Leder

Omvendtslev

Debat
27. august 2008

"Hvis arbejdsmarkedet viser tegn på overophedning, er det et udslag af, at der gennem de sidste tre-fire år har været ført en alt for lempelig finanspolitik."

Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank

Det store spørgsmål efter gårsdagens fremlæggelse af finanslovforslaget for 2009 må være, hvilke økonomiske lærebøger de i grunden betjener sig af i Finansministeriet og i regeringens økonomiudvalg. I hvert fald virker det påfaldende, at man i en tid med udsigt til stigende ledighed og faldende økonomisk vækst vælger at genindføre den tvungne opsparing - SP - og føre en særdeles stram økonomisk politik over for kommunerne og regionerne. Ved på den måde at dæmpe det offentlige og private forbrug gør regeringen ikke noget forsøg på gennem sin økonomiske politik at afhjælpe konsekvenserne af en økonomisk nedtur. Måske var det derfor, statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) for nylig over for dagbladet Børsen slog fast, at han ikke tror på, at der er en økonomisk recession på vej. Et synspunkt, som statsministeren står ret alene med. Den økonomiske politik er af mange årsager endt i en zikzakkurs, som næppe kan begrundes i den økonomiske virkelighed. Det ene år kan "vi købe hele verden" og give skattelettelser og love forbedringer til alle - børn, gamle og syge. Det næste år, når valgkampen er slut, og stemmerne er talt op, er der smalhals og tvungen opsparing. Regeringen handler og gebærder sig, som om det fortsat er overophedningen, der er det store problem. Derfor kommenterede Kristian Thulesen Dahl fra regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, i går finanslovforslaget med en sarkastisk bemærkning om, at finansministeren er "et år bag ud" og forholder sig til den økonomiske virkelighed, som den så ud i august sidste år.

I det hele taget ser det ud til, at forhandlingerne om finansloven bliver mere besværlige, end de har været tidligere. Og det er der flere grunde til. Dansk Folkeparti er modstander af en genindførelse af den tvungne opsparing, som vender den tunge ende nedad. Og partiet lod sig kun nødtvunget før det seneste valg trække med ind i skattelettelser, som for den sidste dels vedkommende får virkning fra næste år. Desuden vil partiet i stedet for det nuværende anlægsstop sende milliarder til kommunerne, som blandt andet skal bruges på forbedringer af bygninger. Endelig er Dansk Folkeparti inderligt imod den forhøjelse af u-landhjælpen med 750 millioner kroner, som finanslovforslaget lægger op til, og som regeringen lovede i valgkampen. Søren Espersen (DF) betegnede i går i Information forslaget som "en ørefigen" til Dansk Folkeparti, og "en meget stor irritation", der er med til at besværliggøre forhandlingerne. Så der er nok at tale om, når de tre partier mødes for at forhandle næste års økonomi. Dansk Folkeparti har desuden stillet som en betingelse for igen at være med i et forlig, at partierne i forbindelse med forhandlingerne får løst det største udestående problem mellem regeringen og støttepartiet, nemlig udlændingepolitikken. Efter at en række domme har fortolket EU's regler om arbejdskraftens fri bevægelighed, ligger det klart, at de stramninger, som VKO gennemførte i 2002, ligger fuldstændigt i ruiner, og i takt med at flere og flere får øjnene op for det, så vil antallet af familiesammenføringer stige. Allerede i dag ligger de på niveau med årene før, Anders Fogh Rasmussen flyttede ind i Statsministeriet.

Indtil regereringen finder på noget, der i det mindste ligner en løsning på det problem, vil der være tiltagende spændinger mellem VK og Dansk Folkeparti. Partiet har gennem årene været særdeles behændige til at sammenkoble især udlændingepolitikken med de årlige finanslovforhandlinger. Forligene indgået mellem finansordfører Kristian Thulesen Dahl og daværende finansminister Thor Pedersen (V) har været den årlige manifestation af det tætte samarbejde mellem de tre partier, og til DF's store glæde har de slået fast, at det er dem og dem alene, der udgør regeringens parlamentariske flertal. I år er situationen en anden. Ud over den nævnte uenighed om den økonomiske kurs og det påtrængende problem med den sammenbrudte udlændingepolitik, så står Thulesen Dahl også over for en finansminister, som ikke har det samme tætte forhold til Dansk Folkeparti som hans forgænger.

Det er den situation, som oppositionen har mulighed for at udnytte. De radikale har valgt at byde sig til som det fjerde hjul på VKO-vognen, mens de tættere relationer mellem Socialdemokraterne og SF burde kunne udnyttes til langt flere udspil end sidste uges fælles kurs omkring udlændingepolitik og integration. I modsætning til de foregående år eksisterer der efter valget i 2007 nu et alternativt socialpolitisk flertal bestående af S, SF og DF. Dette års forhandlinger om finansloven er første chance for at udnytte flertallet til at lægge pres på regeringen og prøve Dansk Folkeparti af. Er der handling og vilje bag løfterne om en social profil? bew

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"I modsætning til de foregående år eksisterer der efter valget i 2007 nu et alternativt socialpolitisk flertal bestående af S, SF og DF. Dette års forhandlinger om finansloven er første chance for at udnytte flertallet til at lægge pres på regeringen og prøve Dansk Folkeparti af."

Det vil ikke vare længe før vi ser de tre partier indgå i et decideret regeringssamarbejde.