Leder

1,3 milliarder kroner senere

2. september 2008

"Jeg giver ALDRIG op - om jeg så skal ende som ham Monty Python-ridderen, der råber og skriger - selv om han har mistet både arme og ben!"
Nyhedsavisens ejer, Morten Lund, den 23. juli

LIDT MERE END en måned gik der, fra Nyhedsavisens hovedaktionær, Morten Lund, skrev ovenstående på sin blog, til gratisavisen drejede nøglen om. Så vidt vides, er Morten Lund stadig i besiddelse af både arme og ben. Det må man håbe, for han kan få brug for især sine ben, når han skal tage dem på nakken for at slippe væk fra vrede journalister og polske avisbude.

Nogenlunde samtidig med, at Morten Lund, der tidligere på året erhvervede aktiemajoriteten fra islandske Dagsbrún, bloggede løs om sine arme og ben, kunne han også fortælle, at han med en stor kapitalindsprøjtning fra verdens største venturevirksomhed havde sikret driften året ud, og det er ikke mere end et par dage siden, at Lund sagde, han også ville opkøbe MetroXpress.

Det viste sig at være en kende optimistisk, hvilket han da også indrømmede, da han i går formiddag orienterede de chokerede medarbejdere med ordene: "Det er fucking min skyld det hele. Det kan godt være, jeg har været lidt vel optimistisk."

NOGET KUNNE tyde på det. Med lukning og konkurs er der dermed sat et punktum i det kapitel af den danske aviskrig, som blev indledt for cirka to år siden, da Nyhedsavisen med islandske millioner i ryggen så dagens lys.

Dengang gik det ikke stille af. Ambitionerne var store. Man ville med David Trads som chefredaktør og Svenn Damm som administrerende direktør i selskabet bag avisen lave en gratisavis af høj journalistisk kvalitet. Inden for det første år skulle avisen blive Danmarks største avis, man skulle have Cavling-pris, og avisen skulle som den første gratisavis husstandsomdeles. Alt sammen finansieret af annoncekroner.

For at sætte handling bag ordene ansatte Nyhedsavisen 100 journalister som frontkæmpere i den åbenlyse krig med det, man ikke helt forkert betegnede som de gamle drenges monopollignende aftalenetværk i dansk dagspresse.

De sidstnævnte kunne derfor heller ikke sidde udfordringen overhørig. Det Berlingske Officin svarede igen med gratisavisen Dato, mens JP-Politiken sendte den ligeledes gratis 24timer på gaden. Begge aviser forsøgtes også husstandsomdelt.

KRIGEN HAR I ALT kostet Nyhedsavisens investorer i omegnen af 7-800 millioner kroner, mens omkostningerne for hele branchen ender på godt 1,3 milliarder kroner i direkte investeringer. Oven i skal lægges et annoncemarked, hvor priserne er faldet betragteligt, især fordi Nyhedsavisen har dumpet priserne på markedet uden at få noget ud af det. Tværtimod.

Den globale tendens er for tiden, at gratisaviserne mister terræn, og at der bliver færre titler. Det samme sker nu herhjemme, hvor der efter lukningen i går er udbrudt 'normale' tilstande. 1,3 milliarder kroner senere kan man sige, at man er tilbage ved start. Der er nu to store gratisaviser: Berlingskes Urban og MetroXpress, der for nogle måneder siden købte 24timer. Sidstnævntes skæbne kan derfor betragtes som noget usikker.

Men selv om normaliseringen er en sejr for de to store mediehuse, og selv om der sikkert ville være blevet tændt cigarer rundt om mahognibordene, hvis rygepolitikken tillod det, er der ingen grund til at juble alt for længe. For ikke alene har det været en dyr aviskrig; den har også udstillet nogle af de problemer, som dagbladene havde og stadig har.

FORRETNINGSMODELLEN bag Nyhedsavisen viste ganske vist ikke at have meget for sig. Det var i sidste ende ikke meget andet end et meget dyrt og meningsløst eksperiment. Men dels lykkedes det faktisk avisen i løbet af sin levetid at vise, at den havde seriøse journalistiske ambitioner og kvaliteter, som ganske vist blev mindre i takt med, at staben også blev det. Dels viste Nyhedsavisens opkomst med al tydelighed, hvor lidt der skulle til for at skubbe til en udvikling, som i forvejen var i gang, nemlig svækkelsen af de eksisterende betalingsaviser og forøgelsen af abonnentsfaldet.

SPØRGSMÅLET ER, om disse abonnenter nogen sinde vender tilbage. Det kræver i hvert fald som et minimum, at betalingsaviserne besinder sig på, at de skal udvikle kvaliteten og levere gode argumenter for, at folk fortsat skal betale for at få leveret aviser til døren. Og de argumenter skal være stærkere og stærkere, fordi selv om Nyhedsavisens forretningsmodel kollapsede, er det ikke ensbetydende med, at tilbuddene om gratis og stadig bedre information ikke bliver ved med at strømme ind.

weis

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu