Leder

Slut med den blinde tillid

19. august 2008

Første gang den nye svenske overvågningslov var oppe i den svenske Riksdag, var i 2003. Ingen reaktion. Anden gang var i 2006, hvor politikerne alligevel besluttede sig for at vente med at tage spørgsmålet op til efter valget. Ingen sagde noget. Tredje gang var for et år siden. Stadig intet. Men 17. juni i år brød helvede løs for den i forvejen upopulære borgerlige regering, da den så kaldte FRA-lov, der kommer til at overvåge al telekommunikation hen over landets grænser, blev behandlet igen og vedtaget.

Det var en forsinket reaktion fra den svenske befolkning, fra bloggerne, fra medierne, fra Sveriges Advokatsamfund, ja, endda fra regeringspartiet Moderaternes egne rækker. Men den var heftig.

Indtil da havde svenskerne i lighed med danskerne accepteret stramninger i lovgivningen, der under betegnelsen terrorbekæmpelse støt øgede myndighedernes beføjelser. Især efter terrorbomberne i New York, Madrid og London. Staten vil os jo ikke noget ondt, og hvis man ikke har noget at skjule, kommer man ikke i klemme. Desuden havde efterretningstjenesten uformelt gjort det før, uden at det tilsyneladende generede befolkningen. Det var, da al kommunikation gik via radio i stedet for som nu via teleselskabernes kabler. Æteren var fri, og derfor behøvede man hverken at diskutere det i rigsdagen eller i den offentlige debat. Og sådan kunne FRA-lagen være gledet igennem; uden et kuk fra befolkningen. For i den svenske velfærdsstat har man lige som i den danske en nærmest grænseløs tillid til myndighederne.

Det var tilsyneladende det, politikerne satsede på. De tog loven op kort før de skulle på sommerferie og havde nok regnet med, at den ville stryge lige igennem. Eventuel debat ville være forstummet, når de vendte friske og udhvilede tilbage efter sommerferien. Hvis alt gik galt, kunne man stadig appellere til, at svenskerne måtte stole på politikernes gode intentioner. Det havde de jo gjort så mange gange før.

Men ikke denne gang.

Da svenskerne opdagede, at staten pr. 1. januar 2009 har lov til at køre alle telefonsamtaler, sms'er, faxer og e-mails, som krydser Sveriges grænser, igennem sine computere for at lede efter specifikke søgeord og dermed følge med i alt fra kærlighedsliv til jobrelationer, sagde de nej tak.

Og tak for det. For loven indeholder en række alvorlige problemer. Den er for bred. Ingen ved, hvilke søgeord, der kommer til at udløse de røde lamper i FRA's computere. I loven står der 'ydre trusler', mens der i lovforslaget blandt andet står noget om miljøtrusler, grænseoverskridende kriminalitet, spredning af masseødelæggelsesvåben, etniske og religiøse spændinger, massemigration, rente- og valutaspekulation.

Om det betyder iltsvind i Østersøen eller drivhuseffekt, ved ikke engang politikerne, for en 'ydre trussel' kan være stort set hvad som helst.

Det er nødvendigt med en bred formulering for at give fleksibilitet i forhold til et ændret trusselsbillede, argumenterer regeringen og afslører samtidig, at politikere og efterretningstjeneste famler i blinde, mens de håber på, at et stort net vil give en eller anden form for fangst.

Problemet er bare, at det kommer til at ske på bekostning af den helt almindelige svenskers integritet. Når alle bliver overvåget, risikerer alle at havne uskyldigt i myndighedernes registre. Næste problem er, at sikkerheden omkring loven er så dårlig, at de, der havner i nettet, ikke efterfølgende får at vide, at de står der og dermed ikke har mulighed for et retsligt efterspil.

Den manglende kontrol og lovens bredde giver rig mulighed for magtmisbrug. Også selv om regeringen, som den siger, vil indføre kontrol med kontrollen i form af en ny myndighed, der skal overvåge Försvarets Radioanstalt. Regler er til for at blive brudt, især når det gælder fædrelandets bedste.

Det beviste de svenske myndigheder senest, da daværende udenrigsminister Anna Lindh blev myrdet. Dengang identificerede man drabsmanden ved hjælp af det så kaldte PKU-register, et register, der siden 1975 har samlet alle svenske børns DNA og udelukkende må bruges til forskning.

Til efteråret kommer den svenske regering med ændringer til loven. Sikkerheden skal opgraderes og formålet specificeres. De fleste er enige om, at der skal være en efterretningstjeneste i Sverige, den skal bare respektere basale menneskerettigheder og den personlige integritet.

Om den gør det, finder svenskerne snart ud af, da loven er sendt til prøvelse hos EF-Domstolen. Alt det var næppe sket uden protester fra befolkningen. I Danmark kalder vi den nye overvågningslov for 'typisk svensk', men "hvad får jer til at tro, at det ikke er sket i Danmark", spørger efterretningsforsker Wilhelm Agrell fra Lunds Universitet.

Vi har siden fået to terrorpakker, så det kunne være, vi selv havde brug for en lidt mere ophedet folkelig debat?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu