Leder

Socialisme på amerikansk

9. september 2008

Søndag bekendtgjorde den amerikanske finansminister Henry M. Paulson Jr., at den amerikanske regering nu overtager de to realkreditinstitutter Fannie Mae og Freddie Mac. De to pengeinstitutter var i så kolossale økonomiske vanskeligheder, at den republikanske administration fandt det nødvendigt at skride til nationalisering.

Det forekommer næste komisk - og lettere hyklerisk. Det Republikanske Parti har siden begyndelsen af 1980'erne ført an i den nyliberalistiske politik, der kanoniserede det frie marked og al dets væsen som en politisk-økonomisk trosartikel. Under kapitalismens banner har resten af verden fået at vide, at de frie markedskræfters spil var i alles interesse. På internationalt plan har den amerikanske regering - gennem deres dominans af Den Internationale Valutafond og Verdensbanken - opstillet krav til, at udviklingslandene liberaliserede deres økonomier i almindelighed og i særdeleshed den finansielle sektor.

Argumentet for denne politik var, at der på markedet eksisterer det, som økonomen Adam Smith i 1776 kaldte 'en usynlig hånd', der fordeler goderne til alles bedste. Så vidt teorien. Men i virkelighedens verden er det - tilsyneladende - anderledes. Kun lidt over et år efter, den økonomiske krise ramte USA - og dermed resten af verden - har den amerikanske regering skredet til nationalisering af USA's to største långivere.

HYKLERI? JA, utvivlsomt, hvis man er doktrinær. Det er svært at se argumentet for, at skatteborgerne skal betale for kapitalismens fejltagelser. Dem, der investerer på markederne - og pengemarkedet især - klager deres nød, når de bliver beskattet. Men de er åbenbart ikke utilfredse, når staten griber ind og redder et kriseramt finansinstitut. Situationen i USA er som bekendt ikke enestående. I Storbritannien gik finansministeriet og nationalbanken sidste år ind og opkøbte Northern Rock, da denne - Englands femtestørste bank - var på vej ud i økonomisk ruin. Og i Danmark skred Nationalbanken ligeledes ind, da Roskilde Bank var på vej ud over afgrundens klichéfyldte rand. Det er et særtilfælde. I tidligere situationer har finansministerierne herhjemme og i udlandet ikke grebet ind.

Sidste nationalisering i Danmark skete i forbindelse med Landmandsbankens krak i begyndelsen af 1920'erne. Siden har banker både i ind- og udland fået lov til at gå konkurs. Helt i overensstemmelse med den liberalistiske doktrin, i øvrigt.

MEN DET ER spørgsmålet, om man skal være så skråsikker. Selv om det er hyklerisk af den amerikanske regering - og den danske ditto - at beklage nationaliseringer og statsstyring i andre lande for derefter at benytte sig af dem, kan man argumentere for, at der er økonomisk ræson i, at nationalbanker og finansministerier griber ind. Fannie Mae og Freddie Mac var involveret i 80 procent af de amerikanske huslån. Det er i sig selv en monopollignende situation, der burde have fået alle advarselslamperne til at lyse - og dermed endnu et ankepunkt imod den løsslupne økonomiske liberalisme.

Men det andet argument for nationaliseringer er, at det ville have skabt uoverskuelige økonomiske konsekvenser for amerikansk økonomi, hvis man have ladet de to banker gå konkurs. Et sådant krak ville med en til vished grænsende sandsynlighed have medført en nedsmeltning af USA's finansielle system. Det ville have haft direkte konsekvenser for udviklingslandene, som har lån i amerikanske banker, og for alle os andre, fordi vores banker, pensionskasser og forsikringsselskaber har aktier i amerikanske virksomheder. Da Henry Paulson - der selv tidligere var bankdirektør - bekendtgjorde overtagelsen, gjorde han et stort nummer ud af det sidste.

VERDENSØKONOMIEN er global. Det var pragmatisk set rigtigt at gribe ind. Uden et indgreb var verdensøkonomien blevet ramt af en krise, der givetvis ville have været så alvorlig som i 1930'erne. Men for at modvirke denne krise har det - igen - vist sig nødvendigt at gøre op med den økonomiske liberalismes forsimplede doktriner. Staten har en væsentlig rolle også i en kapitalistisk økonomi. Det skal politikerne huske på, næste gang de udbreder sig om markedets velsignelser.

Der er selvsagt langt fra dette til det gamle ideal om statens overtagelse af produktionsmidlerne - som få i dag hylder. Men indgrebet viser, at den store engelske filosof John Stuart Mill havde ret, da han sagde: "Argumentet for den private ejendomsret er intet andet end det fælles vel".

Da ejendomsretten ikke tjente det fælles bedste i denne situation, var det rigtigt at gribe ind.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Republikanerne bruger skatteydernes penge til at sikre deres chancer ved det kommende præsidentvalg.

Beskæmmende.

Sikringen strækker nok ikke længere end til lige efter præsidentvalget, hvor McCain gerne skulle være kørt i stilling, så katastrofekapitalisterne med ham på posten, kan boltre sig i et ejendomsmarked i frit fald.

Hej Mr. ´X på Information

Jeg forstår sådan set godt at Informations debatredaktør ikke vil lægge navn til følgende sludder : - -- - - - -
" . . . John Stuart Mill havde ret, da han sagde: "Argumentet for den private ejendomsret er intet andet end det fælles vel".
Da ejendomsretten ikke tjente det fælles bedste i denne situation, var det rigtigt at gribe ind." - - - - - - - - - - - - -

Hvornår begyndte ejendomretten ikke at tjene det "fælles bedste" ? ?

Var det søndag den 8. september hvor Bush-regeringen´s Finansminister Henry Paulson forsøgte at indgyde tillid til USA´s kapitalistiske finansmarked gennem den reelle nationalisering af de to kapitalistiske boligkreditgiganter Freddie Mac og Fannie Mae. ?

Eller var det laaaang tid inden ?

Jeg er overbevist at samtlige uafhængige økonomer med undtagelse af de der er knyttet til Finansminsteriet i Washington vil sige at den "private ejendomsret" ikke har tjent det "fælles bedste" i rigtig mange år.

Vi behøver bare gå tilbage til krakket på Wall Street i 1929 som førte USA og resten af den kapitalistiske verden ud i økonomisk "Depression" og krise.
Mens man indførte 7 timers arbejdsdag og tog fat på at opbygge verdens første socialistiske stat med fuld beskæftigelse , gratis uddanelse og velfærd for alle i Sovjetunionen.

For at modvirke den kapitalistiske krise og for at stoppe den kommunistiske indflydelse begyndte man for alvor at bruge den kapitalistiske stat i USA med New Deal-politikken og med socialreformen i Danmark i 1933 (Kejsergadeforliget) - - -- -- -

Kapitalismen og den Stuart Mills "private ejendomsret" kunne og kan ikke sikre det "fælles bedste" hverken før eller efter 1929, men med "depressionen" og med det socialistiske Sovjets "smittende" eksempel og KOMINTERN-partiernes voksende indflydelse indser de private ejendomsbesiddere og deres politikere at hvis man ikke gennemfører sociale forbedringer og indfører reformer og griber ind i økonomien med statstøtte vil kommunismens tilhængere blive stadig stadig større - og flere vil blive overbeviste om at en socialismen er det eneste som kan sikre det "fælles bedste" . Kort sagt revolutionen banker på !

Med andre ord kapitalismens krise i 1930 ´erne og den realistiske mulighed for en revolution for det "fælles bedste" som i Sovjet - gør kapitalisterne og deres politikere i både liberale og konservative partier til "socialliberalister" og tilhængere af "reformer" og statstøtte. Idag såvel som i 1930 ´erne

Idag er den borgerlige politik hovedparole: - - - -
" Privatiser Profiten, Nationaliser underskuddet"
- - - - -- - --- - --
Hvilket ikke er til det "fælles bedste" men til berigelse af en lille snyltende kapitalistisk overklasse
- -- - - - - -- - -- -- -
Ingen uafhængige økonomener eller mennesker ved deres fulde kan påstå at den nuværende økonomiske udvilkling i den kapitalistiske verdensorden der hersker på kloden er til det "fælles bedste" med flere hundrede millioner arbejdsløse, mens endnu flere slaver til sultelønninger eller dør af sult og helbredelige sygdomme på samme tid som produktivkræfterne og udvindingen af naturrigdomme gør det muligt at sikre hele menneskeheden et godt liv til det "fælles bedste".
M
Mere om kapitalismens krise i USA: Statsindgreb for at redde finanskapitalens profitter påviser det "frie markeds" fallit

@Thomas B
Jo du har ret: socialreformen i 1933 bliver kaldt Kanslergadeforliget - intet andet

Derimod havde efterretningstjenesten en aflytningcentral i Kejsergade som blev afsløret i 1969.

Det må være den jeg fik blandet ind i Kanslergadeforliget. På den anden side er der jo
ikke så langt til Kejsergade

Det er da en utrolig ringe overvejet antagelse at der her skulle være tale om socialisme.
En nationalisering er ikke et homogent fænomen og kan tage forskellige karakterer fra gang til gang.

Nationaliseringer som dem vi ser i USA på nuværende tidspunkt, og den som New Labour foretog af Northern Rock for længere tid siden, er på ingen måde lig med den type nationaliseringer som socialister agiterer for. For det er ikke en planlagt, statslig drift af selskaberne under demokratisk arbejderkontrol. Men en
Skribenten af denne lidt løse artikel tager ikke selve klassenaturen bag nationaliseringen i betragtning. Det er en samfundsfinansieret fastholdelse af finansfyrsternes privilegier pg forgodtbefindende. Ingen socialistisk drejning her.

Skribenten bag denne lidt løse artikel tager derfor ikke forbehold for den konkrete _klassenatur_ bag selve "overtagelsen".

Eller, forklaret med andre ord;
"De såkaldte nationaliseringer har intet til fælles med den ekspropriation af bankerne, som marxisterne kæmper for. Tværtimod er det en redningsplanke med det formål at redde finanskapitalisterne med næsten fuldstændige kompensationer, så de i fremtiden kan genvinde deres profitabilitet. Regningen går til skatteyderne..."