Leder

Krigens logik og retorik

Debat
9. juni 2008

"Det er trist, at Niels Due Jensen sætter spørgs-målstegn ved politikken, når vi er under angreb. For det udstiller, at vi ikke står sammen i Danmark, og så sidder terroristerne og klapper i deres små buttede hænder."

Forsvarsordfører Tom Behnke (K)

"Vi har en opgave foran os i forhold til at undgå, at udlandets billede af Danmark bliver alt for fortegnet."

Tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R)

DANMARK ER IKKE nogen krigsskueplads. Ingen interesserer sig for, hvor nærmeste beskyttelsesrum befinder sig. Når luftalarmen afprøves den første onsdag i maj, betragtes det som en småhyggelig rutine, som kun de absolut ældste danskere forbinder med noget som helst andet end vedligeholdelse.

Krigen er ikke kommet til landet. Men alligevel kan det konstateres, at dansk politik og den danske offentlige debat er stærkt præget af krigens retorik og logik, uden det af den grund har medført en revurdering af Danmarks rolle i verden og verdens syn på Danmark.

Efter det tragiske og dybt uacceptable angreb for en uge siden på den danske ambassade i Islamabad i Pakistan blev der uddelt ikke så få holdkæftbolcher i den politiske debat. Selv om der naturligvis ikke er nogen i den danske offentlighed, der sympatiserer med terror, illustrerede debatten hurtigt, hvor polariseret og anspændt den politiske retorik er, når det drejer sig om at diskutere den danske aktivistiske udenrigspolitik og ikke mindst konsekvenserne af den. Nogle forarges over den ubændige trang til at diskutere dansk udenrigspolitik, få timer efter at en dansk ambassade er blevet angrebet af al-Qaeda-terrorister i Pakistan. Men man må insistere på, at det netop er, når noget sker, at det skal diskuteres, og at det netop er demokratiets væsen, at man gør det. I stedet var reaktionerne ubarmhjertige og uforsonlige.

DET FIK DEN RADIKALE formand Margrethe Vestager og Grundfos' bestyrelsesformand, Niels Due Jensen at føle i sidste uge. Da den radikale formand stak hovedet frem fra usynligheden og efterlyste en politisk diskussion af den danske udenrigspolitik, var den politiske fordømmelse hurtig og benhård fra alle andre end SF og Enhedslisten. Mens statsminister Anders Fogh Rasmussen talte om, at terrorhandlingen uden for den danske ambassade "var et angreb på Danmark", mente hans partis politiske ordfører, Inger Støjberg, at "Vestager bliver blød i knæene og giver op over for terroristerne".

Meget bedre gik det ikke Niels Due Jensen, da han i et interview i Børsen sagde, at han gerne så mere tilbageholdenhed fra regeringens side i udenrigspolitikken, og at han ellers frygter en ubehagelig optrapning i forholdet mellem Danmark og den muslimske verden.

Det fik den konservative Tom Behnke til her i avisen at sammenligne Niels Due Jensen med Axel Strøbye's godmodige kollaboratør Viggo Skjold Hansen fra tv-serien Matador.

Man skal naturligvis ikke være blind for bestyrelsesformandens og med ham mange andre erhvervslederes cost benefit-motiver for at forsøge at påvirke den danske udenrigspolitik. Om ikke tidligere, har det siden Muhammed-krisen været tydeligt, at dansk erhvervsliv fører sin helt egen udenrigspolitik.

Det kan sammen med den ubehagelige optrapning i retorikken og den politiske polarisering ses som en effekt af det seneste tiårs udenrigspolitiske aktivisme. Under Nyrup-regeringen blev danske tropper sendt til det tidligere Jugoslavien for at skabe fred, og siden Fogh-regeringen kom til i 2001 har man effektivt søgt et opgør med den danske forsonings- og samarbejdslinje i udenrigspolitikken, som den så ud stort set uændret fra Anden Verdenskrig og til 1990'erne. Mest tydeligt naturligvis ved den danske deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan.

Så selv om vi stadig har et diffust og fjernt forhold til den krig mod terror, som Danmark nu i snart syv år har stået side om side med USA i, lader det ikke til at medføre den store erkendelse af, hvad det gør ved mentaliteten i landet, selv om vi for længst er suget ind i både krigens logik og retorik.

TERROR ER I SIDSTE ende ikke andet end effekten af den. Terroristernes mål i Irak og Afghanistan er blandt andet at gøre os møre og skabe intern splid.

Danmark er kommet i skudlinjen på grund af sin udenrigspolitik. Om man er enig eller uenig i målsætningerne for den, må det konstateres, at det i dag er helt anderledes interesse for, hvad der tegnes, tales om og tænkes i Danmark. Men frem for i en åben proces at diskutere denne erkendelse, slås ethvert tilløb til debat ned, angiveligt af frygt for, at al-Qaeda og konsorter kunne tolke det som svaghed. Men det er ikke terroristerne, der trækker os rundt ved næsen. Det klarer vi ganske glimrende selv. For ved at kvæle enhver demokratisk diskussion af et dansk engagement, der endda er uden udløbsdato, i fødslen, kvæles også det, der er forudsætningen for et sundt demokrati, nemlig en sund opposition, der kan udfordre alle politiske beslutninger, også de meget vanskelige. Det modsatte skaber på lang sigt langt mere splittelse og polarisering.

Serie

Dengang i 00'erne

Seneste artikler

  • For den enkelte familie er én dræbt altid én for meget

    27. juli 2010
    Hvad enten det er med udviklingsbistand eller soldater er Danmark parat til at gøre en forskel i verden, siger forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V). Hun mener, danskerne er klar til at gå i krig igen uden FN-mandat, hvis det er det, det kræver
  • 'Vi skal ikke lade os skræmme, og vi skal kæmpe for vores værdier'

    24. juli 2010
    Danske politikere skal have kniven for struben og et anslået antal dræbte soldater på bordet, når de sender Danmark i krig, mener Søren Espersen (DF). Men det tør vi jo ikke, siger han. Folket derimod er parat til at kæmpe for Danmarks nye internationale rolle
  • 'Jeg har gjort op med mig selv, hvad det indebærer at beordre andre i kamp'

    23. juli 2010
    Forsvaret har i dag fuldført forandringen til et moderne militær, der har til kerneopgave at gå i krig i udlandet. Forsvarschef Knud Bartels er den nye mand i spidsen for det hele, og han har for længst gjort sig klart, hvad det koster at føre krig
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Når det gælder "værdikampen", "udlændingedebatten" og "den aktivistiske uderingspoliti" er det yderst sjældent at vi bliver forkælet med klare udmeldinger fra chefredaktionen.

Det plejer at være på den-ene og-på-den -anden side snik snak og plagiater af hvad stand-up kommentatorerne har sagt.

Så dagens leder er absolut bemærkelsesværdig god, klar og skarp, og forhåbentlig ikke den sidste vi ser af slagsen. Godt gået, Palle Weis!

Politiken:

"Dræbt sikkerhedsvagts familie undrer sig over, at den danske ambassade ikke har kondoleret, efter at deres søn blev dræbt af terrorbombe."

Det kan kun skyldes, at den dræbtes familie ikke kender den danske regerings syn på mennesker der er mørke i huden...