Leder

Finansens dilemma

Debat
15. september 2008

HVIS HANK PAULSON havde mere hår tilbage ville han med garanti have revet det ud nu. Sådan skrev det britiske ugeblad The Economist i sit seneste nummer om den stadig mere omsiggribende finanskrise. Det amerikanske finansministerium - som Paulson er chef for - havde næppe underskrevet papirerne om en overtagelse af bankerne Fannie Mae og Freddie Mac, førend den mere berømte investeringsbank Lehman Brothers begyndte at klage sig. Børsen og finansmarkederne havde reageret positivt på nationaliseringen af Fannie and Freddie - som de kaldes. Over hele verden steg aktiekurserne. Men fredag faldt de tilbage til det tidligere niveau. Alt det møjsommelige arbejde syntes at være spildt. Derfor Hanks desperation.

SÅ GALT ER DET IKKE. HANK PAULSON og finansministeriets indgriben var nødvendig. Over 80 procent af alle huslån i USA var optaget i et af de to kreditinstitutter. Hvis de var gået konkurs, var verdensøkonomien gået i stå. Der var ikke noget alternativ til finansministeriets indgriben. Ligesom i tilfældet Northern Rock i England og i vores hjemlige eksempel med Roskilde Bank er det stundom nødvendigt at sætte kapitalistiske dyder om markedet ud af kraft og gribe til nationaliseringer for at undgå et større onde; højere arbejdsløshed, inflation og en bølge af konkurser.

MEN DER ER GRÆNSER FOR, hvor meget regeringen kan og skal gøre. For det er ikke første gang, at den amerikanske regering har grebet ind. Tidligere på året måtte finansministeriet ligeledes gribe ind over for banken Bear Stearns. Disse indgreb fra Bush-regeringens side har skabt en præcedens, ja endda en forventning om, at regeringen er der som et sikkerhedsnet hvis finansielle institutioner er i krise. Det er denne opfattelse som Paulson forsøger at modvirke. Det er derfor han weekenden over har signaleret, at Bush regeringen ikke vil gribe ind og ikke vil overtage Lehman Brothers.

DET ER SUND FORNUFT FRA PAULSON. For hvis den amerikanske regering griber ind over for Lehman Brothers hvor så gribe ikke også gribe ind over for andre industrier i krise, som f.eks. General Motors eller Ford? Det virker som en rimelig indvending. Det er langt at foretrække, at man finder en investor, der kan overtage Lehman Brothers. Men det er næppe realistisk. Den britiske bank Barclays - der overvejer at overtage Lehman - vil kun købe de rentable dele af investeringsbanken. Det betyder, at skatteyderne sidder tilbage med regningen igen.

DER ER FORSKEL mellem finansielle institutioner og andre industrier. Pengeinstitutter har en speciel rolle som ikke kan sammenlignes med Ford og General Motors. Hvis de sidste går konkurs vil det skabe arbejdsløshed og lokale kriser (især i de nordlige delstater), men hvis Lehman går konkurs har det negative implikationer for hele verden. Q

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Hvis de var gået konkurs, var verdensøkonomien gået i stå."

Det er bare et af mange vidnesbyrd om summen af politikeres og økonomers samlede inkompetence gennem nyere historie. Hvorfor har disse mennesker, der - skulle man mene - har forstand på disse ting bragt os i denne suppedas? Kan vi ikke snart få sat disse tåber fra bestillingen?

Parallellen til alkoholisme er slående: Patienten går på vandvognen og er nøgtern i nogle år, så melder selvovervurderingen sig atter, og det går godt i nogle uger, måneder, år, indtil pengene slipper op, eller ydre katastrofer fremkaldt af rusen bliver for uafviselige; forrige gang lykkedes det medierne at bilde verden ind, at det hele var muslimernes skyld, da de fløj ind i tårnene, hvad finder de på nu?