Leder

Ole Wivels arkiv

1. oktober 2008

Dorrit og Anne Wivel skriver i et læserbrev i dagens avis, at de vil åbne for adgang til deres fars, Ole Wivels efterladte arkiv på Det Kongelige Bibliotek. De meddeler samtidig, at de i første omgang har givet tilladelsen til Per Øhrgaard. Det er i sig selv en meget glædelig nyhed, at en seriøs forsker nu får adgang til det arkiv, der har været omgærdet af al for megen mystik og spekulationer.

Wivel-døtrene skriver endvidere, at der i pressen synes at være opstået en myte om, at de ikke ønsker at åbne arkivet, og at de aldrig er blevet ringet op og adspurgt af de journalister, der påstår, at de håndhæver arkivets lukkethed med hård hånd. Når de taler om en myte, taler de mod bedrevidende. Som det også fremgår af Anton Geists artikel i dagens avis, er der flere eksempler på, at journalister på forhånd er blevet afvist og nægtet adgang til arkivet.

Ydermere har det i de senere år ikke offentligt skortet på opfordringer til Wivel-døtrene om at åbne for adgangen til arkivet. Bo Bjørnvig skrev i 2007, at Ole Wivels ungdommelige vildfarelser vokser frem foran de lukkede arkivdøre og opfordrede direkte døtrene til at åbne arkivet. Senest er opfordringen blevet gentaget af litteraten Nils Gunder Hansen i forlængelse af Anita Brask Rasmussens bog Hånden over Ole.

Det er vigtigt at få afdækket Ole Wivels fortid. Ikke for at hænge ham ud, men fordi det kaster nyt lys over før- og efterkrigstidens danske ånds- og samfundshistorie. Det er ikke odiøst, at Ole Wivel havde de og de sympatier i en ung alder, som han siden fraveg. Det er derimod odiøst, at fremtrædende kulturpersonligheder har bidraget til en fortielseskultur omkring Ole Wivel, der kun har fået historien til at blive større. Vi kan lære en masse om os selv af den historie, og vi kan i dag lære noget om grobund for politisk ekstremisme og uheldig sammenblanding af åndelige værdier og politisk handling.

Det skal ubetinget bifaldes, at Wivel-døtrene nu åbner arkivet for Per Øhrgaard. I forhold til at beskytte Ole Wivels eftermæle kan det vise sig at være en strategisk klog beslutning. Per Øhrgaard er en seriøs forsker, som man kan have fuld tillid til, og det bliver spændende at se, hvad han finder ud af. Man kan dog samtidig være bekymret for, at alene Øhrgaard får adgang til arkivet. Ikke fordi han ikke vil gå seriøst til værks, men fordi meget tyder på, at han ikke i den kommende tid får tid til at kigge på materialet. Hvis det holder stik, har Wivel-døtrene foretaget et smart træk. De har imod tidligere ønske nu sagt, at de vil åbne arkivet, samtidig med at det kan komme til at fungere som en syltekrukke, og den vigtige sag mister momentum. Offentligheden har i forvejen ventet alt for længe på en gennemgang af materialet. Derfor denne appel til Dorrit og Anne Wivel: Lad flere forskere og journalister få adgang til arkivet nu! pn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu