Leder

Multikulturelle dilemmaer

Set fra et multikulturelt synspunkt er det derfor diskriminerende, hvis jøderne må have deres Beth Din domstole, hvis muslimer ikke må have deres shariadomstole
20. september 2008

Til et folk de alle høre som sig regne selv dertilN.F.S. Grundtvig

EN BEKENDT AF UNDERTEGNEDE fortalte for nylig om, hvordan han under jurastudiet i Australien havde lært om aboriginal law (urbefolkningens retssystem). Udover at lære om det angelsaksiske retssystem, som var blevet indført af englænderne, skulle han også lære om det oprindelige folks retssystemer. "Hvorfor det?" spurgte jeg forvirret - og med en utålmodig mine; "er det ikke en smule helligt og lidt for 'politisk korrekt?." "Nej," svarede han; "for som dommer kan det tænkes, at jeg bliver sendt ud i bushen for at dømme i en konflikt, som skal løses inden for deres retssystem."

Han fortalte endvidere, at man i det område, der hedder Northern Territory, kan blive dømt til at få 'knoglen' - eller the bone - hvorefter man er udstødt af stammen. "Det er den værste straf, man kan få," fortalte han.

DETTE ER ikke stedet til kun at udbrede sig om antropologiske kuriositeter. Her skal rejses en debat om muligheden af at have to parallelle retssystemer. Eksemplet fra Australien er interessant, fordi det viser, at der i andre dele af verden eksisterer parallelle retssystemer på visse afgrænsede - typisk civilretslige - områder. Kunne noget tilsvarende tænkes herhjemme? Kunne det endog være ønskværdigt?

Det er en kontroversiel diskussion. Som omtalt i dette dagblad i de seneste dage, har man i Storbritannien indført en - om end begrænset - form for parallelt retssystem. Det betyder, at muslimer - dersom de ønsker det - kan afklare civilretslige spørgsmål ved shariadomstole.

Det nye ved det britiske system er, at disse 'domstoles' afgørelser kan håndhæves. Det var ikke tidligere tilfældet. Men ved at sidestille shariadomstolene med voldgiftsretten, så er deres afgørelser blevet retsgyldige. Det betyder for eksempel, at en afgørelse om børnepenge kan håndhæves af de relevante myndigheder og i yderste konsekvens kan de indkræve pengene.

SYSTEMET ER ikke nyt, endsige enestående. Det har længe været tilfældet, at medlemmer af mosaisk trossamfund har kunnet bruge deres egne domstole til at afgøre civilretslige spørgsmål. Set fra et multikulturelt synspunkt er det derfor diskriminerende, hvis jøderne må have deres Beth Din domstole, hvis muslimer ikke må have deres shariadomstole.

Storbritannien er ikke det eneste land i verden, hvor der er parallelle retssystemer. Et parallelt retssystem eksisterer også i lande som Canada og Australien.

Beslutningen om at give shariadomstole den nye status er taget administrativt uden politisk debat. Det giver ikke systemet legitimitet - hvad man end måtte mene om det. Hvis shariadomstole skal indføres, fordrer det en offentlig debat. Ikke en populistisk debat, men en fordomsfri drøftelse, der nøje afvejer fordele og ulemper. Nogle af argumenterne er som følger:

TILHÆNGERE ANFØRER, at shariadomstole allerede findes i det skjulte. Ved at anerkende og inkorporere dem i det eksisterende system kan man - sådan lyder argumentet - påvirke dem i positiv retning. Shariadomstole kan derfor have en positiv effekt. I Frankrig, hvor al snak om synlig religion i offentlige institutioner er tabubelagt, har man forholdsvis flere æresdrab end i Storbritannien. Der har de shariadomstole i det skjulte.

MEN MODSTANDERNE hævder, at der andre steder har været negative erfaringer. I Canada gik den tidligere liberale regering langt i bestræbelserne for at sidestille sharia lovgivning med det eksisterende angelsaksiske system.

Det har ført til en række grelle eksempler på overgreb på især kvinder. I Canada har den nye - konservative - regering ophævet nogle af de privilegier, som de muslimske domstole tidligere havde. Pluralisme, frisind og tolerance er vigtige dele af demokratiet. Men et samfund er ikke en samling af løsrevne atomer. Det er netop et samfund; noget vi er fælles om! Det betyder, at vi alle - hvad enten vi er jøder, muslimer, ateister eller kristne - er underlagt den fælles folkevilje, som kommer til udtryk i Folketingets love.

INGEN OVER OG INGEN ved siden af Folketinget," sagde Viggo Hørup. Det er stadig tilfældet. Andre retssystemer skal underkastes det overordnede sæt spilleregler, som er vedtaget på demokratisk vis. Der skal være plads til mindretal, men disse har pligter, såvel som de har rettigheder.

Og til disse pligter hører, at man indordner sig under gældende ret. Hvis man giver køb på dette, smuldrer fundamentet for samfundet, og der opstår anarki og splid.

Q

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Q:

"Hvis shariadomstole skal indføres, fordrer det en offentlig debat. Ikke en populistisk debat, men en fordomsfri drøftelse, der nøje afvejer fordele og ulemper."

Tror Mister Q virkelig på, at det er muligt at føre en fordomsfri og ikke populistisk debat om noget der relateres til muslimer i Danmark?

Ovenstående leder i Dagbladet Information:

"Hvis shariadomstole skal indføres, fordrer det en offentlig debat. Ikke en populistisk debat, men en fordomsfri drøftelse, der nøje afvejer fordele og ulemper."

Man ved ikke om man skal græde eller man skal le når man læser lederskribentens fromme ønsker om en ikke-populistisk debat om de såkaldte shariadomstole.

I selvsamme avis kan den undrende læser nemlig opleve, hvordan Informations journalistpraktikant boltrer sig med hele to artikler om emnet, der kun kan betegnes som populistisk revolverjournalistik af værste skuffe.

Med overskrifterne ”parallelsamfund underminerer lovgivning” og ”Ghettoen straffer selv” har Marchen Neel Gjertsen skrevet sensationsprægede og xenofobiske artikler, som kun karakteriseres som værende præcis det lederskribenten har advaret imod.

Artiklerne er hamrende usaglige og er lavet af præcis samme stof og skåret over samme skabelon som Ekstra Bladets artikler når de er værst. Det er simpelthen for tyndt, eller som TC fra Vollsmose skriver:

”Jeg har i over 20 år arbejdet i Vollsmose, hvor jeg ugentlig deltagere til SSP møder, samt kender betjentene fra den lokale politi . Det undre mig hvor Torben Aagaard har sin 90% fra og at Information bare skriver engang volapyk uden at undersøge påstanden grundigt bare for at starte en debat... Jeg har tværtimod oplevelsen af ,at folk er blevet bedre til at anmelde hvis de bliver forulæmpet af nogle kriminelle mm. At, de par Imamer i Vollsmose ligepludselig skal være syndebuk i en kedelig udvikling(som jeg ikke oplever til daglig) har jeg svært ved at forstå....”

Hvis man læser de efterfølgende debatter til de to artikler, kan man da også se at artiklerne har ramt lige i plet i forhold til målgruppen. De sædvanlige højreradikale kommentatorer er jo ligefrem ved at koge over af begejstring over artiklerne.

Flere artikler af den skuffe og i kan være helt sikre på at i har mindst én abonnent mindre!

I skulle skamme jer på Dagbladet Informations chefredaktion!

Både på Dansk Folkepartis og på Det Radikale Venstres årsmøde har politikerne allerede forholdt sig til Marchen Neel Gjertsen vanvittige og fantasifulde påstande, som om der var tale om ”sandheder”.

Det er utroligt at en pur ung og ganske uerfaren hvid journalistelev på et overordentligt spinkelt grundlag på den måde kan få lov til at dæmonisere og stigmatisere farvede mennesker i en hel bydel. Mennesker som ikke har den mindste chance for at forsvare sig, og som kommer til at betale en meget høj pris for endnu engang at blive hængt ud som primitive og barbariske andenrangs mennesker.

Dette overgreb viser om noget atter engang hvor ekstremt asymetrisk magten er fordelt i dette land.

Kan man kalde et land demokratisk, hvor noget sådant kan ske?

Michael Skaarup

Den kære Q, er lige overset et meget vigtig monumental forskel imellem aboriginal law, og en indførelse af f.eks. et parallelt shariadomstol i DK.

De europæiskelignende juridiske tilstand der findes i Australien, tilhører den indvandende og dominerende kultur.

Aboriginalerne er det oprindelige folk. og aboriginal law, er det forsøg på at respektere (og opnå syndsforladelse for fortidens uhyrligheder imod de oprindelige folk). Og fordi aboriginalerne har haft nogle knalddygtige advokater, der har kunne argumentere for aboriginal law.

