Leder

Ringsted Bibliotek

24. juli 2008

BYEN RINGSTED har hidtil ikke været så kendt for bidrag til den litterære kultur her i landet ud over, at forfattere som Leif Panduro og Ebbe Traberg voksede op her, ligesom der engang af en lyriker ved navn Asger Pedersen blev skrevet et digt, som hed Ode til Ringsted Fjerkræslagteri, hvis lederskribenten ikke husker fejl. Nu er Ringsted kommet på det litterære landkort af en helt anden årsag: Der rasles med planer om en privatisering af biblioteket.

Socialdemokraternes kulturpatrulje er rykket i felten, ihukommende at en opposition skal opponere, endog i ferietiden. Først med et indlæg af kulturordfører Mogens Jensen i Politiken (19. juli), bakket op af biblioteksordfører Lise von Seelen her i bladet (22. juli). De mener, at privatiseringen betyder dårligere service for borgerne. Hvis Ringsted Bibliotek ryger, så ryger det hele, og snart har vi en minimalstat a la Fogh.

Derfor forbereder partiet en ny national biblioteksstrategi, som kommer i Folketinget til efteråret. Den skal sikre fortsat gratis udlån til folket som det velfærdsgode, det altid har været i Danmark.

I FORVEJEN har den nye, unge chef for Hovedbiblioteket i København, Pernille Schaltz, skrevet opbruddets tegn på dets vægge. Der skal ryddes ud og moderniseres. Det har givet mange forfattere nervøse nætter. Ændringer er altid trusler mod deres bibliotekspenge. Standen er sårbar på en ganske anden måde end lønmodtagere, som har deres overskomstmæssige løn. Kunstneres indtægter er ofte blevet tvangsreguleret af politikeres og administratorers pennestrøg.

Socialdemokraterne har altid været flinke til at stille sig på kunstnernes side, og hvad angår Ringsted også på lånernes. Det skal de ikke høre et ondt ord for.

MEN ÅBENHED over for nye tanker er heller ikke værst, og i grunden lyder Ringsted-modellen vel ikke så tosset? Planen går ud på at placere biblioteket i et Oplevelses- og Kongrescenter og supplere det med boghandel og cafe, etc.

Visionen kan føres videre, for tænk hvis fremtidens biblioteker kan ligge i de store butikscentre, hvor der kommer mange mennesker, og hvor man kan få et større publikum i tale? Det kunne øge interessen, og faktisk er Danmarks Biblioteksforening samt mange menige bibliotekarer for ideen om, at bibliotekerne gerne må forny sig.

MEN DET ER, som om der kun er to holdninger til privatisering - for og imod - og det er jo temmelig indskrænket. Statsstøttet væsen bliver ofte til uvæsen, fordi incitamentet til fornyelse ikke findes. Det private har en innovationskraft, til gengæld er der risiko for, at det hele kommer til at handle om penge og lønsomhed. Men det kan forhindres med en god bibliotekslov og en kontraktlig forpligtelse til at opfylde diverse public service-forpligtelser. For vi, lånerne, vil ved gud stadig kunne låne alle bøger gratis. Ellers vil vi tillade os at kalde biblioteket for Ringsted Bogslagteri.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom W. Petersen

Muligheden for at gå og græsse på bibliotekets reoler med skønlitteratur og opdage en og anden forfatter, som ikke er på mode p. t. er allerede stærkt reduceret. For han er sat i depot, så du ikke kan se ham. Hermed hjælper biblioteket aktivt til, at han fra at være umoderne bliver helt usynlig.
Det, der er tilbage på reolerne er det, der er "oppe i tiden" og så de meget velkendte klassikere.
Tror du, kære KB, at den tendens bliver svækket, hvis biblioteket bliver privatiseret?
Når du rækker Fanden en lillefinger, tager han hele hånden.