Leder

Kritik, tak!

12. september 2008

'En af mine venner er lige kommet hjem fra USA. Her blev han skubbet foran i køen i supermarkedet, fordi han var i uniform. Det er ikke, fordi det behøver at være sådan i Danmark, men vi burde helt klart vise dem, der sætter livet på spil, mere respekt.'

Forsvarschef Tim Slot Jørgensen

DET ER I disse dage syv år siden, at Danmark politisk og moralsk slog pjalterne sammen med USA i krigen mod terrorisme. Selv om kredsen af allierede omkring amerikanerne er blevet mindre og mindre, har den danske statsminister og hans regering ikke på noget tidspunkt vaklet i sin loyalitet. Danmark er med andre ord på syvende år krigsførende. Ganske vist fjernt fra landet, men ikke desto mindre krigsførende.

Den aktivistiske udenrigspolitik har ganske vist længere tid på bagen, da den allerede så småt under Golfkrigen og senere mere tydeligt under krigen på Balkan blev iværksat som et brud med en dansk udenrigspolitisk tradition, der går helt tilbage til midten af 1800-tallet.

Men det er først under krigen mod terrorismen efter al-Qaedas angreb på World Trade Centre og Pentagon den 11. september 2001 og efter Anders Fogh Rasmussens overtagelse af regeringsmagten i november samme år, at den aktivistiske udenrigspolitik har fået en voldsom ideologisk og værdipolitisk overbygning, hvor det er om ikke Gud, så i hvert fald de vestlige værdier, man går i krig for. Så ihærdig er man i alliancen, at ikke engang et forløjet grundlag og det mindst tænkelige folketingsflertal fik statsministeren til at ryste på hånden, da Danmark gik med i krigen i Irak.

I FRONTLINJEN FOR at omsætte Foghs aktivistiske udenrigs- og værdipolitik til handling står i sagens natur de danske soldater. Og det øverste ansvar for at sende hundredvis af danske soldater i krig har i sidste ende forsvarschef Tim Sloth Jørgensen, der for et par måneder siden overtog posten fra Jesper Helsøe.

Det hører til sjældenhederne, at forsvaret begiver sig af med kritik af hjemmefronten og af de politiske beslutninger. Men det ligner alligevel en skjult kritik eller en efterlysning af anerkendelse, når forsvarschefen, som han gjorde i Information i går, siger, at det civile samfund skal vise de danske soldater større respekt.

Han ser gerne større forståelse i befolkningen for, hvad det er for en krig, det danske forsvar er med til at føre, og i den forbindelse ser han også gerne et andet syn på veteranerne. Forsvarschefens meldinger lægger sig fint i forlængelse af en række udsagn fra tidligere udsendte, der alle har følt, at de i al for høj grad blev mødt af kritik og skulle forsvare politiske beslutninger, når de var vendt hjem efter endt udsending til Afghanistan eller Irak. Samtidig er der også rejst kritik af samfundets beredskab over for dem, der har taget skade på krop eller sjæl eller begge dele.

Man skulle næsten tro, at forsvarsminister Søren Gade (V) havde læst interviewet med forsvars-chefen, inden det blev trykt. Han udsendte i hvert fald allerede onsdag aften en pressemeddelelse, hvori han forslår 31. august som officiel flagdag for soldater, "som deltager eller har deltaget i Danmarks internationale indsats". 31 august 1990 er dagen, hvor Folketinget besluttede at sende Olfert Fischer til Golfen for at tage del i den første Golfkrig. En beslutning, som markerer vendepunktet i dansk udenrigspolitik.

DET KAN VÆRE SVÆRT sådan for alvor at have noget imod en officiel flagdag. Og der er heller ikke tvivl om, at så længe Danmark vedblivende sender soldater ud i verden, og der derfor i sagens natur vil blive flere og flere veteraner, så alle danskere til sidst kender en, der kender en, vil synet på deres opgaver og indsats sikket også ændre sig.

Men når man siger "respekt, tak!", som for-svarschefen gør det, må den naturlige tilføjelse være et "kritik, tak!". Ikke af den enkelte soldat, med mindre der er grund til det. Men af den danske udenrigspolitiske linje, om man så er enig eller uenig i den.

Krigens første offer er som regel sandheden. Selv om den danske krigsindsats for mange virker fjern og diffus, så er Danmark i krig, og det værste, der kan ske i den situation, er, at der ikke føres en fri og kritisk debat af udenrigspolitikken. Tendensen fra regeringen og også visse mediers side har helt tydeligt være at kvæle ethvert optræk til kritik eller debat i en krigerisk retorik, hvor man enten er med på holdet eller i modsat fald går terrorens ærinde, samtidig med at offentligheden ikke er blevet overfodret med fri information om den danske krigsindsats.

Men hvis de idealer om frihed og demokrati, som de danske soldater er sendt flere tusinde kilometer væk for at kæmpe for, overhovedet skal have nogen legitimitet, må der insisteres på åbenhed og pligten til uophørligt at forholde sig kritisk og undersøgende til den danske udenrigspolitik og de kampagner, det danske forsvar er involveret i.

Serie

Seneste artikler

  • For den enkelte familie er én dræbt altid én for meget

    27. juli 2010
    Hvad enten det er med udviklingsbistand eller soldater er Danmark parat til at gøre en forskel i verden, siger forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V). Hun mener, danskerne er klar til at gå i krig igen uden FN-mandat, hvis det er det, det kræver
  • 'Vi skal ikke lade os skræmme, og vi skal kæmpe for vores værdier'

    24. juli 2010
    Danske politikere skal have kniven for struben og et anslået antal dræbte soldater på bordet, når de sender Danmark i krig, mener Søren Espersen (DF). Men det tør vi jo ikke, siger han. Folket derimod er parat til at kæmpe for Danmarks nye internationale rolle
  • 'Jeg har gjort op med mig selv, hvad det indebærer at beordre andre i kamp'

    23. juli 2010
    Forsvaret har i dag fuldført forandringen til et moderne militær, der har til kerneopgave at gå i krig i udlandet. Forsvarschef Knud Bartels er den nye mand i spidsen for det hele, og han har for længst gjort sig klart, hvad det koster at føre krig
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Men hvis de idealer om frihed og demokrati, som de danske soldater er sendt flere tusinde kilometer væk for at kæmpe for, overhovedet skal have nogen legitimitet, må der insisteres på åbenhed og pligten til uophørligt at forholde sig kritisk og undersøgende til den danske udenrigspolitik og de kampagner, det danske forsvar er involveret i."

Den danske regerings plyndringstogter rundt omkring på jordkloden kan aldrig nogen sinde blive legitime ved at de bliver genstand for en åben og kritisk debat. Det er naivt at tro at vi kan ikke snakke os ud af suppedasen.

Det danske forsvar skal bruges til at forsvare Danmark i vores geografiske nærområde, og ikke til imperialistiske korstogskrige på den anden side af jordkloden.

Den eneste vej frem er, at den militaristiske udenrigspolitik ophører.

Anders F. Theut

Per Thomsen (min yndlings-modpol) skriver:
""Den danske regerings plyndringstogter rundt omkring på jordkloden kan aldrig nogen sinde blive legitime ved at de bliver genstand for en åben og kritisk debat""
(...)
""Den eneste vej frem er, at den militaristiske udenrigspolitik ophører.""

Og hvis det ikke skal ske gennem en større forkus på udenrigs- og sikkerhedspolitikken, så det betyder mere end en ældrechek til moster Anna ved næste valg, hvordan ser du så at det skulle ske?

Statskup?

Anders Theut:

"Per Thomsen (min yndlings-modpol) skriver…"

Det er ikke småting af titler og øgenavne, man sådan henter sig mellem år og dag. På den anden side er det da ikke værst når man sådan ligefrem kan være nogens yndlingsmodpol.

Bortset fra det så har du nok ikke helt forstået mit indlæg, Anders Theut, eller også spiller du dum. (Sidstnævnte er formodentligt ikke en fremgangsmåde der er helt fremmed for dig, da du jo som bekendt tjener til dagen og vejen i en branche, hvor det handler om at narre fjenden.)

Men hvis jeg nu skal tage gas på dig ved at tage dit spørgsmål seriøst, så er det naturligvis ikke mit budskab at der ikke skal være nogen dialog om forsvarspolitikken. Min pointe er at dialog ikke er nok. Der skal også handling til, nemlig ophævelsen af den militaristiske udenrigspolitik.