Leder

Impotente forhandlere

7. august 2008

Ind imellem de løbende politiafhøringer i seks korruptionssager fandt Ehud Olmert, Israels premierminister, i går plads i kalenderen til et møde med Mahmoud Abbas, palæstinensisk leder på Vestbredden og i øvrigt notorisk Holocaust-benægter.

Umiddelbart synes de yderst forskellige - den vindtørre medstifter af PLO med sit nom de guerre Abu Mazen over for den på flere måder fingernemme politiker og jurist - men det, der forener de to mænd, er et forvredent forhold til den virkelige verden. For uanset hvad de måtte nå frem til af aftaler, som nu løsladelsen af 150 palæstinensiske fanger i en 'israelsk goodwill-gestus', er ingen af dem i stand til at levere det, der er brug for, nemlig en holdbar fredsaftale.

Da Olmert for otte dage siden annoncerede sin afgang som premierminister om tidligst en måneds tid, kastede han den sidste rest af politisk legitimitet over bord.

Hans mest sandsynlige arvtager, udenrigsminister Tzipi Livni, forklarede i sidste uge Ban Ki-moon, FN's generalsekretær, at Ehud Olmert 'ikke har mandat til at gøre diplomatiske indrømmelser i lyset af hans usikre politiske fremtid'.

Ehud Barak, der er vendt tilbage som arbejderpartileder og sit lands forsvarsminister, erklærer sig helt uafhængigt af sin formelle chef - f.eks. lovede han de delegerede ved et partimøde i Jerusalem, at 'dem, der savner militær indgriben i Gaza, skal ikke bekymre sig - den kommer'.

Olmerts våbenhvileaftale med Hamas, der bl.a. skulle føre frem til frigivelse af den israelske korporal, der siden juni 2006 har været de palæstinensiske fundamentalisters gidsel, er for længst undermineret.

Israelske efterretninger melder om massiv indsmugling af våben gennem tunneller fra Egypten, ligesom det sydlige Israel nu igen bombarderes med de såkaldte Kassem-raketter, der ganske vist ikke gør megen skade, men virker desto mere psykologisk nedbrydende på de forhandlinger, de to ledere fører om en endelig fredsaftale, før USA's præsident George W. Bushs embedsperiode udløber.

Det, der sivede ud fra gårsdagens møde, var Mahmoud Abbas' opfordring til Olmert om at løslade den prominente palæstinensiske fange Marwan Barghouti, der sidder fængslet for terrorisme, og som på fri fod vil være en farlig politisk rival til Abbas' lederskab. Det er dog nemt nok at forstå hvorfor: Abbas' hjemmestyre er så presset af Hamas, at det nu er et spørgsmål om tid, før det kollapser, med mindre en populær og samlende Fatah-figur som Barghouti kommer på banen. Det er også stedse mere indlysende, at Israel næppe er til sinds at løslade Barghouti eller andre dømt for at have 'blod på hænderne'.

For trods alle forsikringer om israelsk vilje til at 'hjælpe' Mahmoud Abbas er den ikke udmøntet i politisk kapital til brug for det vestligt støttede, men vaklende hjemmestyre på Vestbredden. Der er ikke færre, men flere vejspærringer, der er ikke færre, men flere udvidelser af jødiske bosættelser, og det skal huskes i glæden over den israelske 'gestus' på 150 løsladelser, at der ikke er færre, men flere palæstinensere i israelske fængsler.

For tre år siden var tallet ca. 7.500, i dag er det ifølge det palæstinensiske Ahrar-center på 11.000, heraf tre PNA-ministre, 50 medlemmer af hjemmestyrets lovgivende forsamling og 345 under 18 år.

Apropos mindreårige - israelernes løfte til FN om løsladelse af 'et antal' palæstinensere i forbindelse med bytteriet af Hizbollah-fanger med ligkister i Libanon resulterede i går i frigivelsen af fem mindreårige, der var dømt for at kaste med sten.

I al sin tragiske enkelhed vokser Hamas' indflydelse for hver ny bosættelses-udvidelse. Og på det seneste har Hamas indkasseret gevinsten. Med afsæt i et bombeattentat, der bl.a. kostede en lille pige livet, besluttede fundamentalisterne at rydde den sidste Fatah-bastion i Gaza, nemlig den svært bevæbnede og indtil forleden magtfulde Hellel-klan, der kontrollerede en forstad til Gaza City.

Den blev ladt i fred, da Hamas for et år siden tog magten i den plagede landstribe, da den ikke udgjorde nogen umiddelbar trussel, men efter attentatet gjorde den udvidede Hamas-'politi-milits' kort proces, hvorefter 180 Hellel-medlemmer søgte beskyttelse i Israel.

En del af dem blev sendt tilbage på Abbas' initiativ - og blev omgående anholdt med hvad dertil hører af muntre afhøringsmetoder.

Derefter forbarmede Israel sig over de resterende fanger og sendte dem videre til Jeriko - Abbas ville ikke vide af dem i Ramallah.

En dyster illustration af politisk kaos og interne opgør, der kun tjener Israels interesse i at forhale og i sidste ende helt undgå bindende aftaler, der fører til en levedygtig stat i de palæstinensiske områder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu