Leder

G5, ikke G8

10. juli 2008

De repræsenterer 2,74 milliarder mennesker. Mere end 40 pct. af verdens befolkning. Tre gange så mange som de rige G8-lande tilsammen. Og de vokser hastigt. Både i folketal og økonomisk styrke. De kalder sig G5. Og nu sætter de dagsorden.

Regeringslederne fra Kina, Indien, Brasilien, Sydafrika og Mexico stjal næsten billedet, da de tirsdag og onsdag samledes i den japanske by Sapporo for både at udfordre og diskutere med lederne af verdens rigeste nationer, G8-klubben.

Tidligere tirsdag havde G8-lederne udsendt deres fælleserklæring om klimaudfordringen, en erklæring som en fornøjet amerikansk præsident Bush kaldte "et markant skridt fremad", mens Storbritanniens Gordon Brown brugte vendingen "et større fremskridt", og Canadas Stephen Harper udtrykket "et gennembrud".

Superlativerne gik på G8-udsagnet om, at man vil "søge at (...) samarbejde (med alle andre lande) om at overveje og vedtage under FN-forhandlingerne målet om mindst 50 pct. reduktion af de globale udledninger i 2050."

I minutterne efter erklæringens offentliggørelse var der også i telegrammerne fra Japan en stemning af gennembrud. Måske fordi man under G8-ledernes selviscenesættelse fortrængte, hvad de vedtog under det forrige G8-møde i Heiligendamm, Tyskland, sidste sommer. Nemlig "alvorligt at overveje beslutningerne taget af EU, Canada og Japan, som omfatter mindst en halvering af de globale udledninger i 2050". Forskellen mellem at skrive 2050-målet med tal eller med bogstaver og mellem at skrive "samarbejde om at overveje og vedtage" eller "alvorligt overveje" skal der næsten lup til at identificere. Og udtrykkene "forpligter sig til" eller "bindende" glimrer fortsat ved deres fravær i omtalen af 50 pct.-målet i 2050.

Under alle omstændigheder holdt fornemmelsen af gennembrud kun, til G5-landene gik på banen. Fra Sapporo udsendte de tirsdag aften deres deklaration, som - pakket ind i diplomatiets sprog - er et ultimatum til de rige lande. Hvis der om 500 dage i København skal kunne vedtages en ny global klimaaftale, så må den "basere sig på princippet om en lige byrdefordeling, som sikrer samme bæredygtige udviklingspotentiale for alle verdens borgere og tager de historiske ansvar og den respektive formåen i betragtning som en fair og retfærdig tilgang". På jævnt dansk siger G5-lederne, at alle mennesker på kloden har ret til samme drivhusgasbelastning af den fælles atmosfære. At argumentere for det modsatte er svært (prøv at sige dette til en inder eller kineser: 'Vi danskere og amerikanere har skabt klimaproblemet, og derfor skal vi også fremover have lov at udlede mere CO2 end jer.'). Lidt global købmandsregning fører følgelig frem til, at hver borger i verden i 2050 kan udlede 1-2 ton CO2.

Vi danskere skal kravle ned fra i dag 10 ton, amerikanerne ned fra 20 ton. Dette er det ene tilsyneladende ultimatum fra G5. Det andet følger af det første: I-landene skal "gå i spidsen" og "præstere reduktioner på mindst 25-40 pct. af udledningerne i 2020, målt i forhold til 1990-niveauerne, samt mellem 80 og 95 pct. under disse niveauer i 2050".

Det smukke og smarte ved G5-erklæringen er, at den er den logiske, aritmetiske konsekvens af G8's eget udsagn om 50 pct. global reduktion i 2050. Accepterer man det globale lighedsprincip, og regner man baglæns fra G8-teksten, kan man dårligt lande andre steder end dér, hvor G5 lander med sine krav.

Den gode nyhed fra møderne i Japan er derfor, at præsident Bush ved at stikke hånden en anelse længere ind i musefælden har gjort det meget vanskeligere for USA og andre i-lande at sætte sig imod kravet om i København at godkende reduktionsmålet på 25-40 pct. i 2020 for de rige lande. Dette mål er faktisk også, hvad EU og Danmark slås for, og derfor har G8- og G5-mødet i kombination givet en anelse større håb om, at Connie Hedegaard og Co. kan nå i mål med den stadig formidabelt vanskelige opgave at få vedtaget en ny klimaaftale, der kan redde kloden fra klimatisk amokløb.

Håbet er knyttet til, at de fem store udviklingslande - de godt 40 pct. af verdens befolkning over for G8's godt 12 pct. - nu taler i kor og klartekst. Bliver de ved med det, og kan de danne alliance med EU, er der en chance. Opløftende er det således, at G5-medlemmet Sydafrika og G8- og EU-medlemmet Storbritannien parallelt med møderne i Japan holdt et fælles møde på ministerniveau i Pretoria, hvorfra de i går talte for nødvendigheden af "reduktionsmål for alle i-lande på 25-40 pct. i 2020 samt 80-95 pct. i 2050".

Den slags meldinger er der stærkt brug for, for i sig selv er de rige landes bevægelse - målt på 'fremskridtet' fra Heiligendamm til årets G8-møde og bestemt af den langsomste i flokken, USA - stadig fortvivlende langsom.

"G8-lederne hævder at have præsteret et gennembrud. Det er nonsens," skrev den fremtrædende økonomiske kommentator Martin Wolf i gårsdagens Financial Times. Og den ledende amerikanske klimaforsker, chef for NASA Goddard Institute, James Hansen, sagde det endnu mere barsk og morbidt: G8-landene har på deres møde "taget skridt, der garanterer, at vi til vore børn videregiver klimakatastrofer ude af kontrol."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu