Leder

En bitter og nødvendig pille

Debat
29. september 2008

Her mandag morgen er der god grund til at tage en dyb indånding og håbe, at kompromisset om en redningspakke offentliggjort søndag i Washington vil genoprette tilliden i USA's banksektor. Den første indikation vil være børsindekserne i Asien, Europa og USA. Men en eventuel positiv reaktion fra investorers side er langt fra en garanti for, at det amerikanske finanssystem begynder at fungere igen, og banker tør låne penge ud til hinanden og andre påny. Siden finansverden kom meget tæt på et katastrofalt sammenbrud for 11 dage siden, har kreditmarkederne været næsten tilfrosset. Nu skal de vise tegn på aktivitet igen. Ellers går det for alvor galt.

Siden torsdag den 18. september har det været svært at skaffe lån fra pengeinstitutter og helt umuligt at rejse penge på børsen fra de engang så villige investorer. Kun institutioner, selskaber og myndigheder villige til at betale dobbelt så høj en rente - nogle gange tredobbelt - har kunnet sikre sig lån. I længden er det en uholdbar situation for den amerikanske økonomi. Der er akut behov for en løsning af lånemarkedet. Ellers sænkes hastigheden i de samfundsøkonomiske aktiviteter, og lokomotivet kan ende med helt at gå i stå, hvilket ville få forfærdelige sociale og politiske konsekvenser.

For blot at give et par eksempler: Delstaterne finansierer store dele af deres driftsbudgetter gennem lån til lave renter og tilbagebetaler deres udestående med skatteindtægter indkrævet senere på året. Nogle stater har haft svært ved at skaffe lån til fjerde kvartal og må betale tårnhøje renter. Uden lån ville de ikke have løn at udbetale til alle skolelærere; nogle ville blive sendt midlertidigt hjem. I det private erhvervsliv vil virksomheder uden penge til at finansiere deres operationer blive tvunget til at afskedige personale. Det sker allerede. Ledigheden stiger og stiger fra dag til dag i USA.

Der er altså ikke tale om en dommedagsprofeti eller bare en hypotese. Hvis redningsplanen ikke opfylder sit hovedmål - at genoprette tilliden på lånemarkederne - vil ovenstående konsekvenser sætte sig igennem i løbet af dage og få uger.

USA og hele verden befinder sig derfor i et skæbnesvangert øjeblik. Den kapitalistiske økonomi kan ikke fungere uden tillid mellem långivere og låntagere. Denne tillid er forsvundet, fordi ingen ved, hvem der sidder inde med de dårlige hypoteklån og de tilknyttede finansielle produkter, og hvor stor en andel de udgør af den pågældende institutions passiver. Ej heller ved man, hvor meget disse papirer er værd. Markedet, som burde fastsætte prisen på dem, har nemlig ikke eksisteret siden 18. september. Finansministeriets opkøb af værdipapirer har til formål at genoprette prismekanismen.

Uanset ens ideologiske udgangspunkt burde alle være enige om, at noget drastisk skal gøres, og at den eneste redningsplan, som ligger på bordet, er den, Bush-regeringen og Kongressen blev enige om søndag. Om den vil virke efter hensigten, ved ingen på nuværende tidspunkt. Men pointen er, at der ikke har været tid til at gennemtænke og udarbejde et alternativ. Tiden har været knap. Kun udsigten til et indgreb har afværget en total lammelse af finanssektoren og holdt de økonomiske hjul i sving, omend i nedsat hastighed.

Det er klart, at indgrebet ikke vil være en helhedsløsning for de fundamentale økonomiske problemer, som USA står over for i dag, og som en ny præsident og Kongres skal søge at håndtere i de næste år. Der er et akut behov for at investere i en grøn og bæredygtig infrastruktur og i uddannelsessektoren. Reform af forbundsstatens pensionssystem og den private og offentlige sygesikring er nødvendig. Ikke alene fra et fordelingsmæssigt synspunkt, der kan også spares kolossale ressourcer. Den engang så profitable finanssektor skal indskrænkes og reguleres. USA kan ikke gøre sig håb om at bevare sin globale lederposition uden en mere konkurrencedygtig økonomi og mindre afhængighed af import af varer og kapital. Det gælder især på et tidspunkt, hvor landet har levet over evne ved at gældsætte sig internt og eksternt til et punkt, hvor dollaren har mistet værdi og efterhånden lever på udenlandske investorers nåde. Kun en rentestigning vil formentlig tiltrække nok købere til de amerikanske statsobligationer, som vil blive udstedt for at finansiere en redningspakke på 700 mia. dollar. Tilliden til USA's kreditværdighed kan have lidt et knæk i de sidste to uger. Vi ved det endnu ikke.

I et historisk tilbageblik vil vi måske om nogle år sige, at det var modige politikere, der reddede økonomien fra en katastrofe i september 2008. Det har været en meget bitter pille at sluge for både Demokraterne og Republikanere at skulle støtte Bush-regeringens redningsplan for Wall Street. Meningsmålinger viser, at kun en tredjedel af vælgerbefolkningen støtter op om indgrebet. Hvis det ikke virker efter hensigten, vil det give et kolossalt bagslag og koste politikere i begge partier deres taburetter, måske allerede under novembervalget. Mere dramatisk kan det næppe være.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her