Læsetid 2 min.

Bavianverden

7. juli 2008

"Det er kun dem, der virkelig ønsker at forske og kæmpe for det, der bliver. De andre forsvinder, uanset hvor talentfulde, de måtte være."

Svava Jónsdóttir, forsker, DTU

I AVISEN LØRDAG kunne man læse historien om Svava Jónsdóttir, der er ansat som forsker på Danmarks Tekniske Universitet. Det har hun været i 13 år, så alt er godt. Og så alligevel ikke. For hun har været ansat i 13 år uden at opnå fastansættelse. Det kunne man så mene, er hendes problem. Men det er det ikke.

Information har tidligere beskrevet, at universiteternes problemer med at rekruttere nye ansigter til forskningen hænger meget sammen med, at man ofte kun kan tilbyde løse ansættelser. Så som Svava Jónsdóttir formulerer det, skal man virkelig ville det.

Og meget tyder på, at det er der færre og færre, der vil. For man ser i disse år en decideret flugt af især kvindelige forskere fra de videregående uddannelsesinstitutioner. Ingeniørforeningen har foretaget en undersøgelse blandt sine 1.800 universitetsansatte medlemmer. Tallene viser, at flere end hver tredje kvindelige forsker inden for naturvidenskab forventer at forlade universitetsverdenen inden for de kommende par år. Og kigger man på de yngre kvindelige forskere, ser det endnu værre ud. Her forventer 56 procent af forlade universitetsverdenen i den nærmeste fremtid.

DE LØSE ANSÆTTELSESVILKÅR er kun en del af forklaringen. Kvinderne peger især på et arbejdsmiljø, der beskrives som en "bavianverden", som en vigtig årsag. Miljøet er barskt, forældet og mandsdomineret, og det gældende regelsæt er svært for ikke at sige umuligt at kombinere med et moderne familieliv. Derfor søger mange over i det private erhvervsliv, hvor ikke bare løn og ansættelsesvilkår er bedre, men hvor også mulighederne for og accepten af, at arbejdsliv og familieliv skal hænge sammen, er større.

Forkælet klynk, kan hanbavianerne selvfølgelig vælge at brøle. Men universiteterne må se i øjnene, at der skal en markant kulturændring til, hvis de i fremtiden skal rekruttere fra de nye generationer, samtidig med at der skal arbejdes målrettet på at tilbyde talentmassen noget, der er bedre end gode hensigter og løse ansættelser.

Problemets omfang understreges yderligere af, at 34 procent af de unge, mandlige universitetsansatte forventer at forlade universiteterne for at søge mere grønne græsgange. I andre virksomheder ville man betragte et rekrutterings- og fastholdelsesproblem af det omfang som et meget dybt krisetegn. Det lader da også til, at det så småt er begyndt at dæmre for den ansvarlige minister, Helge Sander (V). Han lover, at man nu vil gå endnu kraftigere til værks for at skabe bedre vilkår. Hans løsning er dog indtil videre at sende problemet i udvalg. Hvis det udvalgsarbejde skal føre til noget, kommer man ikke uden om at kigge grundlæggende på ledelsesforholdene på de danske universiteter. For ledelsen har afgørende indflydelse på, hvad det er for værdier, der præger en arbejdsplads, og dermed også, hvor attraktivt det er at arbejde der.

Fremtidens arbejdsmarked

Seneste artikler

  • Krisen fremskynder morgendagens arbejdsmarked

    28. august 2009
    En øget bevægelighed fra job til job og en vækst i fjernarbejde er tendenser, som er blevet forstærket af recessionen - og så må cheferne vende sig til, at medarbejderne er blevet mindre tro
  • Mangel på ingeniører kan blive dyrt

    7. juli 2008
    Kommunerne skal oppe sig gevaldigt på lønnen, hvis de vil tiltrække unge ingeniører til kommunerne fremover
  • Studiejobbets goder - og onder

    21. april 2008
    Mangel på arbejdskraft gør de studerende til en vigtig reserve: Derfor ønsker regeringen at hæve fribeløbet, så de studerende kan tjene flere penge ved siden af SU'en. Men det er ikke nødvendigvis en fordel, hverken for de studerende eller for samfundet
Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Lise Pedersen
Lise Pedersen

Virksomhedskulturen på universiteterne er generelt utroligt gammeldags. På nogle områder er det nærmest uændret siden professorvældet før -68. Kvindernes situation er siden da ikke blevet meget bedre og mændenes er blevet sværere, da de ikke længere har fuld service på hjemmefronten.

Arbejdspresset for en akademisk ansat er baseret på en enlig eller en person, der har fuld service på hjemmefronten. De unge fædre har et et stort arbejdspensum fordi de også skal være til stede derhjemme. For de unge kvinder er det helt slemt: Dels har de svært ved at få fodfæste i mande- netværkene og dermed adgang til de faste stillinger, men det bliver dobbelt vanskeligt, hvis de får børn. Arbejdskulturen er baseret på at man har ubegrænset tid, f.eks. er det et problem at en del (mandlige) akademikere ikke mener at de har tid til at holde deres ferie. Det er med til at diskvalificere kvinder, især dem med børn, uagtet at de ofte er ekstremt effektive.

Ansættelsesudvalg består oftest af ældre mænd, der har uddannet en del af ansøgerne, så der er en præmie påhøjkant til dem der gætter hvem der får en given stilling.

Svava Jonsdottir siger noget meget vigtigt: Man skal ikke forsøge at tvinge kvinderne til at arbejde som mænd og på mænds vilkår. Man skal indrette arbejdskulturen så den også passer til kvinderne. (det er der iøvrigt mange mænd, der også vil hilse velkomment).

Ledelseskulturen er ikke blevet kvalitativt styrket af Helge sanders regime. Tværtimod. Det kvantitative arbejdspres og uproduktiv konkurrence er blevet øget i hans regeringstid - ikke lige frem værdier, der fremmer de unge kandidaters lyst til at blive - og især kvinderne føler sig endnu mindre velkomne end før.

Brugerbillede for Ole Falstoft
Ole Falstoft

Lise:
Carsten Friskytte er typen der ynder personlige perfiditeter i stedet for argumenter. Han er udenfor pædagogisk rækkevidde.

Brugerbillede for Per Vadmand

Carsten, du skulle hellere være glad for, at vi har svært ved at tro på, at folk som dig findes i virkeligheden.