Leder

Hvem skal nu betale?

22. august 2008

Ja, det ligner Ebberød Bank - økonomien i det danske sundhedsvæsen. Eller også er der bare nogen, som ikke ønsker at stå ved, hvad det er for en sagte revolution, der er sat i gang for at ændre hele sygehusvæsenet. Så langt har SF ret i sin kritik, som den fremkom i går, men hvad vil partiet stille istedet?

Et helt aktuelt eksempel illustrerer paradokserne. En sygeplejerske, som vælger at forlade det offentlige sundhedsvæsen til fordel for et job på et privathospital, kan tjene op til 10.000 kr. mere om måneden. Samtidig slipper hun for generende vagter om natten, i weekender og på andre skæve tidspunkter. Det samme gælder læger, som kan sikre sig en endnu større sum ved at flytte til de private hospitaler og klinikker. Når de offentlige sygehuses sygeplejersker rejser til de private - og det er der omkring 2.500, der har gjort de seneste fem år - så kommer de til at mangle, og de offentlige må købe dyr vikarhjælp i private vikarbureauer. Udgifterne hertil voksede til en halv milliard kroner alene i Region Hovedstaden sidste år - her er der nemlig i øjeblikket omkring 1.700 ubesatte stillinger som sygeplejerske.

Men sådan er det jo - en sund mekanisme - når der er et marked for arbejdskraft, så er det udbud og efterspørgsel, der regulerer prisen. Og prisen på en sygeplejerske stiger tilsyneladende dag for dag til trods for, at det ikke lykkedes dem at tilkæmpe sig synderligt højere løn under forårets overenskomstforhandlinger.

Det paradoksale er, at det er regeringen, der med sin økonomiske favorisering af privathospitalerne har gjort det muligt for dem at betale de høje lønninger. Som seniorforsker ved Dansk Sundhedsinstitut Jakob Kjellberg formulerede det for nylig, så har danske privathospitaler "enestående vilkår," hvilket blandt andet kan aflæses af store overskud og flotte vækstrater. Hvad der før 2001 var en hensygnende branche, tiltrækker sig nu store investeringer. Den systematiske favorisering er sket over en række felter.

For det første er der indført skattefradrag for sundhedsforsikringer, hvilket har resulteret i, at over en halv million danskere i dag kan springe ventelisten over og lade sig indlægge på et privathospital. Rundt regnet halvdelen af privathospitalernes indtægter kommer fra patienter, som bliver indlagt med en forsikring i ryggen.

Dernæst har man indført en behandlingsgaranti for en række sygdomme, hvilket betyder, at patienter har ret til at blive behandlet gratis på et privathospital eller i udlandet efter at have ventet i en måned. Ventetidsgarantien var tidligere to måneder, men blev sidste år sat ned under store protester fra de offentlige læger, som forudså en tiltagende strøm af patienter flyde over i det private system, for der fulgte ikke ekstra ressourcer med nedsættelsen af garantien.

Og som om det ikke var nok, så favoriseres privathospitalerne også gennem de såkaldte DRG-takster, der er den pris, som sygehusregionerne skal betale for en behandling på et privathospital.

Som udgangspunkt skal taksterne udregnes efter, hvad en tilsvarende behandling koster på et offentligt sygehus, men det er svært at regne ud, fordi det offentlige har mange andre forpligtelser - til at uddanne personale, til at behandle alle syge og tage sig af kronisk langtidssyge og så videre. Derfor falder taksterne oftest ud til privathospitalernes fordel. Og i den seneste økonomiaftale mellem regeringen og regionerne, blev de offentlige sygehuse direkte pålagt at indlede et samarbejde med de private om planer for operationer.

Set udefra svarer økonomien inden for sundhedssektoren til bilforhandleren, der hver måned sender en klækkelig check over til konkurrenten på den anden side af vejen, så han kan ansætte dygtigere sælgere, indrette smartere udstillingslokaler og sætte priserne ned. Det virker uhensigtsmæssigt og absurd.

Men heldigvis holder sammenligningen alligevel ikke, for regeringen har jo en bagtanke med at sende den store check til privathospitalerne. De skal være med til at holde det offentlige sundhedsvæsen i ørerne. Hvis ikke der er konkurrence, og hvis ikke det offentlige sygehusmonopol har kniven for struben, så sander det til i ineffektivitet og dovenskab. Sådan lyder forklaringen i hvert fald, og noget tyder på, at det offentlige sygehusvæsen er blevet ganske meget mere effektivt efter indførelsen af behandlingsgarantien og med privathospitalernes tunge ånde i nakken.

Men den kunstigt skabte konkurrence er meget dyr, og i en situation med mangel på læger og sygeplejersker bliver den næsten absurd. Overkapacitet og rekruttering af det samme personale gør samlet set det danske sygehusvæsen dyrere.

Men løsningen er ikke, som SF foreslog i går, at fjerne favoriseringen af de private sygehusene og sikre en fri og lige adgang til det offentlige. Hvis der ikke bliver prioriteret i, hvad der er en offentlig opgave, og hvad der ikke er, så vil sundhedssektoren ende som et bundløst økonomisk hul.

SF og Socialdemokraterne bliver nødt til at stille forslag om alternative styringsredskaber i stedet for dem, som de kritiserer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu