Leder

Vendepunktet

Debat
19. juni 2008

TO UDSAGN VAKTE opsigt i går. Det ene fra Fatih Birol, Det Internationale Energiagenturs cheføkonom, der til magasinet Foreign Policy sagde:

"Vi går ind i en ny energimæssig verdensorden. I dag er olieefterspørgslen domineret af Kina, Indien og endog de mellemøstlige lande selv. De hidtidige nøgleaktører - OECD-landene, de rige lande, USA, Europa, Japan - deres tid er passé. Det er slut."

Det andet udsagn fra T. Boone Pickens, oliemilliardær fra Texas, som til en amerikansk senatskomité sagde:

"Jeg er overbevist om, at (olieproduktionen) har nået sit globale toppunkt med 85 mio. tønder pr. dag (...) Efterspørgslen er 86,4 mio. tønder, og når efterspørgsel overstiger udbud, tvinges prisen op, indtil efterspørgslen stopper."

I dag er USA storimportør af olie fra bl.a. OPEC, og ifølge Pickens vil prisen bare stige.

"Hvis vi fortsætter som nu, vil vi om 10 år have sendt næsten 10 billioner dollar ud af landet. Det vil være den største overførsel af velstand i menneskehedens historie," påpegede oliemilliardæren. Som derfor nu investerer to milliarder egne dollar i etablering af verdens største vindmøllepark - i oliestaten Texas.

Birols og Pickens' udsagn illustrerer én side af den såkaldte 'systemkrise', der måske - som når kriser er bedst - kan varsle et erkendelsesskred for menneskeheden.

INFORMATIONS NETOP afsluttede interview-serie om systemkrisen har illustreret, hvordan dagens olie-, klima-, fødevare- og finanskriser er tæt og kompliceret sammenvævede. Krisebeskrivelsen rejser spørgsmålet, om den globale økonomi har fået en karakter og nået et omfang, hvor den hidtidige model bryder sammen, og grundlæggende forandringer er nødvendige. Og nyhedsstrømmen giver hele tiden nye vidnesbyrd om tingenEs komplekse forbundethed. Som oplysningerne i går om at kødpriserne på verdensmarkedet nu er de højeste i 22 år, fordi USA's produktion af majs og soja til foder er ramt af de værste oversvømmelser i 15 år. Eller meddelelsen om at Saudi-Arabien, som Vesten tigger om mere olie, selv mangler mad og derfor vil investere i egne landbrug i bl.a. u-lande for at sikre saudiernes fødevareforsyning. Nyheden om, at præsident Bush vil ophæve det mere end 25-årige miljøforbud mod olieudvinding i amerikanske kystfarvande plus tillade olieboring i Alaskas nationale vildtreservat. Samt gårsdagens informationer fra Storbritannien om både stagnerende vækst og tiltagende inflation som konsekvens af stigende olie- og fødevarepriser kombineret med krise i finanssektoren. Og meldingerne om at Kina efter voldsomme regnskyl er ramt af de værste oversvømmelser i 50 år med ledsagende inflation og prisstigninger på mad - alt mens landets forbrug af klimaforstyrrende kul stiger hastigt som konsekvens af olieknapheden.

"Problemerne med fødevarepriser, brændstofpriser og klimaændringer må håndteres i sammenhæng," sagde FN's generalsekretær Ban Ki-moon i søndags. Den store sammenhæng er bl.a. den - som påpeget i krise-serien - at disse problemer alle vil konverteres til sociale, politiske og sikkerhedsmæssige konflikter, hvis ikke ligefrem krige om adgangen til ressourcer og økologisk råderum. Som miljøsociologen Wolfgang Sachs formulerede det i går:

"En længe hyldet grundsætning bliver nu vendt om: Udvikling fremmer ikke længere fred. I stedet leder den - så længe den er baseret på olie, gas eller kul - til fravær af fred." Fordi en global implementering af den vestlige model med fossilt baseret økonomisk vækst får alle grænser til at sprænges og de livsnærende systemer til at bryde sammen, lokalt, regionalt og globalt.

Det budskab sendes nu af markedet, af klimaet og af nødråbene fra de sultende i udviklingslandene.

ENDNU MØDES DET i mange tilfælde med fornægtelse. Men samtidig er der mange tegn på en erkendelse af et kursskiftes nødvendighed. En erkendelse af misforholdet mellem den begyndende knaphed på stort set alt - olie, vand, mad, råstoffer, klimakapacitet - og så dét, tidligere ambassadør Jørgen Ørstrøm Møller i serien kaldte 'grådighedsfaktoren'. En forståelse af, at uden lighed, global deling af privilegierne og råderummet kan hverken klimabalance eller social og politisk ro sikres. Og en forståelse af at øget trivsel i vor del af verden ikke længere er betinget af øget forbrug.

"Hvorfor skal væksten i vor del af verden fortsætte, hvis undersøgelserne fortæller os, at folk ikke bliver lykkeligere af det," lød det befriende spørgsmål fra en finansieringsøkonom på Copenhagen Business School, Finn Østrup.

Nogle samfundsforskere mener, at markante skift i kulturers normer og adfærd kan indtræde pludseligt og dramatisk, når en kritisk masse af erfaring og tegn fra omgivelserne er opsamlet. Som de 'tipping points' for voldssomme systemforandringer, klimaforskerne nu taler om. I bedste fald er systemkrisen ved at bringe os til et sådant punkt. Et vendepunkt for civilisationen. Som økonomen Robert Costanza udtrykte det: "Kriser i folks liv er typisk det, der får dem til at træde et skridt tilbage og overveje, hvad de egentlig har gang i. Forhåbentlig kan vi i tide synliggøre en vision for, hvor vi vil hen, og dermed gøre det muligt at komme igennem nåleøjet uden en altødelæggende krise."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lone Wienberg Hansen

at følge trop er ikke så laet endda. Men dagene har en ende. Dasende
Vedrør digende dags behandlinger. Drastiske sænkninger er at stå paa hælen og tage en dyb ind ånding for det er varmere end nogen sinde. Vagere neutraliserer sløjfet styrke prøver. Oplyser, legitimerer og nedlægger råderummet for nævner. Testens veludviklende imedens alt falder paa plads og modsvarende behov gør sig gengældende. Subjektive oplevelser bygger paa snakken og langer efter udfordrende at blæse være med det. Drift og forkærlighed inklinerer hang til bøjninger i konstante tempoer. Hjertehamrende som minutviseren fører frem. Og rundt om hjørnerne forårsages de til stadige frustrationer jeg ikke har behov for. Trods alligevel. Røver faktum den mindste potens. Tøver grønsværen gemytligt og moderat at lukke for lommeuldens små træk.