Leder

Fond til revolutionens fremme

28. juni 2008

NU RÅBES DER på revolution fra alle sider. Torsdag var det konsulentfirmaet McKinsey Global Institute, der i en rapport appellerede om en "CO2-revolution" i form af en CO2-udledning pr. BNP-enhed, der i 2050 er bragt ned til en tiendedel af niveauet i dag. Det er nødvendigt for at bremse den globale opvarmning, siger McKinsey, men det er samtidig en kraftanstrengelse på niveau med Den industrielle revolution -- blot skal den ifølge rapporten præsteres på en tredjedel af tiden.

"At tidoble CO2-produktiviteten på mindre end 50 år vil blive en af de største prøvelser, menneskeheden nogensinde har stået over for," lyder appellen.

Samme dag fulgte den britiske premierminister, Gordon Brown.

"Dette er starten på en grøn revolution. Det er den mest dramatiske ændring i vor energipolitik, siden atomkraften blev opfundet," sagde Brown, da han præsenterede sin plan for bl.a. en tidobling af den britiske brug af vedvarende energi inden 2020 som et af redskaberne til at bringe CO2-udledningerne og olieafhængigheden ned. Allerede i år vil Storbritannien overhale Danmark som landet med mest vindkraft til havs, og i 2020 skal der ifølge Brown være rejst 7.000 britiske vindmøller til lands og til vands.

Nogle dage forinden var det 100 internationale virksomheder med bl.a. Shell i spidsen, der i en fælles erklæring bønfaldt verdens politiske ledere om at vedtage klimamål og tilknyttet lovgivning for at muliggøre det nødvendige "paradigmeskift til en CO2-fattig økonomi."

FÆLLES ER FORSTÅELSEN af, at der er brug for en gigantisk, koordineret samfundsomstilling, som med Browns ord på én gang vil kunne håndtere klimatruslen, sikre energimæssig uafhængighed, skabe beskæftigelse og hjælpe økonomien. Den britiske miljøanalytiker George Monbiot har sammenlignet med 30'ernes USA og kaldt det en "New green deal", mens Al Gore har sammenlignet en ny grøn revolution med kombinationen af Manhattan-projektet, Marshall-hjælpen og Apollo-programmet.

Herhjemme har både regering, erhvervsfolk og nyetablerede bureaukratier allerede nu så hamrende travlt med indbyrdes at koordinere markedsføringen af Danmark som vært for næste års klimatopmøde, at det er lige før, man glemmer selve revolutionen.

F.eks. har man ikke skænket det opmærksomhed, at der netop nu tilbyder sig en enestående chance for at etablere en statslig økonomisk motor for den store grønne omstilling.

DET VAR DANMARKS tidligere nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer, der i gårsdagens avis appellerede til regeringen om at etablere en dansk oliefond for at sikre, at de milliarder, der kommer ind ved den gradvise udtømning af Nordsøens olierigdomme, reserveres til samfundsnyttige investeringsformål. Hidtil er de statslige Nordsø-indtægter røget i finansministerens kasse og anvendt til forbrug, ældrecheck, skattelettelser, afdrag på statsgælden m.m., men i takt med at den revolutionære udfordring trænger sig på, og olieindtægterne samtidig for en tid stiger, vokser behovet for en bevidst allokering af milliarderne til bæredygtig fremtidssikring.

I 2007 INDBRAGTE olie- og gaseventyret staten hele 28 mia. kr., og med over 40 pct. stigning i olieprisen siden januar - ny rekord i går med knap 142 dollar pr. tønde - bliver beløbet markant større i år. Selv om de danske oliereserver er under udtømning og produktionen allerede 20 pct. under toppunktet i 2004, skønner Energistyrelsen, at der de kommende år kan blive 45-50 mia. kr. årligt til staten, hvis olieprisen forbliver på 120-140 dollar. På få år kan der således i en oliefond være opsamlet hundreder af milliarder af kroner - alene det årlige afkast vil være nok til de investeringer, der er nødvendige for at omstille det danske samfund til en klimavenlig, vedvarende energiforsyning. Norge, der etablerede en oliefond for adskillige år siden, vil om et årti have ophobet 5.000 mia. kroner til gavn for nordmændenes børn og børnebørn.

I Danmark har forslaget om en oliefond opbakning fra bl.a. De Økonomiske Vismænd, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og den samlede opposition i Folketinget.

Klima- og energiminister Connie Hedegaard sendte i går Informations forespørgsel om regeringens holdning til fonden videre til finansminister Lars Løkke Rasmussen, der holder ferie. I stedet bekræftede Venstres energiordfører Lars Christian Lilleholt, at regeringen som hidtil er imod. Ifølge Lilleholt udviser regeringen ansvarlighed over for fremtiden ved at bruge oliemilliarderne til at nedbringe den offentlige gæld.

