Leder

Det ny Ny Alliance

14. august 2008

"Der er velfærdsnarkomaner nok."

- Anders Samuelsen, Ny Alliance

Først en bank, så en tænketank og et cykelhold og endelig et politisk parti. Man aner den succesrige Saxo Bank og direktør Lars Seier Christensens fingeraftryk på gårsdagens meddelelse fra Ny Alliance om at skrotte partiprogrammet og begynde på en frisk. Det ny Ny Alliance skal fremover være samlingssted for alle liberale kræfter i Danmark, bebudede partiets leder, Naser Khader, i forlængelse af partiprogrammets makulering. Alt for mange kompromisser med Gitte Seeberg, Jørgen Poulsen og alle mulige andre, havde gjort det hidtidige program til "alt godt fra havet". Nu skal det forenkles med hjælp fra Seier Christensen - Ny Alliance skal begynde på en frisk - igen.

Er det troværdigt? Svaret afhænger i høj grad af, hvordan Naser Khader, Anders Samuelsen og det senest tilkomne gruppemedlem, Villum Christensen, formår at forvalte den nye politiske platform. Det første, de tre må spørge sig selv om, er, hvor mange gange man kan man begynde på en frisk, før friskheden fordufter. Naser Khader har bebudet en ny begyndelse både da Malou Aamund, Gitte Seeberg og senest Jørgen Poulsen forlod partiet. Nu er alliancen så klar til en endnu friskere frisk begyndelse - nu med helt ny frisk politik. Det lyder umuligt, men måske er det det ikke alligevel. Når man er færdig med at grine af den uheldige duo, som har fyldt så meget i det politiske landskab, så er der grund til at rose partiet for at have analyseret sig frem til et nyt ledigt politisk ståsted, have taget skridtet helt og fuldt og bekendt sig som fuldtonede liberale. Den stemme er der brug for i den politiske debat. Efter mere end seks år med et borgerligt-liberalt styre i Danmark har der paradoksalt nok aldrig været så få liberale stemmer i Folketinget. Da Anders Fogh Rasmussen forvandlede sig fra hulemand til julemand, flyttede Venstre helt ind på midten og erklærede partiet som velfærdssamfundets vogtere, efterlod han liberalisterne hjemløse, søgende og frustrerede. De søgte tilflugt i tænketanken Cepos og i Saxo Bank, de oprettede hjemmesider og foreninger og forsøgte at danne et nyt parti, men uden større held. Måske er det ny Ny Alliance gennembruddet for de hjemløse?

Khader og Samuelsen er tilsyneladende parat til smide det gamle radikale arvegods og fjerne partiet fra midten ud til netop den position, som blev ledig, da Anders Fogh Rasmussen blev formand for Venstre. Saxo Banks direktør og fremtrædende liberale bannerfører, Lars Seier Christensen, som i sommer meldte sig ind og tidligere har doneret én million til partiet, skal bidrage med at skrive skatte- og erhvervspolitik. Et godt bud er, at Saxo Bank-direktøren får ganske megen indflydelse på partiets nye linje, og at banken står klar med nye millioner, hvis projektet tegner til at lykkes. Banken har tidligere vist sig parat til at gå langt for at fremme sine politiske ambitioner. Ganske utraditionelt i dansk politisk sammenhæng udlovede banken et bonusbeløb på 25.000 kroner til politikere, som går imod deres parti og arbejder for lavere skat. Blandt andre har Charlotte Dyremose (K), Kasper Krüger (V) og Natieem Farooq (R) nydt godt at bankens generøsitet.

En markant sænkning af skatten er Seier Christensens og Ny Alliances hovedmål. Regeringen forbereder i øjeblikket en skattereform i en kommission, som skal fremlægge sine resultater næste år. Hvis Ny Alliance vil udfylde den ledige plads, der er på den politiske akse, så skal den kræve ægte lettelser, en slankning af den offentlige sektor, mere brugerbetaling og lavere overførselsindkomster. Disse helt legitime standpunkter er i dag ikke repræsenteret i Folketinget. Sammenlignet med andre europæiske lande er det bemærkelsesværdigt, at Danmark ikke har et liberalt parti. VKO-blokken må betegnes som et nationalkonservativt projekt, over for det står en socialdemokratisk centrum-venstre alliance bestående at S, SF og R. Men i lande som Tyskland og Storbritannien er der derudover et liberalt parti repræsenteret. Når det ikke har etableret sig i Danmark tidligere, skyldes det håbet om, at Anders Fogh Rasmussen en dag vil springe ud som hulemand og realisere sine gamle minimalstatstanker.

Men det sker ikke, og derfor er der plads til det ny Ny Alliance. Måske. For det første kræver det en rehabilitering af det efterhånden komiske brand Ny Alliance. Man skal kunne sige navnet uden at komme til at grine, og dernæst kræver det, at de tre tilbageværende tør gå hele vejen og skabe en liberal konsistens i partiprogrammet. Ud over den økonomiske liberalisme skal partiet turde kæmpe for færre regler, mindre bureaukrati, mindre overvågning, omfattende privatiseringer og meget mere af det, som Venstre måtte efterlade på perronen, da Fogh Rasmussen forvandlede sit parti. Skal det ny Ny Alliance have en chance, må man indstille sig på at være et protestparti med den frihed, det giver til at profilere sig. Lykkes det til gengæld for Ny Alliance, Cepos og Saxo Bank at få politisk fodfæste, vil det kunne presse regeringen og skabe en helt ny dynamik i dansk politik.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Det bedste tilbageværende ved Ny Alliance er suverænt deres partiprogram - og så skrotter de det guddødemig...

Malou Aagaard viste vejen - man har nogle markante holdninger, indtil det er opportunt at mene noget ganske andet.

Ja, hun fik også nok. Det sørgeligste ved den nuværende regering - og opposition - er egentlig, at den efterhånden er så betændt, at alle de virkelig gode og hæderlige hoveder skrider, fra EL-folk som Rozenkranz Theil over gode socialdemokrater som Gjellerup og Hans Hækkerup til konservative som Seeberg.

Tilbage er de holdningsløse og de skruppelløse.