Leder

Sarkozys euromani

Debat
12. juli 2008

NICOLAS SARKOZY, DEN franske præsident, er pt. også formand for Den Europæiske Union. Og han er ikke en mand, der holder af at spilde tiden hverken ude eller hjemme. Så den 21. juli flyver han til Dublin for at "lytte til Irland", som det hedder, selvom den korrekte formulering nok snarere er at "tromle det irske nej".

Sarkozy har ikke lagt skjul på sin irritation over nej-resultatet i Irland, og selvom man kunne mene, at det er et lige lovligt stift stykke, at præsidenten fra det land, der lagde den originale europæiske forfatning i graven ved selv at afholde en folkeafstemning, der resulterede i et nej, nu fører sig frem som ærkeeuropæeren over dem alle, så giver det i den specielle franko-europæiske optik fin mening.

For i Frankrig har man løsninger, når folket ikke arter sig. Løsningen var som bekendt, at Nationalforsamlingen valgte at ratificere den efterfølgende Lissabon-traktat, og når man med god vilje kan kalde det demokratisk, skyldes det, at Frankrig belejligt nok havde både et præsidentvalg og et parlamentsvalg i horisonten efter nej'et.

Her gjorde kandidat Sarkozy det glasklart, at stemte gallerne på ham, ville parlamentet tage sig af resten, når det gjaldt EU. Han kan dermed med en vis ret sige, at franskmændene har nikket ja til hans metoder - selvom det er en sandhed med modifikationer; ikke mange vægter europæiske forhold højest, når de stemmer til præsident- eller parlamentsvalget, og der er nok en god portion af de franske borgerlige vælgere, som har stemt på Sarkozy på trods af hans EU-strategi og ikke på grund af den.

"DET VAR I øvrigt slet ikke nødvendigt at holde den folkeafstemning i Irland," mener Sarkozy så nu, på trods af at alle forfatningsretseksperter er enige om, at det var det, eftersom den irske grundlov dekreterer det.

I stedet har han bebudet, at han søger at finde "en hurtig løsning" på det irske problem, underforstået så det franske EU-formandskab alligevel kan krones med en endelig vedtagelse af Lissabon-traktaten til december. Det er en løsning, der dels lugter langt væk af tvang og hastværk, dels anses for urealistisk alle andre steder end i Paris, hvor det politiske og diplomatiske liv er grebet af præsidentens maniske handletrang.

DEN IRSKE REGERING skal imidlertid have noget mere tid til at studere de undersøgelser, der mere uddybende forklarer vælgernes nej. De skal også gennemføre en ordentlig demokratisk konsultation af partier, organisationer og borgerinitiativer, før der kan fremlægges en irsk løsning - sandsynligvis i form af en protokol, der kan vedtages separat af EU-landenes stats- og regeringschefer ved et topmøde, måske allerede i foråret.

At det dermed bliver svenskerne og ikke franskmændene, som får æren af at lukke otte års pinagtige europæiske tovtrækkerier om institutioner, beslutningsprocedurer og traktater, er en bitter pille, som Sarkozy lige så godt kan indstille sig på at sluge

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her