Leder

Overforpligtet

Debat
27. august 2008

ALLESTEDSNÆRVÆRENDE. Det er USA's selvvalgte globale rolle. I går meddelte telegrambureauer, at to amerikanske flådefartøjer i dag vil lægge til i den russisk-besatte georgiske havneby Poti. Angiveligt for at levere nødhjælp til Georgien. Mon ikke også kanonbådsdiplomati indgår?

Som om USA ikke havde rigeligt at se til. Det udkæmper landkrige i Irak og Afghanistan. Udfaldet i Irak er endnu uklart, men i Afghanistan må USA og NATO drastisk øge mandskabsindsatsen. Ellers trækker Taleban og al-Qaeda det længste strå, fastslår militærkyndige. USA søger at kyse Iran fra atomvåben og har til det formål en større flådestyrke omkring Hormuz-strædet. USA søger at polstre Israel mod en stadigt ugunstigere strategisk situation i Mellemøsten. Samtidig skal USA holde sine arabiske klienter som Jordan, Egypten, Saudi-Arabien og Emiraterne trygge. Og Pakistan på plads. Nordkorea kræver også amerikansk årvågenhed og militært nærvær. For slet ikke at tale om, hvad der skal til for at forhindre Kina i at få eventyrlyster over for Taiwan. Og så er der behovet for at afstive de nye østmedlemmer af NATO og få opstillet raketskjold mod allehånde trusler. Plus en 'krig mod narkotika' i Latinamerika.

Den amerikanske statsgæld er for tiden ved at passere 10.000.000.000.000 dollar.

'KEJSERLIG overforpligtelse' er, hvad alle imperier før eller siden dør af. Det påpeger historikeren Paul Kennedy i sin bog Stormagters opstigen og fald. En stormagt skal kunne finansiere sine ambitioner. Ellers er den ikke længere en stormagt. Romerriget holdt i 500 år. Det britiske imperium blomstrede efter 1780'ernes industrielle revolution, men fik et knæk af udgifterne til Første Verdenskrig og visnede af Den Andens. Nazisternes '1.000-års-rige' blev til 12, da de også ville fortære Sovjetunionen og USA. Derpå var det Sovjetunionen, der stod for fald. Sovjet kunne ikke forsørge sine udenrigsklienter og holde sin egen befolkning på et tåleligt velfærdsniveau og samtidig følge med USA op i svimlende højder af rustningsspiral. Og nu USA? Med i dysterheden er, at Kina i stor stil opkøber amerikansk statsgæld. Det er med til at stimulere amerikansk forbrug - også af kinesiske produkter. Men det rummer tilmed pressionsmuligheder. Et angiveligt kommunistisk land opkøber det største kapitalistiske. Milde Marx!

Den ny amerikanske præsident får hårde valg at træffe. Republikanernes McCain har på forhånd afskåret sig fra skatteforhøjelser. Så han må uanset sin krigeriske retorik skære ned på militærforpligtelserne - eller pantsætte fædrelandet til fjenden.

Demokraternes Obama har bebudet at ville fjerne Bush-regeringens skattelettelser for de rigeste. Bemærkelsesværdigt er det, at Bill Clinton i sine otte præsidentår holdt sig stort set krigsfri og fik tilbagebetalt den enorme statsgæld, som han arvede fra republikanerne Reagan og Bush senior. Tilbagebetalingen betød, at Clinton ikke havde midler til store sociale fremstød. Vil Obama vise tilsvarende selvbeherskelse? Imperiet skal under alle omstændigheder konsolideres. Ellers ...

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Rasmussen

@David Rehling

>> Den amerikanske statsgæld er for tiden ved at passere 10.000.000.000.000 dollar

Det tal er ikke meget værd, hvis man ikke har noget at sammenligne det med. Men heldigvis er internettet opfundet: Et opslag på wikipedia [1] viser, at USAs årlige BNP er på 13.500 milliarder, dvs. at deres statsgæld svarer til
9 måneders produktion. Er det meget eller lidt ? Tja. CIA factbook [4] har en fin liste over offentlig gæld (som er stort set proportional med, men ikke det samme som statsgæld), hvor lande som Japan, Italien, Frankrig Tyskland alle skylder en større andel af deres BNP væk end USA.

