Leder

Kammerat seks procent og kammerat 24

21. juli 2008

ET SLIDT GAMMELT ægtepar, der mundhugges, men ikke kan undvære hinanden? Eller, tværtom, to, der er vokset så meget fra hinanden, at en genoptagelse af samlivet er udsigtsløs? Hvordan skal man opfatte forholdet mellem de radikale og Socialdemokraterne?

I gårsdagens udgave af Politiken opfordrer næstformanden for den radikale folketingsgruppe, Morten Østergaard, Socialdemokraterne til at turde andet end at snakke Dansk Folkeparti efter munden. Østergaard fremhæver:

"Skal man flytte flertallet, så er det utroligt vigtigt, at det er et forandringsprojekt. At man ønsker en ny regering, fordi man vil forandre noget og gøre nogle ting anderledes, end de bliver gjort i dag. For hvis det, man lover, er, hvad der ikke skal laves om, så kan folk lige så godt beholde det, de har."

Østergaard kræver anderledes politik på de områder, hvor Socialdemokraterne har søgt nødhavn i regeringens og Dansk Folkepartis standpunkter:

- Stram udlændingepolitik

- Skattestop, også for ejendomsskatter

- Modstand mod lempelse af topskatten

- USA-følgagtig udenrigspolitik.

NEDERLAGENE VED folketingsvalgene i 2001 og 2005 har socialdemokraterne over for hinanden forklaret med, at de var for eftergivende over for de radikales åh-så-café-rigtige spændstighed og derved frastødte den gumpetungere del af S-korpset. Modsat har de radikale forklaret S-nedturen med, at Socialdemokraterne ikke var spændstige nok.

Ved folketingsvalget i november 2007 fandt de to partier den ømtålelige balance, at Socialdemokraterne gjorde et stort nummer ud af at tilslutte sig regeringens politik på alt andet end velfærd, og de radikale lod, som om det stort set var ok med dem.

For begge partier blev valgresultatet rædselsfuldt. Hvilken lære kan de drage deraf?

Østergaard mener - nok ikke overraskende - at fuld tryk under de radikale kedler og Socialdemokraterne med på slæb i kølvandet er kurs fremad.

Og Socialdemokraterne ... Deres integrationsordfører, Henrik Dam Kristensen, skynder sig at forsikre: "Når det handler om at bremse antallet af udlændinge, der kommer til Danmark, støtter vi op om Danmarks stramme udlændingepolitik."

I en situation med mangel på kvalificeret arbejdskraft i landet, er det nu et socialdemokratisk hovedmål "at bremse antallet af udlændinge, der kommer til Danmark".

Dam Kristensens genfortælling af "den stramme udlændingepolitik" er mere primitiv end regeringens. Det viser, hvor skræmte - og handlingslammede - Socialdemokraterne er.

HISTORISK HAR S og R samarbejdet, fordi begge parter havde indlysende fordele derved. Socialdemokraterne fik leveret de mandater, de manglede i magten. Ved deres rekordvalg i 1935 fik S hele 46,1 procent af stemmerne, men havde stadig brug for de radikale. Samtidig skærmede samarbejdet med et ikke-socialistisk parti for anklager om ekstremisme. Perioderne 1966-68 og 1971-73, hvor Socialdemokraterne fandt flertal med SF i 'røde kabinetter' endte med tab af regeringsmagten.

De radikale har heller ikke gode erfaringer med ægteskab til anden side. De to VKR-regeringer, 1968-71 og 1988-90, skabte indre radikalt bøvl. I SR-regeringerne har forståelsen været den, at de radikale fik lov at udluge planøkonomisk ukrudt i finanspolitikken og på uddannelse og kultur føre en lebendigere linje end socialdemokratisk autoritetstænkning ville tilsige. Samtidig fik de radikale lov at dreje udenrigspolitikken i fredselskende retning, hvad der løste Socialdemokraternes indre uenighed om militærets anvendelighed.

Jovist har der været irritationer i forholdet. Så længe Socialdemokraterne var rigtigt store, kunne de med en vis grund ærgre sig over at skulle tækkes et lille radikalt parti. "Kammerat fire procent" kaldte socialdemokrater de radikale så sent som i Nyrups regeringsår, som S indledte med en vælgertilslutning på 37 procent.

Nu er verden anderledes. I seneste Gallup var Socialdemokraterne 'kammerat 24 procent', mens de radikale stod til seks. Relativt er magtforholdet forskubbet. Samtidig styrker det de radikale, at de øvrige oppositionspartier - SF og Enhedslisten - i de fleste af tidens brandvarme værdispørgsmål står tæt ved R og fjernt fra S.

AFGØRENDE for et politisk partis fremgang på længere sigt er dets evne til at tænke nyt og skaffe sig tiltrækkende kandidater. Mange af de tilbageværende socialdemokrater vil nok medgive, at det på begge gebeter har knebet siden sådan cirka halvvejs inde i Nyrups regeringstid, d.v.s. midten af 90'erne. Partiets indre kampe og dets angst for Dansk Folkeparti har sat det i stampe.

Det kan godt være, at Socialdemokraterne ikke behøver at tænke de tanker, som de radikale foreslår dem. Men noget er de nødt til at tænke og bagefter sige, som er noget andet, end at de på alle ømme områder er enige med regeringen, og at de giver skriftlig garanti for den samme politik.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu