bliver syge af at arbejde for meget? Noget tyder på det. For dem, der bliver mest syge er personer med kort uddannelse, og de sektorer, der procentuelt har haft den største stigning i arbejdstimer er industrien og bygge- og anlægssektoren. Sektorer domineret af kortuddannede.
Mere dystert bliver billedet, hvis man vender sammenhængen om, og spørger om danskerne arbejder så meget, fordi de er syge? Det spørgsmål er helt sikkert polemisk. Men arbejdsraseriet råder i Danmark med sikkerhed, når erhvervspsykologer fortæller, at de får stadig flere henvendelser fra familiemedlemmer til personer, der ikke er i stand til at falde ned i deres ferie. "Hvad skal du i din ferie?" "Jeg skal arbejde," svarer de.
En del af forklaringen er nok, at visse politikere i deres vækstbegejstring har glemt, at arbejde vel grundlæggende er midlet til noget andet og større og ikke målet i sig selv. God sommerferie.
