"Da vi har accepteret, at vi lever i et samfund, hvor man bevæger sig, så vil der ske dødsulykker."
Karsten Nonbo (V), færdselsordfører
Fart dræber. Når farten på vejene stiger, og fartgrænsen sættes op, er der flere, der bliver dræbt og lemlæstet. For trafikforskere, der lever af at studere trafiksikkerhed, er der næsten tale om en naturlov på linje med tyngdeloven. Sådan er sammenhængen ganske enkelt. Når man slipper en genstand i luften, falder den til jorden.
Så da VK-regeringen som lovet og nedfældet i regeringsgrundlaget satte fartgrænsen op på halvdelen af landets motorvejsstrækninger i 2004, så måtte konsekvensen blive, at flere blev dræbt - flere mødre, ægtefæller, kærester, søskende og flere børn ville miste deres aller kæreste. Flere velfungerende mennesker måtte ifølge denne lovmæssighed blive henvist til et liv afhængig af andre mennesker uden mulighed for at tale, føle, se, høre eller bevæge sig. Flere Falck-reddere ville blive sendt ud for at tørre søer af blod op på vejbanerne, samle afrevne lemmer og skære fastklemte lig ud af smadrede bilvrag.
Det vidste politikerne dengang i 2004, for det havde eksperterne stået i kø for at fortælle dem - flertallet bestående af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Det kan godt være, at de slog det hen, eller ikke troede på det. Men alle sagde det. Rådet For Større Færdselssikkerhed havde advaret kraftigt mod højere fart, det samme havde Transportrådet, Danmarks Transportforskning og Dansk Amtsvejingeniørforening - ja, selv Vejdirektoratet var skeptisk. Og havde man fundet på at spørge andre med forstand på sammenhængen mellem fart og dødsulykker, ville de have sagt det samme. Alligevel blev fartgrænsen sat op.
Hvordan er det så gået? Det ved vi nu, efter mere end fire år ligger de nedslående, men ikke overraskende konklusioner der. En gruppe trafikforskere fra Danmarks Tekniske Universitet har sammen med Vejdirektoratet undersøgt sagen. Og deres rapport viser, at det har ført til 38 procent flere dræbte at sætte farten op. Man har målt antallet af trafikdræbte på de strækninger, hvor fartgrænsen blev sat op til 130 km/t, før den blev sat op, i perioden fra 1. januar 2002 til 30. april 2004 og sammenlignet med udviklingen efter fartgrænsen blev sat op i perioden fra 1. maj 2004 til 30. august 2005. Resultatet var nedslående og dybt foruroligende for regeringen. Og for nu at være helt sikker på, at den veldokumenterede lovmæssighed også gælder for danske motorveje, blev det besluttet at forlænge undersøgelsesperioden frem til 1. september 2007. Men konklusionen var den samme for både den korte som den lange undersøgelsesperiode.
"Om der var tale om en syltekrukke, har vi ikke nogen mening om," sagde Niels Buus Kristensen direktør i DTU Transport, som har stået for rapporten, til Jyllands-Posten for et par uger siden. Han tilføjede: "Undersøgelsen viser slet ikke noget fagligt kontroversielt. Den bekræfter blot det, som vi allerede ved. Men den er politisk kontroversiel, derfor har det taget så lang tid at få den færdig."
Herefter lå rapporten og samlede støv i Vejdirektoratet et halvt års tid, og først da Jyllands-Posten tog sagen op, blev den offentliggjort. "Arbejdet med så vigtig en rapport tager naturligvis tid," beroligede transportminister Carina Christensen (K), som forsikrer, at hun ikke har hemmeligholdt eller syltet noget. At sendrægtigheden i Vejdirektoratet falder sammen med, at det for øjeblikket diskuteres at sætte fartgrænserne op på landeveje og motortrafikveje, har naturligvis ikke noget på sig.
Men de fartglade politikere i Venstre og Konservative lader sig ikke slå ud så let. Det er her Venstres færdselsordfører, Karsten Nonbo, kommer ind i billedet. Jo, det er ham, som også er formand for Færdselsikkerhedskommissionen og for nylig fik et klip i kørekortet for at køre for stærkt - formand er han dog stadig, og han mener, at det er aldeles useriøst og ødelæggende for forskernes troværdighed at påstå, at det øgede antal ulykker på motorvejene har noget med den højere fartgrænse at gøre. Det sagde han i går til Berlingske Tidende. "Årsagen er så meget andet, men hastigheden får næsten altid skylden," påpegede han. Og for at dokumentere sin påstand har Nonbo selv ført sin egen lommestatistik, som Berlingske kalder den. Højst seks af de 41 dødsulykker, som i perioden har fundet sted på strækninger, hvor fartgrænsen er sat op til 130 km/t kan ifølge lommearkivet, tilskrives den højere fartgrænse, for man bør nemlig kun medregne de ulykker, der er sket i fartintervallet mellem 110 og 130 km/t., mener Nonbo, som derfor ikke anerkender eksempelvis disse to ulykker: Personbil rammer Landrover med 200 km/t. og personbil kører med 160 km/t op ad afkørsel. Det er jo ulovligt under alle omstændigheder. Måske skulle Venstres ordfører blot lytte til dokumentationschef i Rådet for Større Færdselssikkerhed Jesper Sølund, som siger om DTU-rapporten: "Den bekræfter, at de fysiske love gælder for danskerne som for alle andre i hele verden."