I Danmark findes et sådanne oprindeligt folk ikke( kun i vores koloni på Grønland), så det er helt hen i vejret at snakke om indførelse af shariadomstole i Danmark. Hvis vi skal bruge eksemplet fra artiklen, kan vi indører inuit lov grønland. Men aldrig sharia i Danmark.

Det er ikke os(DK) som skal tilpasse sig indvandrerne, det er indvandrerne der skal tilpasse sig os (DK kultur).

Nej det skal forstås sådan at artikel serien er en ekstrem tydelig illustration af hvordan magt og afmagt i det danske samfund er distribueret og struktureret i relation til etnicitet og klasse.

Det er en illustration af hvordan Danmark i den grad stadigvæk er et klassesamfund, og hvordan de etniske minoriteter ved hjælp af permanent og kontinuerligt dæmonisering bliver fastholdt som underklasse.

Vi ser her hvordan en hvid studerende med middelklassebaggrund, der dårligt nok er gået ud af gymnasiet, har magt til at mobbe tusindvis af farvede mennesker i en fattig bydel i Odense, uden at ofrene har den mindste chance for at forsvare sig.

Der bliver fremsat nogle ekstremt grove, løgnagtige og urimelige beskyldninger som vil forfølge beboerne i Vollsmose i lang tid fremover, og som vil gøre deres liv endnu mere besværligt end det er i forvejen. Og med den lave sociale status beboerne i Vollsmose har, er de simpelthen ikke en chance for at forsvare sig. De bliver bare nød til at affinde sig med overgrebet.

Det modsatte ville jo være fuldstændig utænkeligt. Kunne man forestille sig en farvet praktikant, en såkaldt ”anden genrations indvandrer” få så meget magt, at vedkommende på et særdeles løsagtigt grundlag kunne få lov til at chikanere en hel bydel beboet af hvide? Nej vel.

Derfor har det betydning at journalisten i dette tilfælde er hvid person med middelklassebaggrund, for i det danske samfund er det utænkeligt at det kunne være anderledes.

Artiklen illustrer om noget at Danmark er et klassesamfund, og at racismen i den forbindelse spiller en central rolle

Blue Leader:

”Og så er journalisten "hvid"?! Skal det forstås således at kun indvandrere må skrive om indvandrere, ellers er der tale om magtfordrejning?”

Nej det skal forstås sådan at artikel serien er en ekstrem tydelig illustration af hvordan magt og afmagt i det danske samfund er distribueret og struktureret i relation til etnicitet og klasse.

Det er en illustration af hvordan Danmark i den grad stadigvæk er et klassesamfund, og hvordan de etniske minoriteter ved hjælp af permanent og kontinuerligt dæmonisering bliver fastholdt som underklasse.

Vi ser her hvordan en hvid studerende med middelklassebaggrund, der dårligt nok er gået ud af gymnasiet, har magt til at mobbe tusindvis af farvede mennesker i en fattig bydel i Odense, uden at ofrene har den mindste chance for at forsvare sig.

Der bliver fremsat nogle ekstremt grove, løgnagtige og urimelige beskyldninger som vil forfølge beboerne i Vollsmose i lang tid fremover, og som vil gøre deres liv endnu mere besværligt end det er i forvejen. Og med den lave sociale status beboerne i Vollsmose har, er de simpelthen ikke en chance for at forsvare sig. De bliver bare nød til at affinde sig med overgrebet.

Det modsatte ville jo være fuldstændig utænkeligt. Kunne man forestille sig en farvet praktikant, en såkaldt ”anden genrations indvandrer” få så meget magt, at vedkommende på et særdeles løsagtigt grundlag kunne få lov til at chikanere en hel bydel beboet af hvide? Nej vel.

Derfor har det betydning at journalisten i dette tilfælde er hvid person med middelklassebaggrund, for i det danske samfund er det utænkeligt at det kunne være anderledes.

Artiklen illustrer om noget at Danmark er et klassesamfund, og at racismen i den forbindelse spiller en central rolle

Blue Leader:

"Nu er Informations praktikant så åbenbart racist, qua sin hudfarve (og muligvis sine forældres indtægt).?"

Nej hun er racist på grund af det hun skriver. Hun skriver om et stofområde, et miljø og sociale problemer som hun tydeligvis ikke har det fjerneste begreb om, og derfor bliver resultatet en hjernedød reproduktion af højrefløjens sædvanlige fordomme myter og fremmedangst...