Leder

Kø ved håndvasken

18. august 2008

INFORMATION HAR DEN seneste uge bragt en artikelserie om et vigtigt, men også temmelig overset problem. Det drejer sig om såkaldt uledsagede asylbørn, der ender på asylcenter Gribskov i Danmark. Dermed burde alt være nogenlunde godt, når man ser bort fra, at børnene er alene i verden. For nu er de trods alt kommet til et land med overskud og fred. Men sådan er det langt fra, og derfor forsvinder flertallet af børnene igen, ofte sporløst.

For som det er fremgået af serien, forsvinder flere end to tredjedele, uden man ved hvorhen eller til hvad. Siden 2002 er 696 børn forsvundet, og alene i første halvdel af 2008 er 68 forsvundet.

Røde Kors og Red Barnet, der forsøger at varetage børnenes interesser, ved forsvindende lidt om børnenes videre færd eller skæbne, og som det er fremgået, er der hos de ansvarlige myndigheder lang kø ved håndvasken.

Politiet, der informeres, hver gang et barn forsvinder, gør intet for at efterforske deres forsvinden, og Udlændingeservice har heller ikke i denne sag udvist nogen stor kommunikationsiver. Som det fremgik af Information i weekenden, informerer Udlændingeservice ikke børnene om de muligheder, de har, når de er endt her, og det ansvarlige ministerium, Integrationsministeriet, har ikke følt noget voldsomt behov for, som man ellers har gjort i andre lande, at undersøge, hvad der sker med børnene. I Norge har en undersøgelse vist, at 10-15 procent ender i menneskehandel, prostitution og lignende.

Tendensen i Danmark er - ud over at alle aktører peger væk fra sig selv - at man viser de uledsagede asylbørn så lidt interesse som muligt - måske i et stille håb om, at problemet så forsvinder helt af sig selv. Men det sker næppe, og selv om der sikkert er en del af de uledsagede asylbørn, der er sendt i forvejen for at bane vejen for familiesammenføringer, så ændrer det ikke ved, at de er ekstremt sårbare og uskyldige ofre uden mulighed for at tale deres sag eller blive hørt. De er ofre for krig og konflikt, ofre for vilkårlige menneskesmugleres vilkårligheder og ofre for dårlig vejledning.

Alene på baggrund af de mange uledsagede asylbørn, som årligt forsvinder fra asyllejren i Gribskov, er det derfor ingen overdrivelse at kalde de danske myndigheders fraværende interesse for en humanitær skandale.

Samtidig har Informations serie dokumenteret, at de uledsagede asylbørn også bliver kastebold i en mangelfuld europæisk asyllovgivning, som både er ekstremt kompliceret og åben for fortolkninger, og som de danske myndigheder implicit lader forstå, at man nærmest forventer, asylbørnene har sat sig ind i på forhånd. I hvert fald er der heller ikke her nogen, der føler et overordnet ansvar for at informere børnene om deres rettigheder og muligheder.

DANMARK HAR i fællesskab med de øvrige EU-lande og Norge tilsluttet sig Dublin-forordningen, der skal sikre, at asylsager kun behandles i ét land, blandt andet for at undgå såkaldt asyl-shopping, hvor asylsøgere shopper rundt fra land til land for at se, om de kan være heldige et sted.

Det er derfor i det land, en asylsøger har fået taget fingeraftryk ved ankomsten, at sagen skal behandles. Når mange uledsagede asylbørn forsvinder fra Danmark, skyldes det ikke mindst, at de har hørt om den stramme indvandrerpolitik og er blevet advaret mod at søge asyl i Danmark. De flygter derfor videre til eksempelvis Norge eller Sverige, men i virkeligheden er deres flugt meningsløs, fordi de har fået taget fingeraftryk i Danmark, og deres sag derfor skal behandles her.

DET ER DER ingen garanti for, at de får at vide, når de ankommer, fordi ingen - bortset fra Røde Kors og Red Barnet - angiveligt føler ansvar for at informere dem. Som det har været fremme, burde det derfor være fuldstændig naturligt og forventeligt, at børnene blev tildelt en juridisk værge ved ankomsten, som kunne sørge for, at de forstår, hvad der foregår omkring dem og med deres sag. Det ville kun begrænse antallet af frugtesløse flugtforsøg til andre lande; det ville formentlig også begrænse antallet af sporløst forsvundne asylbørn.

En juridisk værge ville også kunne sikre, at de uledsagede asylbørn forholdes oplysninger, der ville kunne gavne deres situation. Selv om Dublin-forordningen slår fast, at asylbørnenes sager skal behandles i det land, de først er ankommet til, giver forordningens 'humanitære klausul' mulighed for at sammenføre børnene med slægtninge i andre EU-lande, hvis det er ønsket.

Udlændingeservice informerer imidlertid ikke asylbørnene om dette, selv om det kunne være afgørende for deres situation. For eksempel for 17-årige Shayda, hvis historie kunne læses i Information i fredags. Selv om hans intention hele tiden har været at komme til Sverige, hvor han har en tante, er det aldrig blevet nævnt for ham, at han rent faktisk har muligheden. I stedet behandles hans sag i Danmark, indtil videre med det resultat, at han har fået et afslag. Selv om der med stor opbakning i befolkningen føres en stram udlændingepolitik, må der kunne skabes retfærdige forhold for nogle af de absolut svageste af alle flygtninge, børnene. Alt andet er en skandale, der stinker langt væk af kynisme og mangel på menneskelighed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helt klart, det må være et minimumskrav at der både er en værge, som jo både har ret og pligt til at oplyse og gribe ind, og en tolk tilstede allerede 1. gang et barn skal afhøres hos politiet.

Så kan man eksempelvis også indføre overvågning af sagen, altså video og lyd på ved forhør og samtaler, så man senere meget hurtigere kan finde ud af hvor og hvem der er ansvarlig for fejl og mangler. På den måde slipper vi for at ingen ved noget og kaster bolden videre, hvad der er et enormt spild af tid og resourcer.
Nedsættelse af ventetiden vil ydermere være humanistisk!

Nedsættelse af ventetiden vil ydermere være humanistisk!

Næh! Da! det her drejer sig jo om MANGE børn - og siden Søren Kierkegaard
og andre eksistentialisters dage ved vi jo at Humanisme: Det handler kun om individet !

Det er vel derfor ugepressen ( og andre ) skriver SÅ meget om ( bla.a. ) den tragiske Maddie-sag - og tier om nogle millioner børn - hvis skæbner
formodentligt er langt værre !

ELLER - måske: Er der ikke bare nogle enkelte af forkæmperne
for: "Individet - frem for alt" - der er ved at få lidt kvalme over vesterlandsk
individualitetsdyrkelse ?