Leder

Den største revolution

Debat
25. juli 2008

HISTORIEBØGERNE er fyldt med årstal og datoer for skelsættende samfundsomvæltninger, men den største revolution fandt sted i dag for nøjagtig 30 år siden, nærmere bestemt den 25. juli 1978 klokken præcis 23.47, da verdens første reagensglasbarn, Louise Brown, kom til verden på et hospital i Manchester.

Indtil da havde det gennem hele menneskehedens historie været en forudsætning for et nyt menneskes fødsel, at en mand gør en kvinde gravid ved at sende flere hundrede millioner sædceller ind i kvindens skede, hvorefter én eneste sædcelle på forunderlig og tilfældig vis når frem til kvindens æg og danner kimen til et nyt menneskeliv. Derfra stammer udtrykket 'lykkelige omstændigheder'.

Men med Louise Browns fødsel blev menneskehedens evne til at forplante sig revolutioneret på en måde, ingen dengang kunne overskue rækkevidden af. I 1978 var det i sig selv kontroversielt og utroligt, at to læger havde kunnet udtage et æg fra Louises mors tillukkede æggestokke og befrugte det med sæd fra hendes mand uden for livmoderen. Dermed var naturens orden brudt af en teknologi, vi stadig kalder kunstig befrugtning.

SENSATIONELLE Louise Brown har i de forløbne tre årtier fået følgeskab af op imod fire millioner mennesker verden over, der er skabt på samme måde som hende. Det engang så Frankenstein-agtigt unaturlige er blevet normalt i en sådan grad, at 7,2 procent af en dansk børneårgang i dag kommer til verden ved kunstig befrugtning. Det svarer til, at næsten 5.000 børn i år bliver født efter en eller anden form for fertilitetsbehandling. Og Danmark har faktisk verdensrekord i kunstigt befrugtede børn opgjort efter fertilitetsbehandlinger pr. indbygger.

I DAG ER behandlingen af ufrivillig barnløshed blevet ren rutine, selv om den langt fra altid er succesfuld. Samtidig har den medicinske og teknologiske udvikling samt moralske holdningsændringer i samfundet gjort det muligt for andre end naturligt fødemodne kvinder at gøre krav på et barn, som var det en menneskeret for alle.

Med den udvikling er også fulgt en række etiske dilemmaer, ingen havde fantasi til at forestille sig, da Louise Brown blev født. Adgangen til ægdonation har gjort det muligt for kvinder at blive mødre helt op i 60 års alderen. Vi har fået et fænomen som rugemødre. Vi har fået homoseksuelle mænd og lesbiske kvinder, der som det naturligste i verden gør krav på forældreret til børn, de ikke ville kunne få ad naturlig vej. Vi har fået diskussioner om sæddonorernes anonymitet og barnets krav på at vide besked om sit biologiske ophav. Vi drøfter grænserne for genetisk screening af fostre og selektion af æg og sæd ud fra mange forskellige motiver, bl.a. ønsket om at undgå visse sygdomme, ønsket om få børn af et bestemt køn og ønsket om at gøre søskende til genetiske 'reservedelslagre' for hinanden.

Problemstillinger, som for blot få år siden blev betragtet som ren science fiction, hører i dag til virkelighedens dilemmaer.

MEGET AF det 'kunstige' har vi vænnet os til, men det kan stadig være svært at trække de etiske grænser for, hvad vi finder naturligt.

Skal rugemødre kunne tage betaling for besværet? Skal en kvinde have ret til at få et barn med nedfrosset sæd fra sin afdøde mand? Hvor går grænsen for det, der er blevet kaldt designerbørn?

Af og til bliver vi også vidne til bizare udløbere af forplantnings-revolutionen. For nylig kunne tv-værten Oprah Winfrey præsentere en tidligere lesbisk kvinde, der efter behandling med kønshormoner og fjernelse af sine bryster var blevet til en mand med skæg. Men da han havde beholdt sine kvindelige kønsorganer og var blevet kunstigt befrugtet, var han nu seks måneder henne, fremgik det af en ultralydsscanning for åben skærm.

"Jeg er et menneske og jeg har ret til mit eget biologiske barn," lød det fra den vordende far.

Læg til disse groteske, men dog virkelige eksempler også meldingerne fra seriøse forskere om, hvad udviklingen vil føre med sig i løbet af de næste 30 år.

Ifølge tidsskriftet Nature vil det ved hjælp af genmanipulation blive muligt at omdanne almindelige hudceller til æg- og sædceller samt skabe en kunstig livmoder. Det indebærer, at uønsket barnløshed reelt vil være afskaffet, når Louise Brown fylder 60. Til den tid vil 100-årige vil kunne blive mødre og vores nuværende diskussion om designerbørn vil forekomme uskyldsren i forhold til fremtidens muligheder.

Perspektiverne kan virke skræmmende og trangen til at gå imod udviklingen kan være fristende, når det hele bliver en kende for kompliceret. Så er det, vi længes tilbage og romantiserer et liv i overensstemmelse med naturens orden. Men også glemmer, at det naturlige er en konstant foranderlig størrelse, og at den forplantningsteknologiske revolution, herunder genteknologien og stamcelleforskningen, også rummer fantastiske muligheder for at gøre vores liv her på jorden endnu bedre.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her