Leder

Kul på!

Debat
13. juni 2008

Det var en historisk dag i Folketinget i går. På den sidste mødedag før sommerferien vedtog flertallet - V, K, DF og NA - at rulle dansk energipolitik 10 år tilbage i spørgsmålet om brug af kul til el- og varmeproduktion. Man vedtog klima- og energiminister Connie Hedegaards 'Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning', der klinger tilforladeligt, men reelt er et opgør med det 'kulstop', der blev indført i 1997 og afskar nye kraftværker fra at bruge kul som brændsel. Det har hidtil tvunget de nyere kraftværksblokke Skærbæk 3 og Avedøre 2 til at fyre med henholdsvis naturgas og en kombination af biomasse, naturgas og olie.

Nu er der frit slag for kul, og de to værkers ejer - DONG Energy - har meddelt, at det vil man benytte sig af. Ikke overraskende, for det er DONG, der har presset på for at få gennemført dette brud med mange års dansk energipolitik og med statsministerens nye grønne vision, der så sent som i onsdags blev gentaget fra Folketingets talerstol: "I det hele taget bør vi sætte det ambitiøse, langsigtede mål at blive helt uafhængige af fossile brændsler som olie, gas og kul."

Vejen mod det klimavenlige Danmark starter altså med en ekstra spand kul i kraftværkerne, der allerede i dag laver 56 pct. af elektriciteten med dette, det mest CO2-forurenende af alle brændsler. Som det direkte hedder i lovforslaget: "En ophævelse af kulforbudet kan føre til øget anvendelse af kul til elproduktion i Danmark."

Regeringens - og DONG's - argument er rent økonomisk: DONG skal have mulighed for at bruge det moderne Avedøre 2-værk mest muligt, dvs. køre det i såkaldt grundlast, og det kan kun gøres økonomisk optimalt med kul som brændsel. Som modydelse forlanger det vedtagne lovforslag, at DONG øger brugen af biomasse til energiproduktion "med op til 700.000 tons om året fra 2011." Adspurgt af Energipolitisk udvalg, hvor det skal ske, har klimaministeren svaret: "Det vides ikke. Hensigten er, at dette besluttes af elproducenten." I øvrigt kan DONG ifølge Energistyrelsen søge dispensation fra kravet.

Gårsdagens folketingsbeslutning kan altså føre til øget kulforbrug og dermed øget CO2-udledning fra Danmark. Når det slet ikke er noget problem, er det ifølge Connie Hedegaard fordi, den danske elsektor er omfattet af EU's CO2-kvotesystem: Hvis DONG's CO2-udledning vokser, så opkøber man bare nogle ekstra CO2-kvoter på det europæiske marked, og det vil medføre, at andre aktører i EU-systemet udleder tilsvarende mindre CO2.

"Uanset CO2-effekten i Danmark (positiv eller negativ), vil effekten være nul for Europa som helhed," fastslår ministeren. Passer ikke, siger Greenpeace. DONG kan nemlig i stedet for EU-kvoter købe såkaldte CO2-kreditter i u-lande som kompensation for øget CO2-udledning. Gør man det, vil den ekstra CO2 fra Avedøre og Skærbæk indebære en regulær ekstra udledning og klimabelastning fra Europa.

Greenpeace har påpeget, at DONG udmærket kan køre Avedøre 2 i grundlast uden kul og samtidig øge anvendelsen af biomasse, så der samlet set bliver tale om mindre kulforbrug og CO2-udledning. "Problemet er blot," svarer Hedegaard, "at dette ville fordre, at regeringen greb ind i den konkrete drift af et elselskab, der optimerer sin drift på kommercielle vilkår i det nordiske og europæiske elmarked."

Altså rene ord for pengene: Det vil ikke være økonomisk rationelt og dertil i strid med lovgivning om det fri elmarked at gøre dét, der er klimapolitisk rationelt.

Hele balladen afspejler den kontrovers, der i denne tid foregår internationalt om kuls rolle i fremtidens energiforsyning. De hidsigt stigende oliepriser - seneste prognose fra russiske Gazprom siger, at prisen næste år kan nå 250 dollar pr. tønde- får alle til at jage alternativer. Det er godt for den vedvarende energi, men det betyder også et øget pres for kulfyring på eksisterende og nye kraftværker. Alene Kina planlægger ifølge Det Internationale Energiagentur at opføre lige så meget kraftværkskapacitet de næste otte år, som EU har etableret siden 1945 - med 90 pct. baseret på kul.

Et globalt kulorgie kan få kloden til at koge, og derfor fremsiger alle nu mantraet 'CCS', Carbon Capture & Storage. Denne teknologi skal gøre det muligt at indfange kulkraftværkers CO2 og lagre den til evig tid i undergrunden. Ifølge IEA skal der fra om to år og frem til 2050 hvert eneste år installeres 55 CCS-anlæg på kul- og gaskraftværker verden over for at hindre klimasammenbrud.

Problemet er, at der ikke er nogen kommercielle storskala-anlæg i drift eller tilgængelige, og det er usikkert, hvornår, hvis overhovedet, CCS opnår et gennembrud. Som Connie Hedegaard forleden sagde til Børsen:

"Det er rasende dyrt, og der er ikke udsigt til, at det virker før efter 2020."

Summa summarum: Med en økonomi og et energiforbrug, der bliver ved at vokse, og et klima, der snart ikke kan tage mere, har verden bragt sig i et smertefuldt dilemma. 'Systemkrise' kalder nogle det. Vi vil fortsat det hele, og bringer dermed det hele i fare.

Der er hårdt brug for en ny kurs. Torsdag tog Danmark et lille skridt i den forkerte retning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her