Leder

Dårlig sag i Kaukasus

Debat
12. august 2008

Vesten står med en dårlig sag i kritikken af Ruslands overdrevent voldsomme fremfærd mod det dumdristige georgiske forsøg på at generobre oprørsrepublikken Sydossetien. Vesten har næsten ingen magtmidler over for Rusland her. Rusland kan nedlægge veto i FN's Sikkerhedsråd. Moskva ved også udmærket godt, at ingen vestlige lande for alvor vil risikere noget for georgiernes blå øjnes skyld. Slet ikke russiske leverancer af olie og gas, som især Vesteuropa er dybt afhængig af. Samtidig har Vesten brug for Ruslands støtte i forholdet til Iran og i kampen mod terrorisme.

Den russiske aktion i Georgien er desuden tæt forbundet med Moskvas dybe mistillid til NATO, der overvejer at give Georgien og Ukraine medlemskab på trods af aftalen ved murens fald om, at NATO ikke bevæger sig et skridt i retning af Moskva. Nu føler Rusland sig omringet af NATO, og dråben i bægeret er NATO's anlæg i Polen og Tjekkiet. Med Ruslands fornyede styrke skal man på den baggrund næppe forvente sig blødsødenhed fra Moskva.

Ingen vil komme Georgien til undsætning for alvor. Det er tilsyneladende også forstået hos den georgiske præsident Mikhail Saakasjvili, som i går underskrev en fredsaftale i hovedstaden Tbilisi under overværelse af den franske udenrigsminister Bernard Kouchner, der derefter ville haste til Moskva i et forsøg på med sin præsident Nicolas Sarkozy at få den russiske præsident til også at underskrive. Den russiske præsident Medvedev sagde også i går på forhånd, at den militære operation i Sydossetien nærmede sig sin afslutning, selv om russiske styrker samtidig trængte længere ind i georgisk område ved Abkhasien, og Georgien fortsatte beskydningen i Sydossetien.

Forhåbentlig har Medvedev ret, for hele forløbet har været en kæde af ikke blot dumme, men også ekstremt farlige skridt. Georgiens præsident Saakasjvili begik en fatal dumhed ved overhovedet at forsøge at bruge militær magt til at generobre Sydossetien. Han havde overvurderet den støtte, han ville få eller var blevet lovet fra USA. Og han havde i endnu højere grad undervurderet omfanget af russernes gengældelse, der betød nederlag for ham og Georgien med store omkostninger for det i forvejen fattige land.

Og Ruslands indsats har traditionen tro været grov og overdrevent voldelig og fuld af en forkvaklet overbevisning om, at nu skal Georgien straffes for sin snak om medlemskab i NATO.

Russerne er ikke specielt krigsliderlige, men ser det - hvilket i høj grad er en fordrejet opfattelse - som deres naturlige ret at bruge overdreven militær magt for at gennemtvinge deres vilje i det gamle sovjetimperium, som de kalder 'det nære udland'. Denne gang har de fået deres vilje, og Georgien ligger på ryggen og beder om nåde, selvom georgierne åbenbart fortsatte beskydningerne af russiske tropper i Sydossetien sidst på dagen i går.

Det ville pynte på Ruslands omdømme, om Moskva også demonstrerede denne nåde bl.a. ved ikke at insistere på Saakasjvilis afgang og udskiftning med en prorussisk leder, og ved at lade internationale fredsbevarende styrker få adgang til Sydossetien og Abkhasien.

Moskva har imidlertid et argument, som vestlige ledere har svær ved at stille noget op med: Kosovo. Rusland advarede gang på gang imod Kosovos selvstændighed og den vestlige godkendelse heraf. Moskva gentog ofte, at en sådan anerkendelse af Kosovo kunne føre til Ruslands anerkendelse af en række selvstændighedshungrende områder i det postsovjetiske rum: Nagorno-Karabakh i Aserbajdsjan, Pridnestrovje mellem Ukraine og Moldova, Abkhasien og Sydossetien i Georgien, ja, og Ukraine frygter, at det samme kan ske med halvøen Krim.

Moskva kan tænkes at have svaret igen på Kosovo med magtdemonstrationen i Georgien for at understrege den 'dobbeltmoral', som russerne i tide og utide beskylder Vesten for at have i forholdet til Rusland. Moskva risikerer dog selv at praktisere 'dobbeltmoral', hvis Rusland anerkender Sydossetien og Abkhasien eller ligefrem annekterer dem. For hvad så med Tjetjenien og en række andre russiske republikker, som ønsker selvstændighed, vil Moskva give dem lov til det? Næppe.

Der er ingen tvivl om, at sydosseterne nærer et legitimt ønske om at blive en del af Rusland sammen med brødrene i russisk Nordossetien. De vil ikke være en del af Georgien. Det vil abkhaserne heller ikke. Det er derfor godt, at det franske EU-lederskab nu gør en ihærdig indsats for at mægle i konflikten og få gang i forhandlinger mellem parterne.

Sarkozy burde invitere Saakasjvili, Medvedev og de georgiske separatistledere en tur til Kruså ved den dansk-tyske grænse. Her kan de se, hvordan man klarer den slags. En bindende folkeafstemning i Ossetien, Abkhasien og de andre postsovjetiske konfliktområder ville være en glimrende løsning. Og når vi er ved det, så tag også en afstemning i Tjetjenien og andre russiske republikker i Kaukasus.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Det ville pynte på Ruslands omdømme, om Moskva også demonstrerede denne nåde bl.a. ved ikke at insistere på Saakasjvilis afgang og udskiftning med en prorussisk leder, og ved at lade internationale fredsbevarende styrker få adgang til Sydossetien og Abkhasien."

Har Peter Dürrfeld og andre vestlige journalister fuldstændig glemt, hvordan NATO med voldsom brug af militær magt understøttede de albanske seperatisterne i Kosovo? Hvorfor må russerne ikke gøre det samme i Kaukasus, som Nato gjorde på Balkan?

"Russerne er ikke specielt krigsliderlige, men ser det - hvilket i høj grad er en fordrejet opfattelse - som deres naturlige ret at bruge overdreven militær magt for at gennemtvinge deres vilje i det gamle sovjetimperium, som de kalder 'det nære udland'."

...og så er der dem, for hvem det 'nære udland' er sådan cirka hele verden, så som Irsael/Palæstina, Vietnam, Irak, Afghanistan og sandsynligvis snart Iran.... og hvor der kan bruges både overdreven militær magt eller stråmænd, såsom Georgerne, hvis våben ingen vel vil være overraskede over at høre kommer fra USA.
Jeg kan sgu godt forstå Russerne ikke stoler på vesten over en dørtærskel....