DET TURDE VÆRE almindelig sund fornuft, at man bruger fortjenesten ved udtømning af én ressource til at finansiere klargørelsen af de ressourcer, der skal tage over. Men det særlig smarte er, at det samtidig er en investering i en langsigtet god samfundsforretning, fordi overgangen til effektiv energiudnyttelse og vedvarende energi vil bringe samfundets udgifter til fossil energi mere og mere ned. Allerede i dag tjener den private sektor tjener 35 mia. årligt på blot eksporten af dansk vindkraftteknologi. At bruge de olieindtægter, der gradvist vil forsvinde, til at stimulere denne indtjening til gavn for både betalingsbalancen og den økologiske balance er rettidig omhu.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

martin sørensen

http://vedvarendeenergi.underskrifter.dk/index.php

Oliemilliarder til ren energi

Olieprisernes himmelflugt bugner i statskassen. Milliarderne skal bruges til investeringer i vedvarende energi, inden olien slipper op. Ellers vil Danmark om få år igen være i lommen på oliesheikerne i Mellemøsten.

I april 2008 regner staten nu med, at overskuddet på olien bliver 10 mia. kr. mere i 2008, end man regnede med to måneder tidligere. Så hurtigt stiger oliepriserne. Det er rigtig fedt, fordi vi sælger olie til udlandet. Men om 5 år bliver det rigtig dyrt, når vi skal til at købe udenlandsk olie for at dække vores eget forbrug.

VKO har ikke udvist rettidig omhu, så det er i sidste øjeblik, at vi igen forsøger at få Statsminister Anders Fogh Rasmussen og klimaminister Connie Hedegaard til at svare på fire spørgsmål:

1: Hvorfor erstatter regeringen ikke olien og naturgassen fra Nordsøen med ny vedvarende energi i samme takt som den forsvinder?
2: Har Danmark råd til et velfærdssamfund, hvis Danmark er energiimportør i fremtiden?
3: Hvorfor skal vi borgere betale CO2 afgift på energi der er produceret CO2 neutralt?
4: Vil I kæmpe for at Danmark bliver CO2 neutral før år 2040?

Den 20. november 2001 overtog VKO ledelsen af et land, som var 200 – 250 procent selvforsynende med olie og naturgas. Prisen på olie er siden vokset fra ca. 20$ pr. tønde til over 110$ pr. tønde.

Danmarks olieproduktion toppede i december 2004. Nu falder produktionen med 8-10 procent om året. Regeringens energipolitik vil gøre Danmark afhængig af ny usikker fossil energiimport i fremtiden. Målet om 30 % vedvarende energi i år 2025 er slet ikke ambitiøst nok, hvis fremtidens velfærd skal sikres.

Teknologirådet har i efteråret 2007 udgivet en rapport der viser, at prisen for at lægge 45 procent af Danmarks energiforbrug om til vedvarende energi og samtidig sænke CO2-udslippet med 50 procent inden år 2025, kun vil være 1,6 milliard kr. pr. år i kun 18 år - eller 300 kr. pr. dansker om året.

Dette er vel at mærke ved en råoliepris på $50 pr. tønde. Forsamlingen af olieeksporterende lande, OPEC advarer 28. april 2008 om at olieprisen kan ramme en pris på 200 dollar. Olien koster i dag over $110 pr. tønde, og selv med den pris, vil det rent faktisk være en overskudsforretning!
Det fremtidige danske energisystem teknologiscenarier.pdf

Det er bekymrende, at Danmarks CO2 udslip, for første gang i 20 år, steg med ca. 4 % i 2006.

Vedvarende energi er meget andet og mere end vindmøller. Og pengene skal bruges til mange forskellige former for ren energi. Men det er alligevel en skandale, at siden Anders Fogh Rasmussen kom til magten, er antallet af nye vindmøller faldet fra 1.344 vindmøller i 1999 til stort set ingenting. Fra 2002 til 2006 VKO har sat Danmarks forspring over styr ved at sætte næsten 30 års satsning på vedvarende energi på vågeblus. Derfor er det fx udlandet der skummer fløden af dansk forskning i bølgeenergi.

På listen over dem, der har skrevet under, finder man blandt andre:

Niels Hausgaard, sanger og entertainer
Tarjei Haaland, Greenpeace, energi- og klimamedarbejder,
Christian Friis Bach, Folkekirkens Nødhjælp, International Chef,
Mogen Poulsen, Thise Mejeri, Salgschef
Henrik Lund, Aalborg Universitet, Professor i energiplanlægning
Thorkild Kjeldsen, Danmarks Naturfredningsforening, Forretningsudvalgsmedlem og Samrådsformand i Nordjylland

Vores land har en unik chance. Brug overskudet til en hurtig overgang til Vedvarende Energi. Lad os sammen kick-genstarte vores økonomi, før krisen rammer os. Sådan kan vi navigere Danmark sikkert igennem det usikre farvand, som energi-, fødevare- og klimakrisen vil medføre.Vi kan forsikre vores velfærd til fremtiden - og endda uden det koster os noget nu. Venter vi 5 år mere, så er toget kørt. Sker det så bliver Danmark også nødtil at købe dyr udenlandsk olie, for at dække vores eget forbrug. Det bliver dyrt, og det kommer til at give vores land, en markant og socialt unfair forringelse af vores velfærd.

Martin Sørensen (SF)
Daniel Nyboe Andersen (Det Radikale Venstre)