Leder

Børspause nytter ikke

29. oktober 2008

TIME-OUT lyder det nu desperat og næsten bønfaldende fra flere steder i den danske finanssektor. Danske Bank og Saxo Bank og flere andre anbefaler at holde en pause på fondsbørsen, hvor man suspenderer handlen med aktier og obligationer, indtil markedet faldet til ro og igen finder sit gamle rationelle jeg.

Det er ikke overraskende, at bankerne er desperate. Aktiekurserne rasler lige nu ned i en fart, der ikke er til at forstå. Det er nemt nok at forklare kursfaldene, for de hænger sammen med finanskrisen. Men helt grundlæggende at forstå kursfaldenes omfang og ikke mindst, hvor de ender, er ikke til, når kursen på eksempelvis kernesunde Novo Nordisk på ingen tid kan falde med mere end 20 procent - og man endda her taler om det af de største danske selskaber, hvis kurs er faldet mindst i perioden. Så er aktiemarkedet - som Saxo Bank noterer - ikke længere blot grebet af panik, men på vej til total kapitulation.

MERE OVERRASKENDE er det derimod, at bankerne nu foreslår at holde en børspause. Forslaget er ikke udtænkt af de danske banker, idet det allerede blev præsenteret af økonomen Nouriel Roubini på en konference i London i sidste uge. Roubini er ellers en af sin generations mest nytænkende økonomer, men med dette forslag går han galt i byen, for virkningen af en pause vil ikke svare til andet end manden, der lige får hovedet op af toiletkummen og kort trækker vejret for så igen at få hovedet ned i endnu længere tid.

Ser man lige et kort øjeblik bort fra, at det helt basalt virker forkert bare sådan at råbe på time-out, når det begynder at gå dårligt, så kunne man i princippet godt forsvare at holde en børspause. Under 1930'ernes desperation lukkede præsident Roosevelt i tre dage USA's banker for at dæmme op for en stormflod af bankkrak, hvoraf mange var begrundet i panik. Det gav ro på markedet, og de fleste er enige om, at USA dermed undgik en række unødvendige krak. På det tidspunkt var en pause på markedet det rigtige.

I den nuværende krise vil en børspause på eksempelvis fire dage være det helt forkerte, for i pausen vil mistilliden og informationerne bare hobe sig op, og børserne vil så åbne på de informationer og tabe 20 procent på en dag i stedet for fem procent om dagen i fire dage - i bedste fald. I værste fald vil den enorme mængde af informationer og den hastighed, de i dag bliver spredt med, forstærke tabet. Kan man være sikker på det? Sikkert er jo kun amen i kirken, men både Island og Rusland har fornyeligt lukket deres børser med kursmæssigt katastrofale følger stik mod hensigten.

Det taler også kraftigt imod en børspause, at det næsten er utænkeligt at det skulle kunne lade sige gøre politisk at blive enige om en pause. De danske politikere kunne måske godt blive enige om at lukke den danske del af OMX, men det ville være helt absurd. Danske virksomheder ejer aktier i udenlandske virksomheder, og flere er også noteret på udenlandske børser, så deres kurser ville alligevel gå op og ned. Skulle forslaget have nogen virkning skulle EU, de største asiatiske lande med Kina i spidsen og USA på meget kort tid blive enige om sammen at lukke for handlen med aktier. Det virker som en beslutningsproces fra helvede.

TIL BANKERNES FORDEL skal det understreges, at de ikke alene peger på, at børserne skal holde en pause. Flere af bankerne har også understreget, at det også er vigtigt at finde ud af, hvad man skulle gøre i pausen for at ændre situationen. Og ret har bankerne i, at noget skal gøres. Det skal bare ikke gøres sammen med en pause på børserne.

Det handler - for nu at blive i den tidligere metafor - om at komme ud af grebet og helt ud af toilettet. Ikke bare om at komme op af kummen. Det, der lige nu i Danmark får aktiekurserne til at falde så dramatisk, er, at pensionsselskaberne er tvunget til at sælge ud af deres aktier for leve op til Finanstilsynets krav. Det betyder igen, at værdien af bankernes aktiedepoter falder og, at de enkelte bankerne derfor hæver den rente, de ligger på lån til andre banker, fordi deres tillid til, at andre banker kan betale lån tilbage, falder med værdien af deres aktier. Uden for euro'en er Danmark i en særlig alvorlig situationen, fordi Nationalbanken samtidig også er nødt til at hæve renten for at forsvare kronen. De høje renter truer både nye boligejere, de mange boligejere, der snart skal forny deres flexlån, og virksomheder, der har behov for kapital til vækst.

Regeringens første hjælpepakke har stort set ingen effekt haft. For den har ikke bragt renten ned, og fået mere likviditet ud i markedet. Derfor er det også en rigtig løsning, når Erhvervs- og Økonomiminister Lene Espersen (K), ligesom man nu gør i Sverige, nu efter al sandsynlighed en af de kommende dage ændrer reglerne for risikovurderingen af pensionsselskaberne. Så er selskaberne ikke tvunget til at sælge så kraftigt ud af deres aktier og realkreditobligationer, og bankerne kan begynde at sænke deres renter. Det er handling af den slags, der er brug for, og ikke på nogen måde en pause.

knp

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu