Leder

Et absurd forhindringsløb

23. oktober 2008

'Selvfølgelig skal det være muligt at komme hertil og arbejde. Men det er jo ikke en bolsjebutik, vi driver her i landet.'

Arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti

MENS DANMARK mangler arbejdskraft både i den offentlige og private sektor, så er vejen til det danske arbejdsmarked - i hvert fald hvis man kommer fra udlandet - et langt uigennemskueligt forhindringsløb af bureaukrati og besynderlige barrierer, afslører Arbejdsmarkedsstyrelsen i en rapport, som endnu ikke er offentliggjort. Ugebrevet Mandag Morgen kan i sit seneste nummer referere de helt groteske forhindringer, som en udlænding og en dansk virksomhed skal overvinde, hvis det skal lykkes. Hvorfor er det sådan? Fordi Dansk Folkeparti i syv år har været en overordentlig vigtig del af regeringens parlamentariske grundlag. Som partiets arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted, svarer til Mandag Morgen, da han får forelagt Arbejdsmarkedsstyrelsens kortlægning af de bureaukratiske barrierer mod et arbejdsliv i Danmark: "Det er måske ikke enkelt, nej. Men det er jo heller ikke meningen."

MANGLEN PÅ arbejdskraft er det største problem, det danske samfund står over for. Det sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen så sent som for et par uger siden, da han holdt sin åbningstale i Folketinget. De økonomiske vismænd er enige med statsministeren. Det mest presserende økonomiske problem lige nu og de næste mange år er manglen på arbejdskraft. Derfor har en arbejdsmarkedskommission været i gang med at forberede endnu en jobreform. Endnu engang peger eksperterne på efterlønnen som den store skurk. De ældre skal blive længere i jobbet, og de syge skal blive raskere hurtigere, og de allersvageste på førtidspension skal tage deres del. De studerende skal afslutte studierne i en ruf eller også skal danskerne - som de radikale foreslår med vanlig sans for vælgertække - sløjfe nogle fridage. Men hvad nu hvis en stor del af løsningen ligger i at gøre det attraktivt og nemt for nordmænd, svenskere, tyskere, amerikanere, tyrkere og polakker at komme til Danmark og arbejde?

RAPPORTEN FRA Arbejdsmarkedsstyrelsen afslører i hvert fald, at sådan er det ikke i dag. Som site leader Charlotte Mark fra Microsoft i København, som beskæftiger 850 medarbejdere af 40 forskellige nationaliteter siger om det bureaukratiske vildnis: "Det er nok den største opgave for vores HR-afdeling." Og hvordan ser det så ikke ud for mindre virksomheder, som ønsker at hyre udenlandsk arbejdskraft. Arbejdsmarkedsstyrelsen har i undersøgelsen interviewet 337 virksomheder og 112 udenlandske arbejdstagere. Over halvdelen er i tvivl om deres rettigheder. 43 procent mener, at der er alt for mange instanser involveret, og så er der alle de mange blanketter og tilladelser, der skal til for at få et job i Danmark. De udenlandske medarbejdere bliver, som Dansk Industri formulerer det, 'sendt rundt fra kontor til kontor', hvor medarbejdere på et gebrokkent engelsk og uden tilstrækkelig viden forsøger at forklare fremgangsmåden. Et af de store problemer er sproget. Selv om der netop er tale om udenlandsk arbejdskraft, så foregår kommunikationen på dansk - blanketter, skemaer, breve og vejledning er udformet på dansk, hvilket forståeligt nok gør det hele en smule vanskeligt. Skal der ændres på det måske? Bent Bøgsted svarer: "Nu er det jo Danmark, de er kommet til. Og her taler folk nu engang dansk."

DERNÆST ER DER problemer for ægtefællerne, ifølge undersøgelsen tager hver fjerde deres familie og ægtefælle med. To tredjedele af dem efterlyser et sted, hvor ægtefællen kan få hjælp til jobsøgning. Men danske jobcentre, som efterhånden ikke har meget at bestille og mestendels lever af at pine og plage narkomaner og psykisk syge, er ikke forpligtet til at hjælpe disse ægtefæller. De må klare sig selv. Skulle det ovenikøbet være sådan, at den udenlandske arbejdskraft ønsker at få plads til børnene på danske eller internationale skoler eller i kommunale daginstitutioner, så er hjælpen endnu længere væk. Men prøv på den kommunale plads-anvisning og held og lykke til. Pøj, pøj. Vesteuropæiske og nordamerikanske arbejdstagere har for længst vendt ryggen til det danske arbejdsmarked. Det er for indelukket og ganske enkelt ikke interessant at slå sig ned i dette udkantsområde af Europa, som endda ikke engang orker at gøre sig attraktivt og hjælpe udlændinge gennem papirdyngerne. Blot en enkelt illustration af papirnusseriet er at, en udenlandsk arbejdstager skal have et skattepersonnummer, før han eller hun begynder på det nye arbejde. For at kunne modtage sundhedsydelser og skolegang skal vedkommende have et personnummer, men for at opnå et sådan skal man have bopæl og være registreret som sådan. Og det kan man kun blive, hvis man har et lovligt opholdsgrundlag og en opholdstilladelse. Men at få en sådant kan tage meget lang til i Udlændingeservice. Dog, med statsministerens ord: Mangel på arbejdskraft er det største problem. bew

arbejdsmarkedsreform. efterløn væk. dagpenge. sygefravær stramning

løn

o

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu