Leder

Den glade gris

20. august 2008

NU SKAL MAN jo ikke blive hellig, vel? Alligevel kan det give et gib i en, når man erfarer, at det koreanske elektronikfirma Samsung i en periode har fået et lokale frit til rådighed på Charlottenborg for at vise sin nye kollektion af fladskærms-tv. Ren reklame, som end ikke er forsøgt legitimeret med, at det var ny designkunst. Dette til trods for, at Kunsthal Charlottenborg, som den nu hedder, ifølge en kontrakt med den danske stat skal være et nonkommercielt udstillings- og mødested for kunsten.

Direktør Bo Nilsson begrunder det med, at det ellers højtprofilerede mezzanin-lokale i den periode alligevel ikke skulle bruges til noget.

UD FRA EN SNUSFORNUFTIG økonomisk betragtning har han fuldstændig ret, men det har han så alligevel ikke. I hvert fald hopper han let hen over, at der faktisk er en problematik. Formentlig for at være en flink fyr over for det firma, der stiller elektronik til rådighed i værker, som kunstnere har udtænkt. Tænk til sammenligning på det ramaskrig, det vækker, når Danmarks Radio forsynder sig med indirekte reklame.

Professor Jørn Langsted fra Århus, som er noget af det mest sagsorienterede, man har, havde i gårsdagens avis et morsomt billede: Det vil svare til, sagde han, at Det Kgl. Teaters operaer blev afbrudt af en glad gris, der kommer ind på scenen og reklamerer for Danish Bacon ... hvorefter forestillingen fortsætter. Nu skal man ikke udelukke, at sådanne reklameindslag vil kunne peppe et Shakespeare-stykke vældigt op, så nogle af de slumrende tilskuere, der kun er med for ægtefællens skyld, ville vågne op med et sæt. Vi kender det jo allerede fra film på de sekundære stationer på tv. Skuespillerne ville ikke synes om det.

NETOP DET Kgl. Teater var tidligt ude, da Den Danske Bank blev sponsor, men det foregik diskret. Banken fik lov at bringe sit logo nederst i hjørnet på nogle store helsidesannoncer.

En anden stor institution under kulturministeriet, Zoologisk Have, praktiserer også diskret sponsorering: Små plader på burene fortæller, hvem der er sponsor for det og det dyr.

På den måde har samarbejdet været frugtbart for både erhverv og kultur. Store firmaer og fonde har suppleret det offentliges tilskud med kæmpe beløb, men altid med kunsten i forgrunden og sig selv i baggrunden.

Charlottenborg overskrider grænsen og flytter den en lille kilometer længere ud på den glidebane, som kultursponsorering kan blive.

Det næster skridt vil være, at firmaerne forlanger et rum til produktreklame og sidenhen to eller en hel etage, hvilket er statsstøttet konkurreneceforvridning, og hvad så når et tøjfirma forlanger, at elefanterne i Zoo skal gå i Ole Lukøje-natkjoler?

Det kan måske lokke husarerne ind, men alligevel. Nu må kulturdirektørerne tage sig sammen og vise, hvem der har bukserne på, når firmaerne vil afprøve grænser og møve sig længere ind.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu