DET MÅ HAVE været en af de mest bizarre takketaler i amerikansk partihistorie. Torsdag aften blev John McCain hyldet af Det Republikanske Partis 2.500 delegerede i Excell Energy Centers kongreshal i St. Paul som deres eneste håb om at bevare præsidentposten. Men McCains overordnede budskab - at han er en reformist hævet over partiskel, der vil bringe forandring til Washington og bekæmpe korruption, valgflæsk og ødslen med skatteborgernes penge - står ikke på partiet dagsorden. I det meste af sin karriere har McCain været en Maverick - ikke en ægte republikaner. Han tog først en republikansk identitet på sig under primærvalgkampen - og med den røg hans modstand mod skattelettelser for USA's velhavere lige i papirkurven. Støtten til en indvandrerreform blev udvandet. Hans ry som en af de få senatorer, der smækker døren i ansigtet på lobbyister, fik ridser i lakken, da han hyrede republikanske lobbyister som rådgivere. Den endelige overgivelse til partiet fandt sted med valget af Sarah Palin som sin makker, en af de mest konservative kandidater til et nationalt embede siden Barry Goldwater i 1964 og Spiro Agnew i 1968.
PÅ ET TIDSPUNKT, hvor republikanerne havde så stærkt brug for at projicere et moderat budskab - som George W. Bush gjorde i 2000 - blev det amerikanske tv-publikum trakteret under partikongressen med den sædvanlige menu af typiske republikanske retter: En uudslukkelig tørst efter olie, modstand mod abort og homoseksuelt ægteskab, lavere skatter og en nedbarbering af den offentlige sektor.
Kort sagt - mere af det samme. I sin takketale fremstod McCain som var han taget som gidsel af sine konservative partifæller. Han nævnte ikke sin plan om at bekæmpe klimaopvarmning. "Drill baby, drill," lød omkvædet fra salen. Med Palin ved sin side lover McCain nu at bore efter mere olie i Alaska og langs USA's kyster. Der forlød intet om skattelettelser for nye energifirmaer eller forslag om en national energiplan med afsæt i offentlige investeringer og reguleringer.
Amerikanerne hørte intet om, hvad han som præsident vil gøre for at få økonomien på rette køl igen, udover at skatterne skal sættes ned. Det blev de af George W. Bush i 2001 og 2003. I de sidste par uger har USA tabt en halv mio. arbejdspladser.
2008 ER ET ekstremt vanskeligt valgår for Republikanerne. Der er en lang tradition for, at amerikanske vælgere sender de ansvarlige for en økonomisk krise og en unødvendig krig i opposition. Republikanernes eneste chance var derfor at kåre en kandidat, der vil kunne tiltrække uafhængige vælgere og konservative demokrater, hvis vigtigste prioritet er landets sikkerhed. Og så herefter beskrive demokraten som en utroværdig forsvarer af landets sikkerhedsinteresser og en politiker langt ude på venstrefløjen, der ikke deler den brede befolknings værdier. Den opskrift brugte Republikanerne med stor succes i præsidentvalgene i 1984, 1988, 2000 og 2004. Men i ingen af de år befandt USA's økonomi og stilling i verden sig i en så prekær situation som i 2008. Det krævede derfor en virkelig inspirerede tale med store visioner, hvis McCain skulle overbevise de 10-15 pct. vælgere i kampstaterne, som stadig tøver med at give Republikanerne en chance for at rydde op i det rod, de har efterladt landet i. Efter alt at dømme lykkedes det forehavende ikke.
I GÅR STARTEDE efterårets to måneder lange valgkamp. I den første uge efter de to partikongresser er der god grund til at se bort fra meningsmålingerne. Først i midten af september vil det stå klart, hvem af præsidentkandidaterne der har scoret bedst. Det bedste gæt er, at tingene falder tilbage i det gamle leje, hvor Barack Obama fører med nogle få point på landsplan og ligger foran i valgkollegiet - altså står til at vinde et knebent flertal af valgmændene i de 50 delstater. Hvis USA gik til valg på tirsdag, ville Obama formentlig vinde. Meget kan ske i de næste to måneder. Dette præsidentvalg har budt på så mange overraskelser, at flere formentlig venter forude.
UTVIVLSOMT VAR udpegelsen af Palin til vicepræsidentkandidat McCains eneste chance. Hun tænder op i den republikanske partibase og kan måske få nogle tøvende kvindelige vælgere og demokrater over i McCains lejr. Man skulle umiddelbart tro, at hendes politiske erfaringsgrundlag vil neutralisere republikanernes argument mod Obama, at han er for grøn og uprøvet. Men det argument agter de øjensynligt ikke at opgive. Palin vovede faktisk at hævde i sin tale, at hun er mere erfaren end Obama i kraft af sine otte år som borgmester. Den påstand kan blive svær at sælge til tøvende vælgere. Hertil skal lægges, at Demokraternes base motiveres af Palins konservative standpunkter og hendes skingre udfald mod modstanderne. Det bliver svært for McCain at finde vejen til Det Hvide Hus. En visionær tale torsdag ville have hjulpet ham, men det turde han ikke af frygt for sit eget parti.