>> Bemærkelsesværdigt er det, at Bill Clinton i sine otte præsidentår holdt sig stort set krigsfri og fik tilbagebetalt den enorme statsgæld

Øhh, hvis vi igen benytter wikipedia, så blev USAs gæld reduceret fra knapt 50% af BNP til godt 30% under Clinton [2]. Under Bush er gælden siden vokset til nu knapt 40%. Og hvis vi tager de historiske briller på, så er den nuværende gæld lavere end f.eks i 1950 (80% af BNP) eller i 1960 (45% af BNP) [3]

Det er altså utroligt så lidt substans der er i dén artikel. Et par opslag på Wikipedia og hele artiklens spin er fuldstændigt gennemhullet. David, hvad synes du selv om kvaliteten af dit journalistiske arbejde her ?

Kilder:
1). http://en.wikipedia.org/wiki/United_States
2). http://en.wikipedia.org/wiki/Image:Debt_to_Nominal_GDP_Chart.png
3). http://en.wikipedia.org/wiki/United_States_public_debt
4).https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/21...

Tak Claus, for at bringe lidt fakta på bordet , faktisk har jeg altid ment at David holdt sig sandheden. Desværre viser ovenstående at han ikke er meget bedre end en borgerlig politiker, men med alderen visner idealerne desværre,- selv for en Rehling .

Sådan er det jo hver gang, vi oplever en mindre negativ krusning i verdensøkonomien. Så begynder venstrefløjen at drømme om USA's og kapitalismens fald.

Det bliver heldigvis ved drømmen, også denne gang.

USA iøjeblikket lidt over 3 procent af deres BNP på militæret. I slutningen af den kolde krig brugte de 8 procent, så heller ikke her kan man ligefrem tale om at være strukket til det yderste.

Steen Rasmussen

I følge børsen er gælden 5 gange større end nævnt i artiklen, nemlig 50 billioner dollars:

http://borsen.dk/finans/nyhed/138619/

Det svarer til ca. 700 000 kr pr amerikaner, hvoraf 90 millioner lever under fattigdomsgrænsen osv.

Tallet er gigantisk i enhver forstand, i enhver relation!

Claus Rasmussen

>> I følge børsen er gælden 5 gange større end nævnt i artiklen, nemlig 50 billioner dollars

Og også fem gange større end tal, der kan findes hos CIA Factbook, Wikipedia og Verdensbanken. Det burde give dig anledning til at grave lidt dybere end blot at citere Børsen. Du kunne f.eks opspore den oprindelige artikel [1], hvoraf følgende fremgår:

"About $11 trillion of that covers the publicly traded government debt, the amount the federal government owes to employee pensions and the cost of environmental cleanup of federal land. The rest of the $53 trillion figure accounts for projected shortfalls in Medicare and Social Security"

Dvs. at de 50.000 milliarder fremkommer ved at betragte fremtidig underfinanciering på social og sundhedsområdet som gæld. Det er altså ikke sådan, man normalt opgør gæld. Gæld er penge, der skal op ad lommen, mens underfinanciering er noget man kan klare med produktivitetsstigninger eller ved simpelthen at ændre ordningen så den bliver billigere. Efterlønnen er et lokalt eksempel på det sidste.

Og hvis alligevel skal forholde os til de 50.000, så skal det stadig sammenlignes med, hvordan problemet har artet sig historisk, og hvordan det ser ud for andre lande, før vi kan udtale os om alvoren af det.

Som jeg nævnte i min første kommentar, er der flere store industrimagter, der har en relativt større gæld end USAs. Beregnede man disses gæld på samme måde som i Børsen, ville de sikkert være endnu værre stillet, da specielt europæiske lande har et langt højere udgiftsniveau på social og sundhedsområdet end USA.

Wikipedia har en side om USAs gæld [2] med masser af forklaringer, grafer, analyser og holdninger. Den er værd at læse, hvis man interesserer sig for emnet.

>> Tallet er gigantisk i enhver forstand, i enhver relation!

Nej. Nøgleordet er "relation". Du kan ikke bruge et nøgent tal som 10.000 eller 50.000 milliarder til noget, hvis du ikke har noget at sammenligne med.

1). http://tinyurl.com/5swb64
2). http://en.wikipedia.org/wiki/United_States_public_debt

Steen Rasmussen

Der er noget urealistisk over økonomiske analyser.

Anker Jørgensens forbrydelser mod de højtbesungne idealer om ligevægt i budgetterne bliver igen og igen tage frem som det store skræmmebillede: http://www.information.dk/164133

Samtidigt har dem, som tager Anker Jørgensen frem på den måde igen og igen, stået bag regeringens støtte til et regime, USA, i dets i international forstand ulovlige krig for olie, der ud over ufattelige menneskelige lidelser har kostet billioner af dollars og medført, at det globale økonomiske system er blevet oversvømmet med tomme nominelle værdier.

Man står over for en verdensøkonomi, hvor dollaren er det alt dominerende byttemiddel, og som bare svulmer og svulmer med nominelle værdier. Hvem taler om inflation på internationalt plan, hvem taler om det urealistiske forhold, der er mellem pengeværdi og virkelig værdi?

USA skylder 50 000 milliarder dollars til omverdenen. Det svarer til ca. 700.000 kr. pr. amerikansk statsborger. USA låner en milliard dollars af Kina om dagen! Mere end halvdelen af USA's handelsunderskud skyldes olie.
OPEC overvejer at droppe handelen med olie i dollars, hvorfor USA måske skal finansiere sit overforbrug på 18 millioner importerede tønder om dagen med udenlandsk valuta, som de skal købe med værdiløse dollarsedler, hvor de har været vandt til at kunne betale med seddelpressen.
Den nuværende kreditkrise bliver ingenting sammenlignet med den "super-subprimekrise" som kommer, hvis ikke USA reducerer sin enorme statsgæld.

Det er budskabet fra multi-milliardærerne og finansguruerne Warren Buffett, Pete Peterson og mange andre i dokumentar-filmen "I.O.U.S.A."skriver CNN Money:
http://borsen.dk/finans/nyhed/138619/

Hvordan kan man tale om mådehold og ansvarlighed eller realisme, når den globale økonomi er udtryk for sådanne gigantiske former for uligevægt. Hvorfor skal man overhovedet tage økonomi alvorligt, hvis den ikke har med realitet at gøre. Tallene svarer ikke til noget. Hvordan kan man have tillid til et byttemiddel, som i den grad bare pumpes ud i systemet uden reference til noget som helst. Hvordan kan verdens supermagt blive ved med at leve af seddelpressen. Hvorfor skal resten af verden bekymre sig om budgetter, når selve verdensøkonomiens valuta bare kan svulme og svulme, uden at man mister illusionen om at den har kontakt med virkelige værdier.
Byttemidlet fungerer for så vidt, der er tillid til det. Forsvinder tilliden til dollaren, så er den ingen ting værd, og det globale økonomiske system vil bryde sammen.

Helge Nørgård i ”National økonomi”, Gyldendal 1978 side 261.:
”Udstedelsen af pengesedler bliver almindelig i løbet af 16-1700-tallet. Man begynder i reglen med indløselige sedler, dvs. sedler som på anfordring indløses med møntmetallet (sølv eller guld) i den seddeludstedende bank. I vore dage er sedlerne almindeligvis uindløselige, de er altså penge i sig selv, og deres stofværdi (vareværdi) er praktisk talt nul. Siden Danmark sidste gang forlod guldfoden i 1931, har pengesedlerne her i landet været uindløselige.
Hvad er det da, som giver betalingsmidlerne værdi? Svaret er, at værdien beror på den tillid, som vi har vænnet os til at nære til betalingsmidlerne. Vi accepterer f.eks. pengesedler som betaling for et varesalg eller et udført arbejde, i tillid til at andre vil gøre det samme, når vi giver sedlerne videre. Erfaringen viser, at det skal gå temmelig galt i form af voldsom inflation eller udpræget varemangel, før betalingsmidlerne holder op” .

Der skal meget til for at verden mister tilliden til den møntenhed, der står for ca. 60% af verdens reservevaluta. Men sådan som USA forvalter sin status i øjeblikket, og set ud fra det faktum, at en nation aldrig har været så gældsat, som USA er i øjeblikket, set ud fra afhængigheden af den olie, der hele tiden svinder, set ud fra USA´s afhængighed af lån fra Kina, og meget andet, så er det langt fra sikkert at verden vil fortsætte med at have tillid til dollaren i fremtiden. Når Kina sælger sine opsparede dollars, fordi man vil til at handle med sin egen mønt i samhandelen med udlandet, så vil nogle måske begynde at tale om, hvad de ser i bagklogskabens ulidelige lys. Måske vil de begynder at efterrationalisere over den form for tillid og adfærd de udviser i dag. Måske vil de forstå effekten af deres selektive omgang med økonomi og tal. Måske vil de se dollaren som værdiløs, fordi ingen vil have tillid til den længere. Måske!