Leder

Politibetjentene ud af byen

Debat
26. juli 2008

"Hvis man kigger på Ishøj og de andre områder ude omkring, så er der rimelige priser på boliger og kun 20 minutter ind med et S-tog, så må folk jo flytte derud."

Anita Knakkergaard, boligordfører for Dansk Folkeparti

Sygeplejersker, lærere og buschauffører har ikke længere råd til at bo i København. Det er selvfølgelig ærgerligt for de mennesker, der ikke kan få boliger, men endnu mere synd for bylivet i hovedstaden.

Der er ellers boliger nok at tage af. Der hænger 'til salg'-skilte overalt i vinduerne på de nybyggede lejligheder i Ørestaden og på Amerika Plads, men lejlighederne er for dyre for almindelige familier, og markedet for luksuslejligheder er for længst mættet.

Lige nu står der derfor mere end 17.000 gabende tomme lejligheder i København og griner af de familier, der ikke kan finde et sted at bo. Og sådan vil de blive ved med at stå og grine tomt mange år fremover.

Én ting er, at private entreprenører har fejlvurderet markedet og bygget luksusboliger, som der ikke findes købere til. Noget andet er, at staten har støttet byggeriet af almene luksusboliger, som også står tomme, selv om flere end 100.000 står på venteliste for at få en almen bolig i København.

De nybyggede almene boliger har nemlig huslejer på op til 11.500 kroner og er alt for dyre til, at folk med mellemindkomster har råd til at flytte ind i dem.

Det er ikke svært at få øje på det uhensigtsmæssige i at smide offentlige støttekroner efter byggeriet af almene luksusboliger, når den private byggesektor i forvejen spytter dem ud til overflod.

Men det virker ekstra tåbeligt, når man tænker på, at formålet med det almene boligbyggeri aldrig har været at bygge lejeboliger til velhavere, men at løse de boligsociale problemer for folk med mellem- og lavindkomster og dermed sørge for, at det også er muligt for almindelige mennesker at bo i byen.

Det er imidlertid svært at klandre Københavns Kommune for at have givet tilladelse til at bygge de almene luksusboliger. Med de nuværende støtte- og finansieringsregler kan det nemlig slet ikke lade sig gøre at bygge almene boliger til folk med almindelige indtægter i en række af Danmarks større byer.

Selv om priserne på grunde og byggeomkostninger er steget voldsomt, er støtten til det almene byggeri ikke fulgt med, og valget står derfor imellem at bygge dyre almene boliger eller slet ikke at bygge almene boliger.

Velfærdsministeriet har nedsat et udvalg, som skal finde løsninger på problemet - og som det så ofte gælder for den slags udvalg, er der dømt fri leg, så længe regeringen ikke skal punge ud med flere penge. Det sætter jo visse begrænsninger.

Formanden for udvalget sagde i onsdagens Information, at en løsning kan være at forlænge løbetiden på de lån, der finansierer det almene byggeri. På den måde flytter man imidlertid bare pengene rundt, så der i fremtiden bliver færre penge til vedligeholdelse og på sigt også til nybyggeri inden for det almene byggeri.

Selv regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, erkender, at en forlængelse af lånenes løbetid ikke vil være nok til, at man kan bygge almene familieboliger til mellem- og lavindkomstgruppen i København. Alligevel vil de ikke være med til at give flere støttekroner til det almene byggeri. Og ifølge Dansk Folkepartis boligordfører, Anita Knakkergaard, kan politibetjentene og sygeplejerskerne jo bare flytte ud af byen.

At smide de offentligt ansatte med mellemindkomster ud af byen er imidlertid en urimelig løsning, som betyder, at de danske storbyer ender som rigmandsghettoer, der ikke kan tiltrække den nødvendige arbejdskraft til at passe velhavernes børn, pleje deres ældre og holde orden i gaderne.

En ting er, at en række offentligt ansatte vil blive tvunget til at bruge lidt længere tid på at pendle til deres arbejde i centrum om morgenen. Det er selvfølgelig ærgerligt for dem, men så er det heller ikke værre. Men en hovedstad kun for de rige vil også blive en langt kedeligere, mindre spraglet og mangfoldig by, som vil være ude af stand til at tiltrække 'den kreative klasse', som alle storbyer ellers kæmper om at få til at slå sig ned inden for netop deres postnumre.

Københavns bymidte skal ikke ende med ligesom Londons at være tom og øde, fordi det kun er store virksomheder, der har råd til at betale lejen på de attraktive adresser. Hovedstaden skal være en by for alle samfundets befolkningsgrupper, og det bliver den kun, hvis der er en velfungerende almen boligsektor. En forlængelse af løbetiden på lånene til alment nybyggeri kan derfor ikke stå alene.

Regeringen må afsætte flere penge til den almene boligsektor, og ligesom man har gjort i mange andre europæiske storbyer, bliver man i København nødt til at stille krav om, at der både bygges dyre og billige boliger, når der skal bygges nyt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her