Leder

Grimm E. Ulv

1. august 2008

MEEP! MEEP! Hvis verdenshandelsorganisationen WTO var en tegnefilmsfigur, ville den uden tvivl være Grimm E. Ulv. Altså prærieulven der er på evig jagt efter Hjulben; jordgøgen, der sætter afsted med den berømte signaturlyd Meep! Meep! Grimm E. Ulv fanger aldrig Hjulben, men han kommer til gengæld grueligt galt af sted i utallige variationer. Sådan går det hver gang, og så starter jagten forfra i næste afsnit.

FOR WTO FOREGÅR det på samme måde. Siden 2001 har organisationen år efter jagtet et resultat i Doha-forhandlingsrunden. Målet er skabe bedre handelspolitiske vilkår for verdens fattigste udviklingslande og generelt at liberalisere verdenshandlen. Det er et ædelt og rigtigt sigte - rigtigt ikke mindst hvis man bekender sig til økonomen Ricardos ide om fordelene ved internationale handel.

WTO's problem er bare, at et resultat i Doha-runden i dag virker ligeså usandsynligt som, at Grimm E. Ulv pludselig fanger Hjulben. Fortrøstningsfulde politikere og chefforhandlere mødes sommer efter sommer i WTO-regi, og så går det galt for åbne kameraer. Årets Doha-forhandlinger var ingen undtagelse. For at understrege alvoren havde generaldirektør Pascal Lamy indkaldt til møde i hovedkontoret i Geneve. På forhånd talte mange, bl.a. EU's chefforhandler, Peter Mandelson, nemlig om, at det var nu eller aldrig. Forhandlingerne kørte så fra sidste uge over ni dage, det længste enkelte forløb nogensinde i verdenshandelsorganisationens historie, og brød endeligt sammen tirsdag.

I går sagde WTO-ekspert, Joe Guinan, til Information, at han nu i bedste fald kan se Doha-forhandlingerne blive afslutte i 2020. Mest sandsynligt er det, at Doha aldrig bliver afsluttet. Hvorfor gik det så igen galt i årets Doha-forhandlinger? Eksperterne peger på, at økonomien er anderledes dårlig i dag, end da WTO satte Doha i gang for syv år siden. Protektionismen blomstrer nu i nøglelande som Frankrig og USA, og millioner af kinesiske og indiske landmænd risikerer at blive kastet ud i hungersnød, hvis det pludselig strømmer ind med udenlandske fødevare. Deres liv vægter tungere end handelspolitik, sagde den indiske handelsminister helt forståeligt.

ALT ELLER INTET er det princip, WTO og Doha-forhandlingerne kører efter. Alle parter skal være enige om alt i forhandlingerne, hvilket nok er den mest grundlæggende forklaring på rækken af sammenbrud. For uanset hvor indlysende rigtige, de enkelte dele i runden er, så vil der altid være problemer i de nationale eller den internationale økonomi, der blokerer for et samlet resultat. Skal WTO fremover virke meningsfuld, bliver organisationen nød til at ændre sit princip. Så parterne f.eks. kan sige: 'Nu hjælper vi de fattigste lande ind på vores markeder og venter lidt med resten til bedre konjunkturer'.

Som det er lige nu befinder WTO sig i 'Grimm E. Ulv-øjeblikket', som økonomen Paul Krugman kalder øjeblikket, hvor prærieulven har bevæget sig ud over bjergkanten, og imod al logik roterer i luften. Det er set, at prærieulven redder sig ind til kanten. Oftest kigger den dog ned, og brager mod afgrunden. knp

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu