Leder

Dyre stramninger

Debat
23. august 2008

GODT HALVDELEN af de adspurgte vælgere er parat til at afkorte den periode, hvor en ledig kan modtage dagpenge, fra de nuværende fire år, viser en meningsmåling fra Greens Analyseinstitut offentliggjort i dagbladet Børsen i går. En lignende måling i Ugebrevet A4 i sidste uge viste samme tendens.

Danskerne er tilsyneladende parate til for første gang i mange år at stramme vilkårene for de ledige betydeligt. Ifølge Børsen mener beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), at holdningsskredet ligger naturligt i forlængelse af, at mange ansatte oplever, at de mangler en kollega. De har derfor svært ved at forstå, at mange fortsat er på dagpenge, og overvejer derfor, om systemet nu er rigtigt indrettet i en tid med mangel på arbejdskraft. En ikke helt ulogisk analyse fra en minister, som flere gange har fået ørene - eller næsen - i maskinen ved at foreslå stramninger på dagpengeområdet. Med egne ord fik Hjort Frederiksen en politisk blodtud, da han i 2003 forsøgte at få gennemført besparelser på dagpengeområdet på 800 millioner kroner. Pengene skulle findes ved at gennemføre en række stramninger, men protesterne væltede ind og sendte regeringspartierne i et alvorligt dyk i meningsmålingerne, ikke mindst fordi Anders Fogh Rasmussen (V) havde fredet overførselsindkomsterne under valgkampen blot to år forinden. Det eklatante løftebrud blev straffet kontant, og regeringen endte med at trække alle forslag tilbage.

Holdningsskredet i vælgernes syn på de ledige er sket i takt med, at manglen på arbejdskraft er vokset. Synet på dem, der endnu er på dagpenge eller kontanthjælp, er blevet mere kritisk, og det har naturligvis givet Venstre og Konservative blod på tanden. Samtidig er Socialdemokraterne af andre årsager interesseret i en reform. Sammen med fagbevægelsen ønsker det store oppositionsparti at hjælpe de trængte a-kasser og holde hånden under det nuværende forsikringssystem.

For en meget stor gruppe lønmodtagere er dækningsgraden for dagpenge i dag så lille, at incitamentet til at melde sig ud af a-kassen er meget stort. De maksimale dagpengesats er i dag på 15.232 kroner om måneden, og det er kun 47 procent af, hvad en gennemsnitslønmodtager tjener. Så Socialdemokraterne foreslår, at det enkelte a-kassemedlem skal kunne vælge en kort periode med dagpenge til gengæld for en højere ydelse. Det vil kunne få nogle af de højere lønnede, som i disse år melder sig ud, til at blive i systemet. Derfor er der altså lige nu et åbent vindue for en reform af dagpengesystemet. Et vindue, som dog hurtigt kan smække i, hvis den økonomiske tilbagegang viser sig at sende ledigheden afgørende i vejret. Så vil sympatien med de ledige vende tilbage, og det vil ikke længere være populært at sende tusinder ud af dagpengesystemet, fordi de har været ledige i mere end to et halvt år.

En vigtig begrundelse for at forkorte dagpengeperioden er, at det vil få flere i beskæftigelse. De vil så at sige blive presset ud i arbejde under truslen fra at ryge ud af systemet efter to et halvt år i stedet for efter fire år som nu. Hidtil har regeringen afstået fra at røre ved dagpengeperioden og satserne, men koncentreret indsatsen om at stramme rådighedsforpligtelsen og kontrollen. Beregninger viser dog, at der i dag kun er cirka 11.000, som har modtaget dagpenge i mere end to år, og at et drastisk skridt som at forkorte dagpengeperioden til to et halvt år, kun vil bringe omkring 5.000 flere i job. Til gengæld er de negative virkninger af en forkortet dagpengeperiode store, ikke kun for dem, der er fanget i den ulykkelige situation, at de trods lav ledighed ikke kan få et job. Ved at forringe vilkårene piller man ved grundlaget for den efterhånden verdensberømte nordiske flexicuritymodel, et af de grundlæggende elementer i velfærdssamfundets succes. En lille moderne økonomi som den danske har brug for hurtigt at kunne omstille sig, i takt med at produktion flytter ud til billigere lande eller overtages af ny teknologi. En af årsagerne til, at den danske økonomi er så omstillingsvenlig, er netop, at vi har et forholdsvist højt beskyttelsesniveau i tilfælde af ledighed. Til gengæld kan arbejdsgivere forholdsvist hurtigt skille sig af med en medarbejder, fordi opsigelsesvarsler i Danmark er meget korte.

Dækningsgraden for dagpengene er faldet støt siden 1980'erne, hvilket betyder, at det økonomisk er et større og større slag for den enkelte at blive arbejdsløs. Hvis perioden, hvor man kan modtage dagpenge, også forkortes, kan der ske to ting.

Enten vil det få markedet for private ledighedsforsikringer til at stige, eller også vil lønmodtagerne ved kommende overenskomstforhandlinger stille krav om længere opsigelsesvarsler.

Begge dele vil undergrave det danske flexicurity-system og solidariteten i dagpengesystemet. Til gengæld er der ikke nogen grund til at opretholde systemet for a-kassernes skyld, hvilket man ellers nogle gange har fornemmelsen af er fagbevægelsens fornemste målsætning. Der burde være andre og bedre argumenter for at være medlem af en fagforening end en tilhørende arbejdsløshedskasse. bew

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Regeringen fifler med tallene. Der er en langt større skjult arbejdsløshed, end regeringens tal lader ane. Hovedparten af de reelt arbejdsløse gemmes bort i aktivering og praktik. Som alt, hvad denne regering gør, skal det se pænt ud, men sandheden er en ganske anden.
Kunne det ikke være interessant for Information at se på, om regeringens tal holder, eller om det hele blot er en "flot" facade?
Mvh
Aase Elkott

Jeg glemte at påpege, at aktiveringen af de ledige naturligvis sker med løntilskud: så er de midlertidigt anbragt uden for ledighedsstatistikken. Det er således en smart taktik, som Claus H. Frederiksen anvender: når blot en løgn gentrages tilstrækkeligt mange gange, tror den sagesløse befolkning og medierne på den. Medierne kolporterer gladeligt løgnen om mangel på arbejdskraft. Hvordan var det med medierne som vagthund?
Claus H. Frederiksen og Fpgh må grine sig til døde over så let, det er at narre befolkningen og liste minimalstaten ind, "som en tyv om natten", har man lyst til at sige med et af Foghs yndlingsudtryk.

Inger Sundsvald

Hvordan kan Information få det til at:

"GODT HALVDELEN af de adspurgte vælgere er parat til at afkorte den periode, hvor en ledig kan modtage dagpenge"

Må vi få nogle præcise tal?

I Politiken står der at:

"66% af danskerne er imod en reform, som strammer vilkårene for efterløn"
og
"61% af V-vælgerne er ligeledes imod, at man strammer efterlønsreglerne"

Og hvorfor er den slags meningsmålinger så interessante?

Inger Sundsvald

"Medierne kolporterer gladeligt løgnen om mangel på arbejdskraft"

Ja, Aase Elkott - det er på samme måde som medierne vælger den meningsmåling, som passer bedst ind i deres egen borgerlige opfattelse.

Jian Zeyneb Mohamad Kirakos Louise Ferhan Sliwo Chawki Konradsen Jenkiz Poulus Vindum Mariam YALDA

Vi mener at der er en god pointe i artiklen, da den danske velfærdsstat er under pres. Hvilket betyder at der naturligvis må gøres noget. Derfor foreslår vi at både dagpenge og kontanthjælp helt afskaffes, derved vil staten spare en masse penge, og alle de svage eksistenser vil hurtigt uddø. Den danske flexicurity model vil måske tage skade, men det er bare ærgerligt.

- ”og kun de flade ånder fatter det ikke”

Dagpenge nedskæringer har vi tit hørt om, og at dette vil blive afskaffet på tidspunkt, men indtilvidere er der ikke sket en eneste ændring. Det vil heller ikke gør det helt bedre, hvis man skulle afsakffe dagpengen, men man kunne måske skær ned på dagpenge perioden, så der ikke skulle være så mange arbejdsøse, som der er nu. I dag har vi et stort problem, fordi der er mange arbejdsløse, og arbejdsmarkedet har brug for flere hænder, men pga. flexi-curity modelen, har arbejdsløse lov til at sidde derhjemme og få pengene mellem hænderne uden have gjort noget for det. Derfor er Danmark idag nød til at skaffe billigarbejdskrafter fra andre lande, som fx (Polen).

Hvis det blev gjort således at perioden for dagpenge skulle forkortes ville man være nød til at arbejde efter en kort periode. Det er jeg enig med, fordi det på længere sigt kan vise frem til at hvis beskæftigelsen var lav og mange fik dagpenge eller kontanthjælp ville velfærden blive dårligere, da man ikke skulle yde altså bidrage gennem arbejdslivet for staten, og det fører til at flere ikke kan nyde, da statens udgifter for det meste går på dagpenge og lignende, men til folk der ”har behov for” at nyde mere end at yde. (Det fører til at statens udgifter er større i forhold til indtægterne, dette skader budgetbalancen. Velfærden bliver skadet.)
Den negative virkning der fører til at skade det danske flexicurity – system og solidariteten i dagpengesystemet der vil undergraves, ud fra Bent Winthers mening. Jeg er enig i at solidariteten blandt andet undergraves hvis perioden for dagpenge forkortes.
Dette kan være en løsning til at forøge arbejdskraften selvom det ikke gør stort forskel. Det kan fører til at fleksibiliteten formindskes, altså virksomhederne tør ikke at ansætte flere medarbejdere, og det skader flexicurity – systemet, hermed formindskes sikkerheden også, da dagpenge perioden forkortes.

For første gang nogensinde har vi en regering, der åbenbart ønsker dagpengesystemet afskaffet eller stærkt begrænset - velsagtens fordi en forsikringsordning som det ikke giver politikerne nær den samme ret til t skalte og valte med medlemmerne. Langsomt er alle de garantier, som et dagpengemedlemskab gav, blevet udhulede, fordi den store arbejdsløshed i en årrække gjorde a-kasserne afhængige af statskassen; men sådan er det ikke længere, og der er derfor i realiteten ingen grund til, at a-kasserne ikke selv suverænt skal bestemme,hvilken dækning medlemmerne skal have for deres kontingent.